Af Troels Højbjerg · Udgivet 3. november 2026
| Faldet | Fra top til bund | Handelsdage ned | Tilbage på toppen |
|---|---|---|---|
| 1929-1932 | −86,2 % | 678 | september 1954 (25,0 år efter toppen) |
| 2007-2009 | −56,8 % | 355 | marts 2013 (5,5 år efter toppen) |
| 2000-2002 | −49,1 % | 637 | maj 2007 (7,2 år efter toppen) |
| 1973-1974 | −48,2 % | 436 | juli 1980 (7,5 år efter toppen) |
| 1968-1970 | −36,1 % | 369 | marts 1972 (3,3 år efter toppen) |
| 2020 | −33,9 % | 23 | august 2020 (0,5 år efter toppen) |
| 1987 | −33,5 % | 71 | juli 1989 (1,9 år efter toppen) |
S&P 500 kursindeks (uden udbytte), lukkekurser 1928 til oktober 2025. Et fald tæller fra en rekord til den laveste kurs, før en ny rekord. Faldet fra 1937 ligger inde i 1929-krakket, fordi indekset ikke nåede toppen fra 1929 imellem.
1929 og 2008 var lange, fordi bankerne gik ned. 1987 og 2020 var korte, fordi der ikke kom en bankkrise, og fordi centralbanken lovede penge med det samme. IT-boblen lå imellem: der var ingen bankkrise, men tech-aktierne var så dyre, at de skulle falde meget for at blive billige igen.
S&P 500 kursindeks (uden udbytte) i procent af toppen før hvert krak, de første 756 handelsdage (ca. 3 år). 100 % = toppen.
Vi regner hver dag på værdi, kvalitet og momentum for de aktier, vi følger. Skriv din mail, så sender vi dig de 5, der scorer højst på vores krav i dag, og hvorfor det lige er dem.
Du får listen med det samme. Derefter får du Mandags momentum hver mandag morgen: de tre temaer, der rører sig mest. Vil du ikke have flere, afmelder du med ét klik nederst i brevet.
Vi videregiver ikke din email. Se vores privatlivspolitik.
Jeg har målt alle amerikanske aktier i 12 brancher, med udbytte, fra markedets top til bund i hvert krak, og de første seks måneder efter bunden.
| Krak | Faldt mest | Faldt mindst | Steg mest 6 mdr. efter bunden |
|---|---|---|---|
| 1929-32 | Finans −92 % | Dagligvarer −67 % | Finans +111 % |
| 1987 | Detailhandel −42 % | Forsyning −14 % | Detailhandel +33 % |
| 2000-02 | Tech −82 % | Dagligvarer +23 % | Tech +27 % |
| 2007-09 | Biler −77 % | Sundhed −34 % | Biler +139 % |
| 2020 | Energi −56 % | Detailhandel −25 % | Biler +184 % |
12 amerikanske brancher, vægtet efter børsværdi og med udbytte, fra hele markedets top til bund.
To ting går igen. Kun én gang steg nogle brancher, mens markedet faldt: i 2000-02, hvor pengene flyttede fra tech over i mad, drikke og tobak. Og i fire af de fem krak var det de brancher, der faldt mest, der steg mest efter bunden, mens dem, der havde holdt bedst, steg mindst. I 2020 var sammenhængen svag.
Et krak er ikke kun penge, der forlader markedet. Det er også penge, der flytter mellem brancher. Typisk først ud af det, der er steget mest, eller der hvor krisen sidder (tech i 2000, banker i 2008, rejser og olie i 2020), og over i det, folk køber uanset hvad: mad, medicin, el. Efter bunden går de typisk den anden vej igen.
Selv kigger jeg efter, hvornår markedet holder op med at falde på dårlige nyheder eller begynder at stige på dem. Det er typisk dér, der bliver købt op. Og jeg kigger på, om alt falder på én gang, eller om pengene bare flytter over i andre brancher.
Min model kigger på hver aktie for sig: pris, kvalitet og om kursen er på vej op. Hver aktie har et stop, der kun flytter sig op, og du får en mail, når en af dine aktier står til salg. Den har ingen alarm for hele markedet, den kan ikke se et krak komme, og jeg sælger aldrig for dig.
Det, du kan se hos mig, er hvor pengene flytter hen. Sektorerne og temaerne står hver dag rangeret efter momentum, altså hvor stærkt aktierne i dem er steget. Så kan du se, om alt falder på én gang, eller om nogle brancher holder stand eller vender før resten.
Jeg bruger det til at forstå markedet, ikke som en købsregel. Min egen måling viser, at det ikke har givet et sikkert merafkast bare at købe sidste måneds stærkeste sektor (målingen).
| Tegn | 1929 | 1987 | 2000 | 2007 | 2020 | I dag |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Tech-andel af det amerikanske marked | 8 % | 10 % | 35 % | 17 % | 29 % | 44 % |
| Pris i forhold til 10 års indtjening (CAPE) | 32,6 | 18,3 | 43,2 | 27,3 | 30,7 | 40,7 |
| Renten sat op før toppen | ja | ja | ja | ja | nej | ja, sept. 2026 |
Tech-andel: egen måling, børsværdi af computere, software, chips og elektronik i procent af alle amerikanske aktier, måneden for toppen (i dag: september 2026). CAPE: Robert Shillers data, måneden for toppen (i dag: oktober 2026; gennemsnit siden 1881: 17,8). Renten: den amerikanske centralbank; i 2019 blev den sat ned.
CAPE er kursen delt med de sidste ti års gennemsnitlige indtjening, regnet efter inflation. Den har kun været over 40 to gange siden 1881: fra januar 1999 til september 2000, og fra maj 2026 til i dag.
Ingen af tegnene var der hver gang. Før 1987 var markedet ikke dyrt, og før 2008 sad problemet i bankerne, ikke i en dyr branche. 2020 var et chok udefra.
Forskerne Robin Greenwood, Andrei Shleifer og Yang You har undersøgt alle amerikanske brancher siden 1928 (NBER, 2017). Jeg har lavet samme måling selv på 49 brancher til og med september 2026:
| Branchen steg de sidste 2 år | Antal gange | Faldt mindst 40 % inden for 2 år | Typisk afkast de næste 2 år |
|---|---|---|---|
| En tilfældig måned | 2.286 | 13 % | +24 % |
| Mindst 100 % | 427 | 26 % | +13 % |
| Mindst 150 % | 27 | 52 % | −6 % |
| Mindst 200 % | 8 | 62 % | −3 % |
49 amerikanske brancher, med udbytte, månedlig 1928-2026. Højst ét tilfælde pr. branche pr. to år. "Typisk" er medianen. Få tilfælde over 150 %, så de tal er usikre.
Risikoen for et stort fald stiger med opturen, men de fleste brancher, der steg 100 %, faldt ikke 40 % bagefter. Forskerne fandt også, at i de brancher, der endte med at krakke, kom toppen i snit seks måneder senere, efter yderligere 30 %. Den, der solgte ved det første tegn, gik altså ofte glip af en stor stigning.
Eugene Fama, der fik Nobelprisen i 2013 for sin forskning i aktiekurser, kalder boble "a treacherous term", et forræderisk ord, fordi ingen har kunnet forudsige faldene pålideligt (Nobelforelæsning, 2013).
Tallene her er fra en bestemt dag og bliver gamle hurtigt. Jeg har skrevet datoen ved hvert tal.
| 2000 | I dag | |
|---|---|---|
| P/E (kurs delt med indtjening): Cisco i 2000, Nvidia i dag | ca. 222 | 25,6 |
| De 10 største i S&P 500: kurs delt med forventet indtjening | ca. 40 | 20,9 |
Cisco: kurs 80,06 dollar 27/3-2000 delt med indtjeningen pr. aktie for regnskabsåret 2000 (0,36 dollar, Ciscos årsrapport). Nvidia: indtjeningen de sidste 12 måneder, 2/11-2026. De 10 største: J.P. Morgan, 30/9-2026; tallet for 2000 er aflæst af deres graf.
I 2000 var de største selskaber prissat dobbelt så højt i forhold til den indtjening, man ventede. I dag tjener de største mange penge: de 10 største står for 36,1 % af indtjeningen i S&P 500. Til gengæld bruger de mere end nogensinde på datacentre, og mere af det betales med lån. Meta havde en negativ fri pengestrøm på 2,1 mia. dollar i 3. kvartal 2026, mod plus 10,6 mia. året før (Meta).
Bank of England skrev i september 2026, at risikoen for en kraftigere nedtur består, "notably if there is a more significant shock to earnings expectations reflecting concerns around the pace of AI development or adoption" (FPC). Valutafonden IMF skrev i oktober 2026, at "faltering AI investment and profitability could challenge optimistic expectations and trigger a correction in asset prices" (IMF).
Sam Altman, chef for OpenAI, august 2025: "Are we in a phase where investors as a whole are overexcited about AI? My opinion is yes." Han sagde samtidig, at AI er det vigtigste, der er sket i meget lang tid (NBC News).
Jensen Huang, chef for Nvidia, november 2025: "There's been a lot of talk about an AI bubble. From our vantage point, we see something very different." (Motley Fool).
Jamie Dimon, chef for JPMorgan, oktober 2025: "You can't look at AI as a bubble, though some of these things may be in the bubble. In total, it'll probably pay off." (Fortune).
I 1929 sagde økonomen Irving Fisher, at kurserne havde nået et varigt højt niveau, to uger før krakket. Det gør ikke dagens stemmer forkerte. Det viser bare, at ingen af dem ved det.
En boble kan ikke ses præcist, før den brister. Forskningen og min egen måling viser, at en branche, der er steget 100 % på to år, falder mindst 40 % dobbelt så tit som normalt, men det skete stadig kun for hver fjerde, og toppen kom typisk senere og højere end det første tegn. Før de fem store krak gik nogle tegn igen: høje priser i forhold til indtjeningen, renter der blev sat op, mange lånte penge og én branche, der fyldte meget. Ingen af dem var der hver gang. I dag ligner flere af tegnene 2000: tech fylder 43,5 % af det amerikanske marked, CAPE er over 40 for anden gang nogensinde, og lån til aktier har været rekordhøje. Forskellen er, at de største selskaber i dag har en stor indtjening. Under alle fem krak faldt nogle brancher langt mindre end andre, og efter bunden flyttede pengene tilbage til dem, der var faldet mest. Hvornår og om AI-aktierne falder, kan ingen af tallene sige.
Én ting er værd at tjekke: hvor stor en del af dine aktier der ligger i tech og chips. Det er den branche, der fylder mest i det amerikanske marked nu, og den, der faldt mest i 2000.
Ikke præcist. I Greenwood, Shleifer og Yous studie af amerikanske brancher siden 1928 kom toppen i de brancher, der krakkede, i snit 6 måneder og 30 % senere, end det første tegn viste sig. Men risikoen kan måles: i min egen måling faldt 26 % af de brancher, der var steget 100 % på to år, mindst 40 % inden for de næste to år, mod 13 % i en tilfældig måned.
Det kan ingen sige med sikkerhed. Nogle tegn ligner 2000: tech fylder 43,5 % af det amerikanske marked (34,9 % i marts 2000), markedets CAPE-tal er 40,7 (43 i marts 2000), og lån til aktier var rekordhøje i juni 2026. Andet er anderledes: Nvidias P/E var 25,6 i november 2026, mens Ciscos var ca. 222 i 2000.
Alle fem krak siden 1929 ramte alle brancher, men nogle langt mindre end andre. Før fire af dem havde renten været sat op. Før 1929 og 2000 var priserne i forhold til indtjeningen rekordhøje. Efter bunden steg de brancher, der var faldet mest, typisk mest.
I mine målinger af fem krak faldt dagligvarer, sundhed og forsyning typisk mindst, men ikke hver gang: i 2020 faldt forsyning 38 %. Kun i IT-krakket 2000-02 steg nogle brancher, dagligvarer +23 %. Bagefter steg de forsigtige brancher typisk mindst.
Sæt listen ind fra din netbank, og se med det samme hvilke af dine aktier der står svagt, og om du er for tungt inde ét sted.
Få en gratis gennemgang af dine aktier →Læs også: AI-aktier · IT-boblen 2000 · Diversificering
Dette er information, ikke individuel investeringsrådgivning. Du træffer selv din beslutning — og husk at sprede din risiko. Læs fuld ansvarsfraskrivelse.