Hjælp

Hvornår skal jeg gå ind i en aktie?

Når aktien er i optrend, eller har lavet en bundformation og retningen er skiftet. Lad være med at gå ind i en aktie lige op til et regnskab.
 Vent til markedet har besluttet sig og aktien er mindre volatil.

Hvordan man minimerer sine tab?

Du holder din eksponering mod en enkelt aktie på maksimalt 10% af din portefølje. Du har ikke aktier over regnskabet. Du tager små tab hurtigt, så de ikke bliver store. Du gambler ikke. Du kommer ikke dårlige selskabet.

Hvornår aktierne er i bund og dermed tid til at købe?

Hvorfor fokusere på aktier, som klarer sig dårligt og forsøge at fange en bund? Stigninger i faldende aktier er ofte kortvarige.
 Her foretrækker jeg aktier i optrend. Hvis du vil fange en bund, så se efter en bundformation (dobbelt bund eller invers skulder-hoved-skulder formation)

Hvornår skal man trække profit og sælge?

Det skal man når trenden ændres fra op til ned. Se efter en topformation som en dobbelt top eller en shs (skulder hoved skulder – se mine 11 aktietips) formation. Her får du at vide, når trenden er ændret. Det ses først ved at støtte brydes, og så begynder det at gå galt derfra.

Skal jeg bruge et stoploss?

Sættes i aktier, som du ikke selv får handlet, sørg for at dit stoploss ligger, så du kommer ud af aktier, når de har ændret retning. Du må ikke lægge et stoploss for tæt, for så vil du ryge ud af handlen på dagen, hvilket er meget frusterende, når aktien efterfølgende retter sig. Sørg for at lægge dit stoploss uden for almindelig volatilitet (den generelle regel er 3 x ATR (den gennemsnitlige trading range). Hvis du handler på trends, så se på et trailing stoploss.

Hvor meget tid skal man forvente at bruge på aktiemarkedet, hvis man vælger at styre sin pensionsopsparing i stedet for at lade andre gøre det?

Det kommer du sikkert til at bruge en del tid på det.
 Når man først er i gang, bliver man “grebet” af det og det bliver din nye hobby. Det kan dog også gøres med måske 1-2 timer om ugen og en simpel strategi, hvor du handler på længere trends og ikke sidder og overvåger markedet.

Hvornår en aktie er ude af nedtrend?

Når den er brudt op igennem modstand og etablerer højere bunde og toppe.

Hvordan investerer man bedst 2 mıllıoner kroner med en tıdshorısont på 3 år. Vurdere selv Genmab, Carlsberg, Chr Hansen, Coloplast, DSV og Ambu er gode kandidater til en vifte af aktier som kunne være interessante de kommende 3 år

Det er svært at se 3 år ud i fremtiden, hvorfor lægge sig fast på aktier som du skal have i 3 år. I stedet ville jeg vælge at kun have aktier i optrend og vente med Chr. Hansen. Pt. ser Genmab, Carlsberg, DSV og Coloplast gode ud. Men du skal have fundet min. 8-10 selskaber, så du ikke bliver overeksponeret mod enkelte selskaber. Samtidigt er 3 år ikke så lang tid, hvis du står og skal bruge pengene.

Hvilke aktier der er interessante lige nu?

Alle aktier, som er i optrend i selskaber, som klarer sig godt og ikke kommer med regnskab lige om lidt. Jeg foretrækker selv skaber som ikke er alt for små og illikvide (søg på marketcap)

Hvordan fungerer fradrag hvis man har tab på nogle aktier, men har tjent på andre?

Du får fradrag for dine tab, men beskattes af dine gevinster.
 Du kan læse alt, som du skal vide omkring beskatning her:
 https://skat.dk/skat.aspx?oid=2234844

Hvad er et Købssignal? Der er flere forskellige tekniske setups du kan bruge som købssignal.

– Luk over det 20 dages gliende gennemsnit

– Brud af modstandslinje

– Stigning på høj volumen

– Retest af tidligere modstandslinje, som nu er støtte.

– Efter en grøn Marabozu og tilbagefald med omkring 50%.

Share this: