Af Troels Højbjerg · Udgivet 3. november 2026
Dow Jones steg fra 63 i august 1921 til 381 i september 1929. Biler, telefoner og anden ny teknik bredte sig, og mange troede, at det kunne fortsætte (Federal Reserve History).
En typisk køber betalte ca. 10 % kontant og lånte resten hos sin mægler, med aktierne som sikkerhed. Mæglernes udlån steg fra 3,5 mia. dollar i februar 1926 til 8,5 mia. dollar 1. oktober 1929. Faldt kursen, krævede mægleren flere penge med det samme, og kunne man ikke betale, blev aktierne solgt.
Centralbanken ville bremse spekulationen. I august 1929 kom diskontoen i New York op på 6 %. Det var den rente, bankerne lånte til hos centralbanken.
Vi regner hver dag på værdi, kvalitet og momentum for de aktier, vi følger. Skriv din mail, så sender vi dig de 5, der scorer højst på vores krav i dag, og hvorfor det lige er dem.
Du får listen med det samme. Derefter får du Mandags momentum hver mandag morgen: de tre temaer, der rører sig mest. Vil du ikke have flere, afmelder du med ét klik nederst i brevet.
Vi videregiver ikke din email. Se vores privatlivspolitik.
S&P 500 kursindeks (uden udbytte) i procent af toppen 16. september 1929, sidste lukkekurs i hver måned fra januar 1928 til juni 1955. Den stiplede linje er toppen. Før 1957 er det indeksets forgænger med 90 aktier.
Kilder: Federal Reserve History og American Heritage (1965). Kilderne er uenige om, hvor mange aktier Whitney bød på.
Der var ingen skærme. Kurserne kom ud til mæglerkontorerne på en telegraf, der printede dem på en papirstrimmel, og den kunne ikke følge med. Den 24. oktober skrev en avis, at den var to timer bagud, og den 28.-29. oktober var den over to timer bagud. Folk solgte uden at vide, hvad kursen var.
Irving Fisher, en af tidens kendteste økonomer, sagde i oktober 1929, at kurserne havde nået, hvad der lignede "a permanently high plateau", et varigt højt niveau (New York Times 16. oktober 1929, gengivet af Federal Reserve History).
Thomas Lamont fra J.P. Morgan sagde til journalister på Black Thursday: "There has been a little distress selling on the Stock Exchange", altså lidt tvangssalg, og at faldet skyldtes markedets tekniske tilstand og ikke noget grundlæggende (gengivet af American Heritage).
Præsident Herbert Hoover sagde dagen efter, at landets grundlæggende forretning var "on a sound and prosperous basis", sund og fremgangsrig (American Presidency Project).
Harvard Economic Society skrev 21. december 1929: "Today a depression seems improbable", en depression virker usandsynlig (gengivet af Carnegie Mellon efter Dominguez, Fair og Shapiro, 1988).
Roger Babson fik ret i september 1929. Men han havde sagt det samme året før og året før det, som han selv nævnte i talen. Den, der havde fulgt ham i 1927, gik glip af en stor del af stigningen.
Jeg har gennemgået hver handelsdag fra toppen til bunden i S&P 500. Faldet tog 678 handelsdage, og undervejs steg indekset mindst 10 % fra en bund otte gange.
| Stigningen undervejs | Fra bund til top |
|---|---|
| 29.-31. oktober 1929 | +18 % |
| 13. november 1929 til 10. april 1930 | +47 % |
| 16. december 1930 til 24. februar 1931 | +26 % |
| 2.-26. juni 1931 | +26 % |
| 5. oktober til 9. november 1931 | +31 % |
S&P 500 kursindeks, lukkekurser. De fem største af de otte stigninger på mindst 10 % mellem toppen 16. september 1929 og bunden 1. juni 1932.
Den bedste dag kom lige efter de værste: 30. oktober 1929 steg S&P 500 12,5 %, dagen efter Black Tuesday. Efter rallyet i foråret 1930 stod Dow Jones på 96 % af niveauet før Black Thursday. Herfra faldt Dow Jones yderligere 86 %.
Ifølge den amerikanske centralbanks egen historieside forsvandt virkningen af selve børskrakket i løbet af få måneder. Det var problemerne i resten af finanssystemet, der gjorde en kort og skarp nedtur til den længste og dybeste krise i moderne tid (Federal Reserve History).
Ben Bernanke, senere chef for centralbanken, sagde i 2002 til økonomen Milton Friedman, der havde påvist fejlene: "You're right, we did it. We're very sorry. But thanks to you, we won't do it again." (federalreserve.gov).
Jeg har målt alle amerikanske aktier i 12 brancher, med udbytte, fra markedets top 3. september 1929 til bunden 8. juli 1932.
| Branche (USA) | Ændring sept. 1929 til juli 1932 | Tilbage på toppen |
|---|---|---|
| Finans (banker, forsikring, ejendom) | −91,8 % | november 1949 |
| Tech (kontormaskiner og elektronik) | −91,5 % | januar 1950 |
| Øvrige (transport, byggeri, underholdning) | −90,5 % | november 1945 |
| Biler og varige forbrugsgoder | −88,9 % | februar 1936 |
| Industri | −88,9 % | april 1945 |
| Kemi | −85,5 % | november 1936 |
| Detailhandel og service | −84,6 % | maj 1944 |
| Forsyning (el, gas, vand) | −83,2 % | februar 1952 |
| Olie og energi | −75,1 % | december 1936 |
| Sundhed og medicin | −72,1 % | maj 1944 |
| Tele og medier | −69,9 % | september 1936 |
| Dagligvarer (mad, drikke, tobak) | −66,9 % | juli 1936 |
Alle amerikanske børsnoterede aktier delt i 12 brancher, vægtet efter børsværdi og med udbytte. Rød søjle er et fald, grøn en stigning; den længste røde er den branche, der faldt mest. Faldet er målt fra hele markedets top til hele markedets bund, ikke fra hver branches egen top. "Tilbage på toppen" er første dag, branchen med udbytte var tilbage, hvor den stod på markedets top; "over ved bunden" betyder, at branchen stod højere ved markedets bund end ved toppen.
Mad, drikke og tobak faldt mindst, og de var tilbage i 1936. Bankerne og selskaberne med kontormaskiner og elektronik faldt over 90 % og var først tilbage omkring 1950. Ingen branche gav beskyttelse; de forsigtige faldt bare mindre.
De første seks måneder efter bunden 8. juli 1932 steg finans +111 %, øvrige (transport, byggeri m.m.) +102 %, forsyning +85 %. Mindst steg olie og energi +32 %, dagligvarer +38 %.
12 amerikanske brancher med udbytte, fra markedets bund og 6 måneder frem.
Det var de brancher, der var faldet mest, der steg mest bagefter, og dagligvarerne, der havde holdt bedst, steg næstmindst. Pengene flyttede tilbage til det, der var blevet billigt.
De 25 år til en ny top er det tal, alle husker. Det er kun kursen. Ved bunden i 1932 gav aktierne et udbytte på næsten 14 % om året, og priserne i samfundet faldt (Mark Hulbert, New York Times 2009).
| Målt sådan | Tilbage på toppen |
|---|---|
| Kursen alene (S&P 500) | september 1954 |
| Med udbytte (hele markedet) | februar 1945 |
| Med udbytte og efter inflation (Hulbert) | slutningen af 1936 |
Selv målt sådan gik der over syv år for den, der købte på toppen. Men forskellen viser, hvor meget udbyttet betyder, når kurserne står stille i lang tid.
| Faldet | Fra top til bund | Handelsdage ned | Tilbage på toppen |
|---|---|---|---|
| 1929-1932 | −86,2 % | 678 | september 1954 (25,0 år efter toppen) |
| 2007-2009 | −56,8 % | 355 | marts 2013 (5,5 år efter toppen) |
| 2000-2002 | −49,1 % | 637 | maj 2007 (7,2 år efter toppen) |
| 1973-1974 | −48,2 % | 436 | juli 1980 (7,5 år efter toppen) |
| 1968-1970 | −36,1 % | 369 | marts 1972 (3,3 år efter toppen) |
| 2020 | −33,9 % | 23 | august 2020 (0,5 år efter toppen) |
| 1987 | −33,5 % | 71 | juli 1989 (1,9 år efter toppen) |
S&P 500 kursindeks (uden udbytte), lukkekurser 1928 til oktober 2025. Et fald tæller fra en rekord til den laveste kurs, før en ny rekord. Faldet fra 1937 ligger inde i 1929-krakket, fordi indekset ikke nåede toppen fra 1929 imellem.
S&P 500 kursindeks (uden udbytte) i procent af toppen før hvert krak, de første 756 handelsdage (ca. 3 år). 100 % = toppen.
Selv kigger jeg efter, hvornår markedet holder op med at falde på dårlige nyheder eller begynder at stige på dem. Det er typisk dér, der bliver købt op.
Jeg har målt, hvad det gav at vente, til S&P 500 stod 20 % over bunden. Det skete 25. juli 1932, stadig 83 % under toppen, og et år efter var indekset steget yderligere 88 %. Den, der købte den første dag, indekset var 20 % under toppen (28. oktober 1929), lå 22 % under et år efter og så indekset falde yderligere 81 %.
S&P 500 kursindeks, lukkekurser. Én historisk periode; det er ikke en regel, der kan gentages med sikkerhed.
Min model kigger på hver aktie for sig: pris, kvalitet og om kursen er på vej op. Hver aktie har et stop, der kun flytter sig op, og du får en mail, når en af dine aktier står til salg. Den har ingen alarm for hele markedet, den kan ikke se et krak komme, og jeg sælger aldrig for dig.
Det, du kan se hos mig, er hvor pengene flytter hen. Sektorerne og temaerne står hver dag rangeret efter momentum, altså hvor stærkt aktierne i dem er steget. Så kan du se, om alt falder på én gang, eller om nogle brancher holder stand eller vender før resten.
Jeg bruger det til at forstå markedet, ikke som en købsregel. Min egen måling viser, at det ikke har givet et sikkert merafkast bare at købe sidste måneds stærkeste sektor (målingen).
Wall Street-krakket er det største fald i amerikanske aktier, siden 1928: S&P 500 faldt 86 % fra september 1929 til juni 1932. Optakten var en stigning på seks gange, betalt med lånte penge, og en centralbank, der hævede renten. Krakket i efteråret 1929 tog næsten halvdelen, men resten kom over næsten tre år, da 9.000 banker lukkede, og pengemængden faldt en tredjedel. Undervejs steg markedet otte gange mindst 10 %, og den største stigning på 47 % fik mange til at tro, det var overstået. Ingen af de 12 brancher steg; dagligvarer faldt 67 %, finans 92 %. Kursen var tilbage efter 25 år, men med udbytte efter 15 år og efter inflation efter ca. 7 år. Om noget lignende kan ske igen, ved ingen, og det danske marked kan jeg ikke måle så langt tilbage.
Én ting er værd at tjekke: om noget af det, du ejer, er købt for lånte penge, og hvor stort et fald du kan klare, før banken beder om flere penge. Det var lånene, der tvang folk til at sælge i 1929.
Aktierne var steget voldsomt, mange købt for lånte penge. I oktober 1929 brød kurserne sammen: Dow Jones faldt næsten 13 % mandag 28. oktober og næsten 12 % tirsdag 29. oktober. Faldet fortsatte i bølger til juli 1932, mens ca. 9.000 amerikanske banker lukkede i 1930-33.
S&P 500 faldt 86 % fra 16. september 1929 til 1. juni 1932, og Dow Jones 89 % fra 3. september 1929 til 8. juli 1932. Ingen branche slap: med udbytte faldt dagligvarer 67 %, finans 92 %.
Målt på kursen alene 25 år: S&P 500 var tilbage over toppen 22. september 1954. Med udbytte geninvesteret var hele det amerikanske aktiemarked tilbage i februar 1945. Regnet efter inflation var break-even endnu tidligere, i slutningen af 1936, fordi priserne faldt (Mark Hulbert, New York Times 2009).
Der var ikke én udløser. Kurserne var steget seks gange siden 1921, købt med ca. 10 % kontant og resten lånt. Fed hævede renten til 6 % i august 1929. Da kurserne faldt, skulle de lånte penge betales tilbage, og det tvang folk til at sælge.
Black Thursday var 24. oktober 1929, da næsten 13 millioner aktier skiftede ejer, og bankerne prøvede at stoppe faldet ved at købe. Black Monday 28. oktober og Black Tuesday 29. oktober faldt Dow Jones næsten 13 % og 12 %, og over 16 millioner aktier blev handlet tirsdag.
Sæt listen ind fra din netbank, og se med det samme hvilke af dine aktier der står svagt, og om du er for tungt inde ét sted.
Få en gratis gennemgang af dine aktier →Læs også: Black Monday 1987 · Skal jeg sælge, når markedet falder? · Min aktie er faldet 20 %
Dette er information, ikke individuel investeringsrådgivning. Du træffer selv din beslutning — og husk at sprede din risiko. Læs fuld ansvarsfraskrivelse.