Mærsk aktien – Skal jeg investere i Mærsk?

Mærsk aktien – Skal jeg investere i Mærsk?

 

Mærsk – eller A.P. Møller – Mærsk A/S – er et danskejet konsortium, som de fleste danske investorer har et godt kendskab til. Mærsk aktien er blevet handlet gennem flere årtier og hører fortsat til blandt de mest handlede danske aktier. Derfor er det helt naturligt, at du overvejer, om denne aktie skal være en del af din portefølje. 

 

Vi har vurderet Mærsk aktien til at være den næstbedste aktie i Danmark over de sidste 12 mdr og tror på at de kan fortsætte opturen.

A.p. Mærsk aktiensudvikling

Meget vand er løbet gennem åen, siden Mærsk blev grundlagt for over 100 år siden – i 1904. Gennem tiden er det bl.a. blevet til en del opkøb og store satsninger. Mærsk har bl.a. haft ejerandele i Rosti og Dansk Supermarked (Dansk Supermarked hedder nu Salling Group). 

Ønsker du input til, om Mærsk aktien er værd at investere i, i 2022, så fortsæt læsningen og bliv lidt klogere. Vi skal bl.a. kigge på Mærsks forretningsområder, aktiekursudvikling, udbyttehistorik og meget mere.

Hvad laver Mærsk?

Mærsk, der formelt hedder A.P. Møller – Mærsk A/S, og forkortet APMM, er så kendt et foretagende herhjemme, at virksomheden dårligt nok behøver en længere introduktion. I dette afsnit vil vi dog gerne berige dig med en masse viden om Mærsk.

Virksomheden er et et danskejet konsortium med aktiviteter i 130 lande, primært indenfor transport af containere med tørlast og frosne eller nedkølede varer. Målt på omsætning er det Danmarks største virksomhed og den næststørste i Norden, kun overgået af Equinor ASA, mens den målt på antallet af ansatte kun overgås af ISS.

Mærsk har eksisteret siden 1904, men først i 1981, 77 år senere, blev virksomheden rigtig børsnoteret. Før 1981 befandt Mærsk sig udelukkende på listen over unoterede værdier. Siden 1981 har rigtig mange danske og udenlandske investorer valgt at kaste sig over den danske aktie, og du kan gøre det samme.

Her er nogle facts om Mærsk:

• Mærsk beskæftiger omkring 95.000 mennesker globalt set

• Mærsk opererer i 130 lande

• Mærsks administrerende direktør er Søren Skou

• Mærsk har hovedbase i København i Danmark

• Mærsks brancher er søfragt, detailhandel, energi og shipping

• Mærsk er grundlagt af Arnold Peter Møller (også kendt som A.P. Møller)

Mærsk har følgende forretningsområder:

• Containerskibsfart – primært forretningsområde (bl.a. gennem Mærsk Line)

• Tank, offshore og diverse skibsfart

• Flytransport (bl.a. gennem Star Air)

• Logistik og services m.v.

Mærsks aktiekurs gennem tiden – Sådan har aktien klaret sig

Mærsk ér en interessant virksomhed på mange fronter – også i en investors øjne.

Mærsk aktien har, ligesom alle andre aktier, haft både gode og dårlige perioder, siden virksomheden blev børsnoteret, men for den langsigtede investor har Mærsk aktien historisk set været en rigtig god investering.

Mærsk aktiens kursudvikling

Mærsks aktiekurs steg fra d. 10. februar 2017 til d. 8. februar 2022 fra kurs 10.409,23 (DKK) til kurs 22.410 (DKK). Det er en stigning på hele 115,29 % på blot fem år. Det giver en gennemsnitlig stigning pr. år på 23 % – en kursstigning, der ligger langt over gennemsnittet, når vi taler aktier.

Mærsk aktien har dog også haft nogle bump på vejen gennem tiden. Det vil du blive bekræftet i, hvis du kigger på udviklingen i aktiekursen længere tilbage end føromtalte. Det er ikke mindst svært at komme udenom årene 2008, 2011 og 2020, hvor aktiekursen fik et dyk nedad.

I perioden fra 2000 til 2022 har aktien dog helt overordnet udviklet sig ganske gunstigt. Som det fremgår af skærmbilledet ovenfor, så har Mærsk aktien haft en kursstigning på 224,02 % i denne periode.

Hvor kan jeg købe aktier i Mærsk?

Mærsk aktien bliver handlet i stor stil både herhjemme og i udlandet, og det har den gjort siden 1981, hvor den danskejede virksomhed officielt blev børsnoteret.

Som aktieinvestor er du helt sikkert bevidst om, at du skal sprede din investeringsrisiko og derfor ikke udelukkende bør handle danske aktier. Dermed ikke sagt, at der ikke kan være plads til Mærsk aktien i din portefølje. Mærsk aktien har historisk set vist sig at være en rigtig god aktie at have i porteføljen, så har du de langsigtede briller på, så kan aktien være en overvejelse værd.

Men hvor kan man købe aktien? Det korte svar er; mange steder. Du kan købe aktien gennem din egen bank, hvis du har fået adgang til at handle værdipapirer gennem din netbank. Der kan dog være høje omkostninger forbundet med at købe aktier gennem banken, hvorfor mange vælger at handle værdipapirer gennem forskellige handelsplatforme, eksempelvis Nordnet eller Saxo Bank.

Ønsker du at holde dine handelsomkostninger nede og dermed maksimere din profit, så køb med fordel aktier der, hvor du kan opnå den laveste købs- og salgskurtage. Du finder aktien ved at søge på enten Mærsk, MAERSK B eller MAERSK A. Mærsks ISIN-kode er DK0010244425 (A-aktien) og DK0010244508 (B-aktien). Læs mere om aktieklasser via vores blog.

Betaler Mærsk udbytte?

Ja, Mærsk aktien er en udbyttebetalende aktie.

A. P. Møller Mærsk A/S har en målsætning om at udbetale 30-50 % af årets resultat i udbytte.

 
Er du derfor på udkig efter en solid udbytteaktie, så er Mærsk aktien måske et godt bud. Mærsk har udbetalt udbytte lige siden 1988, altså i mere end 30 år, og alt tyder på, at dette vil fortsætte i fremtiden. 

Men hvor meget betaler Mærsk så i udbytte? Vi har dykket ned i Mærsks udbyttehistorik for at blive klogere på dette.

Mærsks udbyttehistorik (fra 2013 til 2021):

• 2021: 330 DKK

• 2020: 150 DKK

• 2019: 150 DKK

• 2018: 150 DKK

• 2017: 150 DKK

• 2016: 300 DKK

• 2015: 300 DKK

• 2014: 280 DKK

• 2013: 240 DKK

Som det fremgår af listen ovenfor, så bliver der typisk udbetalt et sted mellem 150 og 300 kr. pr. aktie pr. år.

Du kan forvente at få del af udbyttet, hvad end du køber A- eller B-aktien.

Vær opmærksom på X-datoen, hvis du ønsker at modtage udbytte fra Mærsk. X-datoen falder sidst i marts.

Tre gode grunde til at købe Mærsk aktien

Skal jeg eller skal jeg ikke købe aktier i Mærsk?

Dette spørgsmål er der rigtig mange investorer, der har stillet sig selv, og det er da også helt naturligt, at man overvejer, hvorvidt aktien er værd at føje til porteføljen eller ej.

Vi kan desværre ikke komme med et endegyldigt svar på, om Mærsk aktien passer ind i din portefølje, da det bl.a. afhænger af tidshorisont, risikovillighed og meget mere. Til gengæld vil vi gerne omtale tre gode grunde til at købe aktier i Mærsk. Der er selvfølgelig flere end tre grunde til at købe aktien, men vi har plukket de vigtigste grunde ud.

Derfor skal du overveje at købe aktier i Mærsk:

• Mærsk betaler et pænt udbytte hvert år – Der er fordele og ulemper ved udbytteaktier, men vil du gerne have del i virksomhedens overskud uden at sælge dine aktier, så vil du være godt stillet med en udbyttebetalende aktie. Mærsk er kendt for at betale et pænt udbytte hvert år, hvorfor dette kan være en rigtig fin udbytteaktie at have i porteføljen.

• Mærsks aktiekurs har historisk set udviklet sig meget gunstigt – Som investor er det næppe kun i din interesse at nyde godt af det udbytte, der bliver udbetalt hvert år. Du har naturligvis også en interesse i, at de aktier du køber stiger i værdi. I den forbindelse er Mærsk aktien endnu en gang en interessant aktie – aktiekursen har nemlig udviklet sig ganske pænt gennem de seneste årtier, med få bump på vejen.

• Mærsk har en markant markedsandel globalt set – Mærsk har en global markedsandel af containermarkedet på lige omkring 18-19 %. Dermed kæmper Mærsk om førstepladsen med MSC, hvis markedsandel er meget lig Mærsks. Den store markedsandel vidner om, at Mærsk er en yderst veletableret virksomhed, og det gør alt andet lige din investeringsrisiko mindre.

Nyheder om Mærsk aktien

Ønsker du at følge med i, hvordan det går i og omkring Mærsk, så har du rig mulighed for at følge med i dette. Det kan du vel at mærke gøre uden at skulle bruge alle dine vågne timer på at følge med på diverse platforme.

Har du købt aktier i Mærsk, eller er du af andre grunde interesseret i at vide, hvad der rører sig i virksomheden, så kan du med fordel følge med via Berlingske og Finans samt Euroinvestor.

Du kan også gøre brug af Mærsks’ Investor Service via følgende link: # – Mærsk byder bl.a. på en aktionærportal, e-mail nyheder, RSS feeds m.v.

Slutteligt kan vi varmt anbefale dig at anvende Google Alerts. Med Google Alerts har du mulighed for at få direkte besked via mail, når der bliver udgivet indhold, f.eks. nyheder eller blogindlæg, omhandlende Mærsk på nettet.

Se flere aktier indenfor industrisektoren her:

https://tradedesk.dk/sector/industrials

Tak for du læse med!

Anvendte kilder:

https://www.maersk.com/about

https://www.maersk.com/about/our-history/explore-our-history

https://tools.morningstar.dk/dk/stockreport/default.aspx?tab=10&vw=div&SecurityToken=0P0000A5RL%5D3%5D0%5DE0WWE%24%24ALL&Id=0P0000A5RL&ClientFund=0&CurrencyId=DKK

https://mobilitywatch.dk/nyheder/fragt_logistik/article13616173.ece