Af Troels Højbjerg · Udgivet 3. november 2026
Internettet var nyt, og alle ville eje en bid af det. Da browserselskabet Netscape kom på børsen 9. august 1995, steg aktien fra 28 til 58 dollar på første dag. Fra starten af 1995 til toppen i marts 2000 steg Nasdaq 579 % og S&P 500 233 % (San Francisco Fed).
| Nye selskaber på børsen i USA | 1995 | 1999 | 2000 | 2002 |
|---|---|---|---|---|
| Antal | 462 | 476 | 380 | 66 |
| Gennemsnitlig stigning første dag | 21 % | 71 % | 56 % | 9 % |
| Tech-selskaber med overskud | 70 % | 14 % | 13 % | 40 % |
Kilde: Jay Ritter, University of Florida. Overskud målt på de sidste 12 måneder før børsnoteringen. I 1999 fordoblede 115 af dem kursen på første dag.
I 1999 havde 86 % af de tech-selskaber, der kom på børsen, altså underskud. Investorerne betalte for den vækst, de håbede på, ikke for den indtjening, der var.
Vi regner hver dag på værdi, kvalitet og momentum for de aktier, vi følger. Skriv din mail, så sender vi dig de 5, der scorer højst på vores krav i dag, og hvorfor det lige er dem.
Du får listen med det samme. Derefter får du Mandags momentum hver mandag morgen: de tre temaer, der rører sig mest. Vil du ikke have flere, afmelder du med ét klik nederst i brevet.
Vi videregiver ikke din email. Se vores privatlivspolitik.
S&P 500 og Nasdaq Composite, kursindeks (uden udbytte), hver i procent af sin egen top (S&P 500 24. marts 2000, Nasdaq 10. marts 2000), sidste lukkekurs i hver uge fra juli 1998 til juni 2007. Markørerne sidder på S&P 500-linjen.
Alan Greenspan, chef for den amerikanske centralbank, spurgte 5. december 1996: "how do we know when irrational exuberance has unduly escalated asset values", altså hvordan man ved, hvornår irrationel begejstring har drevet priserne for højt op (federalreserve.gov). Bagefter steg Nasdaq yderligere 288 %. Ved bunden i 2002 stod S&P 500 stadig højere end den dag, han sagde det.
Warren Buffett sagde i juli 1999, at "Investors in stocks these days are expecting far too much". Han nævnte en undersøgelse, hvor de mindst erfarne investorer ventede 22,6 % om året de næste ti år; selv regnede han med ca. 6 % (Fortune, 1999). Hans aktie, Berkshire Hathaway, halveredes fra juni 1998 til 10. marts 2000, samme dag som Nasdaq toppede.
Julian Robertson lukkede sin hedgefond Tiger 30. marts 2000 og skrev til investorerne, at et marked styret af "mouse clicks and momentum" var ved at skabe "a Ponzi pyramid destined for collapse" (lukkebrevet, gengivet af HedgeFundAlpha).
Barron's skrev i marts 2000, ti dage efter toppen, at mindst 51 af 207 internetselskaber ville løbe tør for kontanter inden for et år, og at Amazon kun havde kontanter til 10 måneder ("Burning Up", kopi hos NYU).
Analytikerne hos bankerne anbefalede aktier, de selv ikke troede på. Om GoTo.com skrev Merrill Lynchs internet-analytiker Henry Blodget til en kunde, at det interessante ved aktien ud over bankens honorarer var "nothin." (SEC). I 2003 betalte ti store banker i alt ca. 1,4 mia. dollar i et forlig om interessekonflikter i deres research (SEC).
Centralbanken satte renten ned fra 6,5 % til 1,75 % i løbet af 2001. Aktierne faldt alligevel videre. Recessionen i USA varede fra marts til november 2001, og bunden i aktierne kom først 11 måneder efter, at den var slut (NBER).
| Aktie | Fra top til bund | Tilbage over toppen |
|---|---|---|
| Nortel | −99,5 % | aldrig |
| Amazon | −94 % | oktober 2009 |
| Cisco | −89 % | december 2025 |
| Intel | −82 % | april 2026 |
| Microsoft | −65 % | oktober 2016 |
Lukkekurser justeret for aktiesplit, uden udbytte, fra hver akties egen top i 1999-2000 til dens bund i 2000-2002. Nortel: højeste og laveste kurs i kvartalerne ifølge selskabets årsrapport.
Cisco blev 27. marts 2000 verdens mest værdifulde selskab, over 550 mia. dollar værd, ifølge Ciscos egen historie. Cisco havde et overskud på 2,7 mia. dollar i regnskabsåret 2000 (Ciscos årsrapport) og faldt alligevel 89 %. Det var prisen, der var for høj i forhold til indtjeningen, og det tog Cisco og Intel over 25 år at komme tilbage.
Faldet i Nasdaq tog 647 handelsdage, og otte gange steg indekset mindst 10 % fra en bund, før det faldt videre. Den største stigning var 45 % fra 21. september 2001 til 4. januar 2002. Den bedste dag var 3. januar 2001, +14,2 %, da centralbanken overraskende satte renten ned. Den værste var 14. april 2000, −9,7 %.
Den, der købte Nasdaq den første dag, det var 20 % under toppen (12. april 2000), lå 48 % under et år efter og så indekset falde yderligere 70 %. At vente, til Nasdaq stod 20 % over bunden (1. november 2002), gav +45 % det næste år.
Nasdaq Composite, kursindeks, lukkekurser. Én historisk periode; ingen regel, der virker hver gang.
Jeg har målt alle amerikanske aktier i 12 brancher, med udbytte, fra S&P 500's top 24. marts 2000 til bunden 9. oktober 2002.
| Branche (USA) | Ændring marts 2000 til okt. 2002 | Tilbage på toppen |
|---|---|---|
| Tech (computere, software, elektronik) | −82,1 % | december 2016 |
| Tele og medier | −72,9 % | december 2013 |
| Øvrige (transport, byggeri, underholdning) | −45,8 % | marts 2005 |
| Biler og varige forbrugsgoder | −35,2 % | november 2003 |
| Industri | −28,4 % | oktober 2003 |
| Detailhandel og service | −25,8 % | september 2003 |
| Sundhed og medicin | −15,1 % | juni 2003 |
| Forsyning (el, gas, vand) | −14,9 % | november 2002 |
| Finans (banker, forsikring, ejendom) | −12,5 % | oktober 2002 |
| Olie og energi | −6,9 % | oktober 2002 |
| Kemi | +5,3 % | over ved bunden |
| Dagligvarer (mad, drikke, tobak) | +22,9 % | over ved bunden |
Alle amerikanske børsnoterede aktier delt i 12 brancher, vægtet efter børsværdi og med udbytte. Rød søjle er et fald, grøn en stigning; den længste røde er den branche, der faldt mest. Faldet er målt fra hele markedets top til hele markedets bund, ikke fra hver branches egen top. "Tilbage på toppen" er første dag, branchen med udbytte var tilbage, hvor den stod på markedets top; "over ved bunden" betyder, at branchen stod højere ved markedets bund end ved toppen.
Det er det eneste af de store krak, hvor nogle brancher steg, mens markedet faldt. Pengene flyttede fra tech og tele over i mad, drikke og tobak. I 1999, mens tech steg, var det de samme kedelige brancher, der faldt.
Små værdiaktier, altså billige selskaber målt på deres regnskab, steg også. Berkshire Hathaway, der var halveret op til toppen, lå 65 % over sin kurs fra 10. marts 2000 ved bunden i oktober 2002.
De første seks måneder efter bunden 9. oktober 2002 steg tech +27 %, forsyning +20 %, øvrige (transport, byggeri m.m.) +17 %. Mindst steg dagligvarer −5 %, detailhandel +6 %.
12 amerikanske brancher med udbytte, fra markedets bund og 6 måneder frem.
Igen flyttede pengene tilbage: tech, der var faldet mest, steg mest, og dagligvarerne, der havde holdt bedst, faldt.
| Indeks | Fra top til bund | Tilbage på toppen |
|---|---|---|
| KFX (i dag C20) | −49 % (jan. 2001 til feb. 2003) | juli 2005 |
| Danske IT-aktier | −82 % (sep. 2000 til marts 2003) | marts 2014 |
Kursindeks uden udbytte, sidste kurs i hver måned (Danmarks Statistik).
Det danske marked steg videre gennem 2000, mens Nasdaq faldt 39 % det år. Fra december 1999 til december 2002 steg danske sundhedsaktier 32 % og finansaktier 18 %. Microsoft købte Navision i 2002 for 300 kr. pr. aktie, i alt ca. 10,8 mia. kr. (Microsoft).
| Faldet | Fra top til bund | Handelsdage ned | Tilbage på toppen |
|---|---|---|---|
| 1929-1932 | −86,2 % | 678 | september 1954 (25,0 år efter toppen) |
| 2007-2009 | −56,8 % | 355 | marts 2013 (5,5 år efter toppen) |
| 2000-2002 | −49,1 % | 637 | maj 2007 (7,2 år efter toppen) |
| 1973-1974 | −48,2 % | 436 | juli 1980 (7,5 år efter toppen) |
| 1968-1970 | −36,1 % | 369 | marts 1972 (3,3 år efter toppen) |
| 2020 | −33,9 % | 23 | august 2020 (0,5 år efter toppen) |
| 1987 | −33,5 % | 71 | juli 1989 (1,9 år efter toppen) |
S&P 500 kursindeks (uden udbytte), lukkekurser 1928 til oktober 2025. Et fald tæller fra en rekord til den laveste kurs, før en ny rekord. Faldet fra 1937 ligger inde i 1929-krakket, fordi indekset ikke nåede toppen fra 1929 imellem.
S&P 500 kursindeks (uden udbytte) i procent af toppen før hvert krak, de første 756 handelsdage (ca. 3 år). 100 % = toppen.
Om dagens AI-aktier ligner IT-boblen, har jeg samlet i artiklen om, hvorvidt man kan se en boble.
Selv kigger jeg efter, hvornår markedet holder op med at falde på dårlige nyheder eller begynder at stige på dem. Det er typisk dér, der bliver købt op.
Min model kigger på hver aktie for sig: pris, kvalitet og om kursen er på vej op. Hver aktie har et stop, der kun flytter sig op, og du får en mail, når en af dine aktier står til salg. Den har ingen alarm for hele markedet, den kan ikke se et krak komme, og jeg sælger aldrig for dig.
Det, du kan se hos mig, er hvor pengene flytter hen. Sektorerne og temaerne står hver dag rangeret efter momentum, altså hvor stærkt aktierne i dem er steget. Så kan du se, om alt falder på én gang, eller om nogle brancher holder stand eller vender før resten.
Jeg bruger det til at forstå markedet, ikke som en købsregel. Min egen måling viser, at det ikke har givet et sikkert merafkast bare at købe sidste måneds stærkeste sektor (målingen).
IT-boblen fik Nasdaq til at falde 78 % og S&P 500 49 % fra marts 2000 til oktober 2002. Optakten var fem år, hvor Nasdaq steg 579 %, og hvor de fleste nye tech-selskaber på børsen ikke tjente penge. Faldet blev stort, fordi kontanterne slap op, renten var sat op, der var bygget for meget, og regnskabssvindel i Enron og WorldCom tog tilliden. Tech faldt 82 % og tele 73 %, men dagligvarer steg 23 %, og det er det eneste af de store krak, hvor nogle brancher steg. Selv sunde selskaber som Cisco og Intel faldt over 80 % og var over 25 år om at komme tilbage. S&P 500 var tilbage i 2007 og Nasdaq først i 2015. I Danmark toppede markedet først i januar 2001.
Én ting er værd at tjekke: hvor mange af dine aktier der har en lille eller ingen indtjening i forhold til kursen. Det var dem, der faldt mest i 2000-02.
IT-boblen var stigningen i internet- og tech-aktier fra midten af 1990'erne til marts 2000. Nasdaq steg 579 % fra starten af 1995 til toppen 10. marts 2000. I 1999 kom 476 selskaber på børsen i USA, og kun 14 % af tech-selskaberne blandt dem tjente penge. Fra toppen til oktober 2002 faldt Nasdaq 78 %.
Nasdaq faldt 77,9 % fra 10. marts 2000 til 9. oktober 2002, og S&P 500 faldt 49,1 % fra 24. marts 2000. Tech-aktierne faldt 82 % med udbytte, mens dagligvarer steg 23 %. Det danske C20 (dengang KFX) faldt 49 % fra januar 2001 til februar 2003, målt på månedens sidste kurs.
Nasdaq lukkede første gang over toppen fra marts 2000 den 23. april 2015, 15 år efter. S&P 500 var tilbage 30. maj 2007. Cisco var først over sin top fra 2000 i december 2025.
Mange af selskaberne tjente ingen penge og brugte deres kontanter hurtigt. Den amerikanske centralbank havde hævet renten seks gange fra juni 1999 til maj 2000, til 6,5 %. Telekomselskaberne havde lagt så meget fiberkabel, at under 3 % blev brugt i april 2001. Bagefter kom regnskabssvindlen i Enron og WorldCom.
Dagligvarer steg 23 % og kemi 5 % med udbytte fra marts 2000 til oktober 2002, og små amerikanske værdiaktier steg også. Berkshire Hathaway lå 65 % over sin kurs fra 10. marts 2000 ved bunden i oktober 2002.
Sæt listen ind fra din netbank, og se med det samme hvilke af dine aktier der står svagt, og om du er for tungt inde ét sted.
Få en gratis gennemgang af dine aktier →Læs også: Kan man se en boble? · AI-aktier · Finanskrisen 2008
Dette er information, ikke individuel investeringsrådgivning. Du træffer selv din beslutning — og husk at sprede din risiko. Læs fuld ansvarsfraskrivelse.