Sådan handler algoritmen — og hvorfor vi har ændret den

Ny købsregel fra 30. september 2026 · Tallene målt 30. september 2026

Først: hvad er "det normale dagsudsving"?

Hele reglen bygger på ét tal: hvor meget aktien plejer at bevæge sig på en dag. Man tager forskellen mellem dagens højeste og laveste kurs og finder gennemsnittet over de seneste 14 handelsdage. Et eksempel med fem dage, så det er nemt at regne efter:

Aktien svinger altså normalt 3 kr om dagen. Springer kursen fra gårsdagens slutkurs til en helt anden kurs næste morgen, tæller springet også med. (Fagudtrykket er ATR — Average True Range — og vi bruger 14 dage, som er standarden.)

Hos den typiske aktie, vi følger, er det normale dagsudsving 3,2 % af kursen. Halvdelen af aktierne ligger mellem 2,3 % og 4,9 %. Rolige aktier ligger i den lave ende, urolige i den høje. (Målt på 2.040 aktier 29. september 2026.)

Reglen

Algoritmen regner hver nat efter børsens lukning og handler altid på papiret til dagens slutkurs. Den har én regel for at sælge og én for at købe:

Eksemplet fortsat. Aktien svinger 3 kr om dagen, så 3 dagsudsving er 9 kr:

Stoppet følger altså aktien op og holder fast, når den falder. Det låser en del af gevinsten inde. (Fagudtrykket er et "trailing stop". Den type, der måles fra toppen med ATR, kaldes en Chandelier Exit.)

Hvorfor et stop, der følger aktiens udsving?

Det enkleste ville være et fast stop, fx "sælg når aktien er faldet 10 %". Men aktier er forskellige. En rolig aktie, der svinger 1,5 % om dagen, skal falde i mange dage for at nå 10 % — så du giver meget af gevinsten tilbage. En urolig aktie, der svinger 6 % om dagen, kan falde 10 % på to helt almindelige dage — så du bliver solgt på støj og må købe igen.

Når stoppet måles i aktiens eget dagsudsving, får hver aktie lige meget plads i forhold til, hvordan den plejer at opføre sig. For den typiske aktie ligger stoppet knap 10 % under toppen (3 × 3,2 %). For halvdelen af aktierne mellem ca. 7 % og 15 %.

Hvorfor netop 3? 3 er standarden i den klassiske udgave af stoppet (Chandelier Exit, som bruger 22 dage; vi bruger 10 for toppen og 14 for udsvinget). Vi har også testet 4 og 5: det gav lidt mere afkast, men klart større fald undervejs. Tallene står længere nede. 3 er et kompromis: langt nok væk til, at almindelige dage ikke sælger dig, tæt nok på til, at et rigtigt fald gør.

Hvorfor vi har ændret købsreglen

Før lå købslinjen det samme sted som stoppet: 3 dagsudsving under den højeste kurs. Vi solgte, når kursen faldt under linjen, og købte, når den kom over igen. I eksemplet ovenfor blev der solgt til 102 kr med stoppet på 103 kr — og med den gamle regel ville aktien blive købt igen, så snart den lukkede over 103 kr. Måske allerede dagen efter.

Det blev værre, når en aktie faldt hårdt. Et stort fald gør dagsudsvinget større — og så faldt købslinjen hurtigere end kursen. Et fald kunne altså i sig selv udløse et køb. Da vi talte efter, var ca. 40 % af alle køb et genkøb af en aktie, vi havde solgt højst 3 dage før. Det er det, mange af jer har klaget over — med rette.

Et rigtigt eksempel: Hunter Group blev solgt 23. september 2026 til 17,74 NOK. Dagen efter faldt købslinjen fra 17,86 til 17,30, og aktien blev købt igen til 17,54 — midt i et fald. Med den nye regel lå købslinjen den dag på 19,23, og der blev ikke købt. Nu skal aktien vise, at den er på vej op igen, før vi køber.

Hvad vi har målt

Vi har kørt begge regler bagud på rigtige kurser (en backtest). Sådan er testen bygget:

• 1.496 aktier med en markedsværdi over 1 mia. kr. 16 aktier med fejl i kursdata er taget ud.
• 3½ år: marts 2023 til september 2026.
• En portefølje med 20 pladser og 0,25 % i kurtage ved hvert køb og hvert salg.
• Hvilke aktier kom ind? Dem, der gav et købssignal, når der var en ledig plads. Her bruges ikke vores karakterer for værdi, kvalitet og momentum — testen måler kun købs- og salgsreglerne. Udvælgelsen er testet for sig længere nede.
• Hvorfor 20 kørsler? Mange dage gav flere aktier købssignal, end der var ledige pladser. Så afgør tilfældigheder, hvilke der kommer ind. Derfor har vi kørt porteføljen 20 gange med forskellig lodtrækning og viser den midterste (medianen). "Spænd" er den dårligste og den bedste af de 20.

• Handler i alt: ét køb plus det salg, der lukker det, tæller som én handel. Alle signaler på alle 1.496 aktier, før kurtage.
• Andel med gevinst: hvor mange af handlerne der endte i plus, før kurtage.
• Afkast pr. år: porteføljens gennemsnitlige årlige vækst efter kurtage (rentes-rente, på fagsprog CAGR). Aktier, der stadig ejes på sidste dag, er regnet til sidste kurs.
• Største fald: det største fald i porteføljens værdi fra en top til den efterfølgende bund undervejs (på fagsprog drawdown).

I kroner: 100.000 kr sat i porteføljen i marts 2023 var blevet til ca. 214.000 kr med den nye regel og ca. 227.000 kr med den gamle. Men læg mærke til spændet: alt efter lodtrækningen gav den nye regel mellem ca. 170.000 og 310.000 kr. Held med, hvilke aktier der fik pladserne, betyder mere end forskellen på de to regler.

Følger du én aktie, bliver den købt og solgt ca. 4 gange om året i stedet for 6. Og andelen af køb, der kom højst 3 dage efter et salg, faldt fra 40 % til 5 % (målt i en stikprøve på 400 af de samme aktier).

Afkastet er stort set det samme — forskellen er mindre end spændet, og hvilken regel der ligger øverst, skifter med måden man måler på. Det sikre er færre handler, lidt flere handler med gevinst og et lidt mindre største fald.

Hvorfor under halvdelen af handlerne giver gevinst — og hvorfor det går op

Reglen følger trenden: den køber, når kursen er på vej op, og sælger, hvis kursen falder igennem stoppet. Tit vender kursen hurtigt, og så sælger stoppet med et lille tab. Færre gange fortsætter trenden længe, og så får gevinsten lov at vokse. Derfor er der flere små tab end store gevinster — det er sådan en regel, der følger trenden, er bygget (på fagsprog trendfølgning).

Regnestykket: en gevinst er i snit godt dobbelt så stor som et tab. Så selv om 56,6 % af handlerne giver tab, går det op: 43,4 % × 15,0 % − 56,6 % × 7,2 % = +2,4 % pr. handel før kurtage — ca. +1,9 % efter 0,25 % i kurtage ved både køb og salg (på fagsprog forventet afkast pr. handel).

Backtest af den nye regel, kørt 2. oktober 2026: 21.637 handler på 1.497 aktier over 1 mia. kr., marts 2023 til 1. oktober 2026. En handel varede i snit 26 dage.

Det, der virker: hvilke aktier man ejer

Køb- og salgssignalerne siger ikke noget om, hvilke aktier du skal eje. Det gør vores karakterer for værdi, kvalitet og momentum. Så vi har testet udvælgelsen for sig, uden signaler:

• Den første handelsdag i hver måned fandt vi de aktier, der opfyldte alle kravene på vores liste — med de karakterer, aktierne havde den dag.
• Blandt dem tog vi de 20, porteføljen ville have købt: højeste momentum først, et loft over hvor mange der må komme fra samme branche, og én aktie pr. selskab.
• Dem købte vi og beholdt i et halvt år. Det samme med 20 tilfældige aktier blandt dem, man kunne have købt, trukket 10.000 gange.

Snit over 7 startdatoer fra august 2025. Afkast for hele halvåret, ikke pr. år, i hver akties egen valuta, uden kurtage. "Bedre end tilfældige" er andelen af de 10.000 tilfældige porteføljer, den slog. Aktier, der er afnoteret siden, er med til sidste kurs.

I kroner: 100.000 kr i porteføljens 20 aktier var i snit blevet til 114.200 kr et halvt år senere. I 20 tilfældige aktier 107.600 kr.

Porteføljen slog den typiske tilfældige portefølje ved 6 af 7 startdatoer. Ikke hver gang: købt i marts 2026 gav den −2,0 % mod +7,3 % for de tilfældige. Holdt helt til udgangen af september 2026 (11 startdatoer) gav porteføljen 16,8 % mod 8,5 % og lå over de tilfældige ved 10 af 11.

Forbeholdet: Alle startdatoer ligger inden for de samme 15 måneder, fordi vi først har gemt karaktererne fra juli 2025. Det er én markedsperiode, ikke mange uafhængige forsøg. Reglen og de øvrige målinger står på Sådan vælger vi aktier. Sådan tænker vi det: udvælgelsen finder aktierne, signalerne hjælper dig ud af dem, der går galt.

Signalerne har virket bedst på aktier med høj karakter

Vi har også delt handlerne i backtesten op efter, hvilken samlet karakter aktien havde den dag, den blev købt (gennemsnittet af værdi, kvalitet og momentum):

Forskellen ligger i toppen. Aktier med en karakter over 75 har givet +2,8 % pr. handel, og aktier, der opfylder kravene på vores liste, +1,9 % — mod +0,8 % for de øvrige. Under 75 er forskellen mellem båndene lille. Brug karaktererne til at vælge aktien og signalerne til at vælge tidspunktet.

Samme backtest som ovenfor. Kun lukkede handler købt fra juli 2025, da vi begyndte at gemme karaktererne, og kun i aktier, der havde en karakter den dag: 4.016 af 7.287 handler. Vi gav karakter til ca. 900 aktier i juli 2025 og til knap 2.000 i dag. Før kurtage. Én markedsperiode på godt et år — kortere end regnestykket ovenfor (+2,4 % pr. handel fra marts 2023), så de to tal kan ikke stilles direkte op mod hinanden.

Slår det at handle på signalerne markedet?

Ikke hvis man følger signalerne på alle aktier, gode som dårlige — og det er heller ikke sådan, de er tænkt. Her har backtesten fyldt 20 pladser med købssignaler i tilfældig rækkefølge, uden at se på karakteren, og sammenlignet med at købe de samme aktier for lige store beløb og bare beholde dem — de 1.389 aktier, der havde kurs fra periodens start:

Tallet for at eje aktierne er et gennemsnit, og det trækkes op af få aktier, der steg voldsomt. Den typiske aktie (medianen) gav 15,8 % om året — 100.000 kr blev til ca. 168.000 kr. Og det er aktier, der findes i dag, så de, der gik konkurs undervejs, er ikke med.

Hvorfor så have signalerne? Fordi man ikke ved på forhånd, at de næste år bliver gode. I et stigende marked koster det afkast at stå udenfor, og signalerne står udenfor en del af tiden. Til gengæld begrænser de tabet i de aktier, der går galt:

I en stikprøve på 400 af aktierne faldt 56 mere end 20 % over hele perioden. For den typiske af dem blev 100 kr til 54 kr, hvis man bare ejede den — og til 77 kr, hvis man fulgte købs- og salgssignalerne.

Signalerne er altså en måde at komme ud af en aktie, der er ved at gå galt — ikke en måde at tjene mere end markedet på i gode tider.

Det vi også testede — og valgte fra

• En populær indikator fra TradingView ("ATR Trailing Stoploss"), hvor køb og salg bruger den samme linje: 47.870 handler, 11,9 % om året og et største fald på −33,4 % — mod 21.701, 20,3 % og −21,5 % for den nye regel målt i samme kørsel. Flere handler og dårligere på begge tal.
• Et stop længere væk (4 og 5 dagsudsving i stedet for 3): 26,2 % og 26,7 % om året mod 24,1 %, men et største fald på −24,0 % og −28,2 % mod −21,2 %. Lidt mere afkast i en periode uden krak, betalt med klart større fald. Vi bliver ved 3.
• Kun køb, når kursen ligger over sit gennemsnit for 200 dage (200-dages glidende gennemsnit) som ekstra vagt mod en aktie i langvarigt fald: det kostede 4,8 procentpoint om året i stikprøven på 400 aktier, uden at det største fald blev mindre.

Hvor tallene kommer fra

Tallene på siden kommer fra tre målinger. De dækker forskellige perioder og forskellige aktier, så et tal fra den ene kan ikke stilles direkte op mod et tal fra den anden.

Spørgsmål vi får

Ændrer det mine åbne positioner?

Nej. Salgsreglen er den samme, så aktier algoritmen ejer, beholder deres stop. Den nye regel bestemmer kun, hvornår vi køber igen efter et salg.

Hvorfor ligger købsniveauet over kursen efter et salg?

Fordi aktien skal stige 3 dagsudsving fra sin bund, før vi køber. Det er meningen: vi køber ikke en aktie, fordi den er faldet — kun når den er på vej op igen.

Bruger den stadig 50-dages gennemsnittet?

Ja. Slutkursen skal ligge over aktiens gennemsnitskurs de seneste 50 dage, før algoritmen køber.