Af Troels Højbjerg · Udgivet 3. november 2026
Dow Jones steg 44 % på ca. syv måneder til toppen 25. august 1987 (Federal Reserve History). Den officielle undersøgelse bagefter, Brady-rapporten, skrev, at kurserne var på et niveau, der udfordrede både historien og selskabernes reelle værdi.
Samtidig steg renten. Den 10-årige amerikanske statsrente gik fra 7,2 % i januar til over 10 % 14. oktober. Når man kan få 10 % i rente uden risiko, skal aktierne give meget for at være værd at eje.
Mange store pensionskasser havde købt porteføljeforsikring: en computermodel, der sælger aktier eller futures, når markedet falder, så tabet bliver begrænset. Ifølge Brady-rapporten var 60-90 mia. dollar af aktierne dækket på den måde. Modellen skulle sælge over 20 % af porteføljen, hvis markedet faldt 10 %.
Vi regner hver dag på værdi, kvalitet og momentum for de aktier, vi følger. Skriv din mail, så sender vi dig de 5, der scorer højst på vores krav i dag, og hvorfor det lige er dem.
Du får listen med det samme. Derefter får du Mandags momentum hver mandag morgen: de tre temaer, der rører sig mest. Vil du ikke have flere, afmelder du med ét klik nederst i brevet.
Vi videregiver ikke din email. Se vores privatlivspolitik.
S&P 500 kursindeks (uden udbytte) i procent af toppen 25. august 1987, lukkekurs hver dag fra januar 1987 til september 1989. Begivenhederne: Brady-rapporten og Federal Reserve History.
Onsdag 14. oktober kom handelsunderskuddet for august: 15,7 mia. dollar, ca. 1,5 mia. mere end ventet. Samme morgen blev det kendt, at politikere ville fjerne skattefordelene ved at låne til virksomhedsopkøb. Aktier, der var steget på rygter om opkøb, blev solgt.
Dow Jones faldt 95 point onsdag, 57 torsdag og 108 fredag. Søndag skrev New York Times, at finansminister James Baker pressede Tyskland til at sænke renten og antydede, at USA ellers ville støtte dollaren mindre (gengivet i Brady-rapporten). Porteføljeforsikringerne skulle have solgt for mindst 12 mia. dollar inden mandag, men havde kun solgt for under 4 mia.
Kilde: Brady-rapporten, januar 1988.
Nogle mæglere ved den elektroniske børs Nasdaq tog ikke telefonen. Brady-rapporten skriver, at det er umuligt at sige, hvor udbredt det var. Kunderne kunne ikke komme af med deres aktier.
Brady-rapporten skriver, at faldet blev sat i gang af handelsunderskuddet og skatteforslaget, og at det derefter blev forstærket af mekanisk salg, som ikke tog hensyn til prisen, fra få store institutioner med porteføljeforsikring og nogle investeringsforeninger.
| Mandag 19. oktober | Beløb |
|---|---|
| Alle salg på New York-børsen | knap 21 mia. $ |
| Heraf tre porteføljeforsikrere i aktier | knap 2 mia. $ |
| Porteføljeforsikring i futures | 4 mia. $ |
| Hvad modellerne i alt krævede solgt 14.-20. oktober | 20-30 mia. $ |
Kilde: Brady-rapporten. Futures-salget svarede til over 40 % af handlen i futures, når man ser bort fra de lokale handlere.
Brady-rapporten kaldte det en "illusion of liquidity": der var nok købere, når få ville sælge, men ikke når alle stod på samme side på én gang. Den konkluderede også, at aktier, futures og optioner, der blev set som tre markeder, i virkeligheden var ét.
Kl. 8.41 tirsdag 20. oktober sendte centralbankens chef Alan Greenspan én sætning ud: centralbanken bekræftede "its readiness to serve as a source of liquidity to support the economic and financial system", altså at den stod klar med penge til at holde systemet kørende (Federal Reserve History). Den pressede også den korte rente ned fra over 7,5 % til ca. 7 % (Carlson, Federal Reserve 2007).
Alligevel var det tirsdag middag, at markederne var tættest på at bryde sammen, skriver Brady-rapporten. Optionsbørsen og futuresbørsen i Chicago stoppede handlen. Et lille futures-marked steg 32 % på køb for kun 83 mio. dollar, og store selskaber meldte, at de ville købe egne aktier for over 6 mia. dollar. Dow Jones lukkede over 100 point højere.
Jeg har målt alle amerikanske aktier i 12 brancher, med udbytte, fra toppen 25. august til bunden 4. december 1987.
| Branche (USA) | Ændring aug. 1987 til dec. 1987 | Tilbage på toppen |
|---|---|---|
| Detailhandel og service | −42,4 % | maj 1989 |
| Biler og varige forbrugsgoder | −38,4 % | marts 1992 |
| Tech (computere, software, elektronik) | −38,2 % | januar 1993 |
| Øvrige (transport, byggeri, underholdning) | −37,5 % | maj 1989 |
| Industri | −35,0 % | maj 1989 |
| Sundhed og medicin | −34,0 % | maj 1989 |
| Kemi | −33,9 % | juli 1989 |
| Dagligvarer (mad, drikke, tobak) | −32,4 % | januar 1989 |
| Finans (banker, forsikring, ejendom) | −32,0 % | maj 1989 |
| Olie og energi | −29,5 % | marts 1989 |
| Tele og medier | −22,0 % | oktober 1988 |
| Forsyning (el, gas, vand) | −14,1 % | september 1988 |
Alle amerikanske børsnoterede aktier delt i 12 brancher, vægtet efter børsværdi og med udbytte. Rød søjle er et fald, grøn en stigning; den længste røde er den branche, der faldt mest. Faldet er målt fra hele markedets top til hele markedets bund, ikke fra hver branches egen top. "Tilbage på toppen" er første dag, branchen med udbytte var tilbage, hvor den stod på markedets top; "over ved bunden" betyder, at branchen stod højere ved markedets bund end ved toppen.
De fleste brancher var tilbage i 1989, men tech og bilerne var fire-fem år om det. Igen steg ingen branche, men forskellen var stor: forsyning faldt en tredjedel af, hvad detailhandel gjorde.
De første seks måneder efter bunden 4. december 1987 steg detailhandel +33 %, olie og energi +30 %, industri +30 %. Mindst steg forsyning +12 %, sundhed +19 %.
12 amerikanske brancher med udbytte, fra markedets bund og 6 måneder frem.
Detailhandel var faldet mest og steg mest bagefter. Forsyning, der havde holdt bedst, steg mindst.
Faldet fra toppen til bunden tog 71 handelsdage. Den bedste dag kom to dage efter den værste: 21. oktober steg S&P 500 9,1 %. Efter Black Monday faldt indekset kun lidt mere; bunden i december lå blot 0,4 % under lukkekursen 19. oktober.
USA fik ingen recession bagefter. Den næste kom først i juli 1990 (NBER). S&P 500 var tilbage på toppen 26. juli 1989, og med udbytte var markedet tilbage i maj 1989.
| Faldet | Fra top til bund | Handelsdage ned | Tilbage på toppen |
|---|---|---|---|
| 1929-1932 | −86,2 % | 678 | september 1954 (25,0 år efter toppen) |
| 2007-2009 | −56,8 % | 355 | marts 2013 (5,5 år efter toppen) |
| 2000-2002 | −49,1 % | 637 | maj 2007 (7,2 år efter toppen) |
| 1973-1974 | −48,2 % | 436 | juli 1980 (7,5 år efter toppen) |
| 1968-1970 | −36,1 % | 369 | marts 1972 (3,3 år efter toppen) |
| 2020 | −33,9 % | 23 | august 2020 (0,5 år efter toppen) |
| 1987 | −33,5 % | 71 | juli 1989 (1,9 år efter toppen) |
S&P 500 kursindeks (uden udbytte), lukkekurser 1928 til oktober 2025. Et fald tæller fra en rekord til den laveste kurs, før en ny rekord. Faldet fra 1937 ligger inde i 1929-krakket, fordi indekset ikke nåede toppen fra 1929 imellem.
S&P 500 kursindeks (uden udbytte) i procent af toppen før hvert krak, de første 756 handelsdage (ca. 3 år). 100 % = toppen.
Brady-rapporten foreslog fælles regler for at stoppe handlen. Fra 1988 stoppede de amerikanske børser i en time, hvis Dow Jones faldt 250 point (Federal Register). I dag stopper alle amerikanske aktiebørser i 15 minutter ved et fald i S&P 500 på 7 % eller 13 %, og resten af dagen ved 20 % (SEC). Et fald som 19. oktober 1987 ville i dag lukke markedet resten af dagen.
Reglerne blev brugt fire gange i marts 2020, se artiklen om coronakrakket. De stopper et fald på én dag, ikke et fald over flere uger.
Selv kigger jeg efter, hvornår markedet holder op med at falde på dårlige nyheder eller begynder at stige på dem. Det er typisk dér, der bliver købt op.
I 1987 gik det godt at købe tidligt. Den første dag, S&P 500 var 20 % under toppen, var selve Black Monday, og et år efter lå indekset 24 % over den lukkekurs. At vente, til indekset stod 20 % over bunden, betød at vente til marts 1988, og det gav 9 % det næste år.
S&P 500 kursindeks, lukkekurser. Én historisk periode; i 1929, 2000 og 2008 gik det omvendt.
Min model kigger på hver aktie for sig: pris, kvalitet og om kursen er på vej op. Hver aktie har et stop, der kun flytter sig op, og du får en mail, når en af dine aktier står til salg. Den har ingen alarm for hele markedet, den kan ikke se et krak komme, og jeg sælger aldrig for dig.
Det, du kan se hos mig, er hvor pengene flytter hen. Sektorerne og temaerne står hver dag rangeret efter momentum, altså hvor stærkt aktierne i dem er steget. Så kan du se, om alt falder på én gang, eller om nogle brancher holder stand eller vender før resten.
Jeg bruger det til at forstå markedet, ikke som en købsregel. Min egen måling viser, at det ikke har givet et sikkert merafkast bare at købe sidste måneds stærkeste sektor (målingen).
Black Monday er den værste dag i amerikanske aktier: S&P 500 faldt 20,5 % og Dow Jones 22,6 % 19. oktober 1987. Optakten var en stigning på 44 % på syv måneder, renter over 10 % og en uge med dårlige nyheder. Faldet blev så stort, fordi computermodeller i porteføljeforsikringer solgte, når kurserne faldt, og fordi børsens systemer ikke kunne følge med. Fra toppen til bunden faldt S&P 500 34 %, alle brancher faldt, men forsyning kun 14 %. Centralbanken lovede penge næste morgen, og der kom ingen recession; markedet var tilbage på knap to år. I dag ville et fald som Black Monday stoppe handlen resten af dagen. Hvordan danske aktier klarede sig, kan jeg ikke sige.
Én ting er værd at tjekke: om du har en automatisk salgsordre (stop loss) i din bank, og til hvilken kurs den bliver udført, hvis kursen springer forbi. På Black Monday blev mange ordrer udført langt fra den kurs, folk havde valgt.
Mandag 19. oktober 1987 faldt Dow Jones 508 point eller 22,6 % til 1.738,74, og S&P 500 faldt 20,5 %. Der blev handlet 604 millioner aktier på New York-børsen. Faldet startede ugen før med et uventet stort handelsunderskud, stigende renter og et skatteforslag mod virksomhedsopkøb.
Ifølge den officielle Brady-rapport solgte investorer med porteføljeforsikring, en computerstyret strategi der sælger, når kurserne falder, for knap 2 mia. dollar aktier og futures svarende til 4 mia. dollar den dag. Modellerne krævede 20-30 mia. dollar solgt i alt. Ordrerne hobede sig op, og købere manglede.
S&P 500 var tilbage over toppen fra 25. august 1987 den 26. juli 1989, knap to år efter. Dow Jones fulgte 24. august 1989. Med udbytte var det amerikanske marked tilbage i maj 1989. USA fik ingen recession bagefter.
Et fald som 1987 ville i dag stoppe handlen. Siden 1988 har børserne haft regler om at stoppe handlen ved store fald. I dag stopper alle amerikanske aktiebørser i 15 minutter, når S&P 500 er faldet 7 % eller 13 % på dagen, og resten af dagen ved 20 %. Det forhindrer ikke store fald over flere dage.
Sæt listen ind fra din netbank, og se med det samme hvilke af dine aktier der står svagt, og om du er for tungt inde ét sted.
Få en gratis gennemgang af dine aktier →Læs også: Finanskrisen 2008 · Stop loss på aktier · Skal jeg sælge, når markedet falder?
Dette er information, ikke individuel investeringsrådgivning. Du træffer selv din beslutning — og husk at sprede din risiko. Læs fuld ansvarsfraskrivelse.