Virker insiderkøb? Vi har målt 7.107 af dem

Undersøgelse, version 1.0 · Data: 2. januar 2018 – 7. september 2026 · Udtrukket 15. september 2026 · Af Troels Højbjerg, TradeDesk · Fri at citere med kildeangivelse

Når en direktør køber aktier i sit eget selskab, er det offentligt. Spørgsmålet er, om det er noget værd for dig som investor. Vi har målt hvert enkelt insiderkøb i vores database og holdt det op mod, hvad markedet gjorde i præcis de samme dage. Her er alt, hvad vi fandt — også det, der taler imod.

Kort fortalt: syv fund

Alle tal er merafkast i procentpoint mod selskabets eget hjemmemarkedsindeks, målt over 90 dage, medmindre andet står.

1. Sådan er det målt

Grundlaget er vores egen database over insiderhandler. Vi henter dem selv: danske og norske fra selskabernes børsmeddelelser, svenske fra Finansinspektionens insynsregister og amerikanske fra Form 4 hos SEC. Undersøgelsen her handler udelukkende om køb. Vi har ikke målt salg — se afsnit 9.

2. Hvad giver et insiderkøb i gennemsnit?

Alle 7.107 køb, tre tidshorisonter.

Træk tabellen til siden for at se alle kolonner →

Merafkast i procentpoint, med 95 %-interval nedenunder. "Slog markedet" er andelen af de enkelte køb, hvor aktien klarede sig bedre end sit indeks.

3. Størrelsen på selskabet — den klareste linje i materialet

Samme måling, opdelt efter selskabets markedsværdi på købsdagen. Vi viser den også i to adskilte perioder, så man kan se, om mønsteret gentager sig — eller om det bare var ét godt marked.

Træk tabellen til siden for at se alle kolonner →

Markedsværdi omregnet til danske kroner på købsdagen. 17 af købene mangler markedsværdi og er ikke med i denne tabel.

Linjen falder i begge perioder, og det er det, der gør den troværdig. Læg mærke til den nederste række: i selskaber over 100 mia. kr. er merafkastet +1,2 point, og kun 47,5 % af købene slog markedet. Det er, hvad der sker, når en direktør i et kæmpe selskab køber aktier: han ved sandsynligvis noget, men selskabet er så gennemanalyseret, at hans køb ikke er ny information for markedet.

Forklaringen er formentlig ikke magi, men dækning. Små selskaber følges af få eller ingen analytikere. Dér kan en direktørs køb faktisk fortælle markedet noget, det ikke vidste. Det er også dér, kursudsvingene er størst — og risikoen tilsvarende.

4. Trenden på købsdagen

Lå aktiens 50-dages gennemsnitskurs over 200-dages gennemsnitskurs, da insideren købte? Det er en simpel måde at spørge, om aktien var på vej op eller ned.

Træk tabellen til siden for at se alle kolonner →

Målt over 90 dage. 302 køb mangler kurshistorik nok til at afgøre trenden og er ikke med.

Forskellen er reel, men mindre end størrelsesforskellen, og de to intervaller overlapper hinanden. Vi bruger trenden som et ekstra krav oven på størrelsen — ikke som et selvstændigt signal.

5. De to kriterier tilsammen — den regel, vi rent faktisk bruger

Reglen er: selskabet er under 100 mia. kr. værd, og aktiens 50-dages gennemsnit ligger over 200-dages på købsdagen. Ikke mere.

Den blev fundet ved at lede i data fra 2023 og frem. Derfor siger de tal ingenting om, hvor god reglen er — man finder altid noget, når man leder. Den rigtige prøve er 2018-2022, som vi bevidst holdt udenfor, mens vi ledte. Her er begge perioder ved siden af hinanden:

Træk tabellen til siden for at se alle kolonner →

Merafkast i procentpoint mod eget marked.

Reglen holder i begge perioder, og 61,9 % af købene slog markedet i den periode, reglen ikke er fundet på. Det er den type resultat, der som regel ikke overlever, og her gjorde det.

6. Det, der ikke virkede

Den her del plejer at mangle, når nogen udgiver en undersøgelse. Den er lige så vigtig som resten — og i vores tilfælde kostede den os en regel, vi havde kørende i produktion.

Flere købere i samme selskab ("klyngekøb")

Den klassiske påstand: når to eller tre i ledelsen køber inden for kort tid, er signalet stærkere. Sådan ser det ud i vores data:

Træk tabellen til siden for at se alle kolonner →

Målt over 90 dage.

Aktien stiger mere, ja — men markedet gjorde det også i de perioder, og merafkastet er +6,6 mod +5,8 point med intervaller, der ligger oven i hinanden. Klyngekøb slog endda markedet lidt sjældnere (49,7 % mod 50,9 %). Vi har fjernet kriteriet fra vores egen vurdering. Vi viser stadig, hvor mange der har købt, fordi det er en rimelig ting at vide — men det afgør ikke længere noget.

Store selskaber

Merafkast +1,2 point (+0,3 til +2,1), og under halvdelen af købene slog markedet. Det er det tætteste, undersøgelsen kommer på et rent nul.

Store beløb — når man ikke ser på selskabets størrelse

"Direktøren købte for 20 mio. kr." lyder stærkere end "for 200.000 kr.". Men beløbet hænger sammen med selskabets størrelse, så det skal deles op, før det betyder noget:

Træk tabellen til siden for at se alle kolonner →

Merafkast i procentpoint over 90 dage. Beløbet er ukendt for 2.407 af købene, så tabellen dækker 4.427 handler.

I store selskaber flytter beløbet stort set ingenting. I mindre selskaber ser de største køb bedst ud (+31,5 point), men med kun 318 handler og et interval fra +11,7 til +51,3 er det ikke noget, vi bygger en regel på.

Og så en ting, vi slet ikke har målt: salg

Undersøgelsen dækker kun køb. Vi har ikke lavet den samme måling på insidersalg, og vi vil derfor ikke påstå noget om dem med tal. Den almindelige begrundelse for, at salg siger mindre — folk sælger på grund af skat, boligkøb, spredning eller en plan lagt måneder i forvejen — er en forklaring, ikke en måling vi har lavet.

7. Markeder — og hvorfor vi ikke kan sige noget om danske aktier endnu

Træk tabellen til siden for at se alle kolonner →

"Køb i alt" tæller begivenheder i databasen; "målt på 90 dage" kræver desuden, at de 90 dage er gået, og at vi har kurser hele vejen.

Undersøgelsen er reelt en amerikansk undersøgelse. 96 % af købene er amerikanske, fordi SEC's Form 4 har været offentligt og maskinlæsbart i årtier. De nordiske importører er nyere, og i Danmark findes der slet ikke et søgbart register — handlerne ligger spredt som selskabsmeddelelser, som nogen skal læse og trække tal ud af. Det gør vi, men vi har ikke 20 års historik.

Derfor: de 110 målbare danske køb giver +0,3 point med et interval fra −3,6 til +4,3. Det er ikke et resultat. Det er for lidt data. De svenske tal ser negative ud (−3,6 point på 53 handler), og det er af samme grund heller ikke et resultat, man kan bruge til noget.

Vi siger det hellere ligeud: vi ved ikke, om insiderkøb virker i danske aktier. Vi ved, at effekten i USA sidder i de mindre selskaber — og de fleste danske børsnoterede selskaber er små i den målestok. Det er en grund til at holde øje, ikke en grund til at konkludere.

8. År for år

Alle insiderkøb, 90 dage, opdelt efter hvilket år handlen skete.

Træk tabellen til siden for at se alle kolonner →

Grå tal betyder, at intervallet krydser nul: resultatet kan i princippet være ingenting.

Fem af ni år har et interval, der krydser nul. 2020 er ekstremt, fordi et kursfald og en genopretning begge nåede at ske inden for det samme 90-dages vindue, og insidere købte massivt i bunden. Tager man 2020 ud af hele materialet, falder merafkastet for alle køb fra +6,1 til +4,6 point (+3,0 til +6,2).

Det er den ærlige version af, hvad et insidersignal er: noget der virker nogle år og ikke andre, og som man skal bruge over mange handler og lang tid, før gennemsnittet overhovedet får en chance for at slå igennem.

9. Fejlkilder og forbehold

Det her afsnit ville en uvildig med statistisk baggrund spørge til. Vi har selv fået undersøgelsen gennemgået kritisk internt, og det ændrede to konklusioner. Her er, hvad vi ved, der trækker skævt:

10. Hvad kan man bruge det til?

Fire ting, tallene faktisk understøtter:

Og lige så vigtigt: et insiderkøb erstatter ikke en vurdering af selskabet. Insidere tager også fejl — de er tættere på, ikke synske.

11. Citatregler, data og kontakt

Læs videre