Af Troels Højbjerg · Udgivet 4. november 2026
Alle private investorer har de samme menneskelige svagheder. Her er fire af de fejl, der går igen, og hvad tallene siger om dem.
| Fejlen | Hvad tallene siger |
|---|---|
| Du kigger for tit | S&P 500 lukkede lavere på 46 % af dagene, men i 7 % af alle tiårsperioder (1950-2026) |
| Du handler for meget | De 20 %, der handlede mest, fik 11,4 % om året mod markedets 17,9 % (USA, 1991-1996) |
| Du sælger vinderne og beholder taberne | Solgte vindere gav 3,4 procentpoint mere året efter end beholdte tabere (USA, 1987-1993) |
| Du skifter mening, når kursen falder | Efter et fald på 20 % stod 51 % af de danske aktier højere et år senere (2001-2026) |
Kilder: min egen måling 4. november 2026 og TradeDesks database (se afsnittene nedenfor), Barber & Odean (2000) og Odean (1998).
Jeg har talt, hvor tit indekset stod lavere end sidst, alt efter hvor tit man kigger. Det er det samme marked og de samme år, kun afstanden mellem kiggene er forskellig.
| Du kigger hver | S&P 500: andel med tab | C25: andel med tab |
|---|---|---|
| Dag | 46 % | 47 % |
| Uge | 42 % | 44 % |
| Måned | 40 % | 40 % |
| År (kalenderår) | 20 af 75 | 3 af 9 |
| 5 år | 16 % | for kort data |
| 10 år | 7 % | for kort data |
| 15 år | 0 % | for kort data |
Kilde: min egen måling 4. november 2026. Dagskurser for S&P 500 (3/1-1950 til 23/10-2026) og C25 (19/12-2016 til 23/10-2026), kursindeks uden udbytte, så andelen med tab er lidt for høj. 5, 10 og 15 år er alle perioder af den længde, ikke kun kalenderperioder.
Kigger du hver dag, ser du i snit 116 røde dage om året. Selv i de 55 år, hvor S&P 500 endte i plus, var der i snit 112 røde dage. Den sidste tiårsperiode med tab sluttede i 2011, efter it-boblen og finanskrisen.
Hver rød dag er en lille fristelse til at gøre noget. Tager du kun stilling på faste tidspunkter, ser du færre af dem.
Brad Barber og Terrance Odean fulgte 66.465 amerikanske husholdninger hos et stort amerikansk lavpris-børsmæglerfirma fra 1991 til 1996. Den femtedel, der handlede mest, skiftede over 250 % af porteføljen ud om året og fik 11,4 % om året efter omkostninger. Markedet gav 17,9 %, og den typiske husholdning 16,4 % (Journal of Finance, 2000).
Før omkostningerne var forskellen lille. Det var kurtagen og købs- og salgsprisen, der tog afkastet. Kurtagen er lavere i dag, men den er der stadig: 20 danske aktier for 100.000 kr. koster 500 kr. at købe hos Nordnet (Standard, læst 2. november 2026) og det samme at sælge. Skifter du hele porteføljen ud fire gange om året, er det 4.000 kr., eller 4 % af beløbet, før aktierne har flyttet sig.
I Finland viste et studie, der koblede handler med skatteoplysninger og fartbøder, at de mest selvsikre og dem, der søgte spænding, handlede mest (Grinblatt & Keloharju, NBER).
Terrance Odean gennemgik 10.000 konti fra 1987 til 1993. Investorerne solgte en aktie med gevinst 1,5 gange så tit som en med tab. Året efter gav de solgte vindere 3,4 procentpoint mere end de tabere, der blev beholdt (Journal of Finance, 1998).
Mine egne tal peger samme vej. Over 2019-2026 (669 aktier) gav de 10 % af aktierne med størst kursstyrke (aktien over et år og dens branche over et halvt) +4,9 % mere end gennemsnitsaktien de næste tre måneder. De 10 % med mindst gav −1,9 %. Og i min modelportefølje gav en regel om at tage gevinst ved +50 % +31,1 % over 15 måneder mod +66,9 %, når vinderne fik lov at løbe.
Det betyder ikke, at en aktie, der er steget, altid stiger videre. Men at sælge for at "sikre gevinsten" har i mine tal kostet mere, end det gav. Mere om det i hvornår skal jeg sælge mine aktier?
Når en aktie falder, begynder man at gætte på, om bunden er nået. Af 1.373 fald på 20 % i danske aktier (2001-2026) stod 51 % højere et år efter, og 46 % nåede ned på −40 % fra toppen inden for samme år. Kursen alene sagde ikke, hvilken vej det gik (min aktie er faldet 20 %).
For hele markedet er billedet det samme. 7 af de 10 bedste dage i S&P 500 de seneste 20 år lå højst 10 handelsdage fra en af de 20 værste. Sælger du i panik, er der stor risiko for at gå glip af opturen bagefter (skal jeg sælge, når markedet falder?).
Mark Douglas skriver i bogen Trading in the Zone (2000), at man skal tænke i sandsynligheder: ingen ved, hvad der sker i næste handel, og man skal bedømme sin metode på en lang række handler, ikke på den seneste. En regel kan tage fejl på mange enkelte handler og stadig være god over hele rækken.
Det er svært at tænke klart den dag, en aktie falder 8 %. Derfor skal beslutningen være taget, før det sker.
Det er også derfor, jeg har bygget TradeDesk som et system og ikke som en nyhedsstrøm. Hver aktie får de samme karakterer for pris, kvalitet og kursstyrke, og et salgssignal kommer fra en regel og ikke fra en dårlig dag. Signalet rammer ikke altid. Det gør de store fald mindre, men det koster afkast, når markedet stiger.
Man bliver en bedre investor ved at stoppe med at lave den samme fejl to gange. De fejl, der går igen, er menneskelige: vi kigger for tit, handler for meget, sælger vinderne for tidligt og gætter på, om en faldende aktie er vendt. Kigger du på S&P 500 hver dag, ser du et tab på 46 % af dagene, men tiårsperioderne endte med tab i 7 % af tilfældene siden 1950. I et amerikansk studie fra 1990'erne fik de husholdninger, der handlede mest, 6,5 procentpoint mindre om året end markedet, og solgte vindere slog de beholdte tabere med 3,4 procentpoint året efter. Det, der hjælper, er regler, der er skrevet ned før handlen, faste tidspunkter at kigge på og en log, der viser dine egne mønstre. Svaret er et andet, hvis du køber en bred indeksfond og lader den ligge, for så er der næsten ingen beslutninger at tage fejl i. Hvilke fejl du selv laver, kan kun dine egne handler vise.
Én ting er værd at tjekke: find dine sidste 10 salg i netbanken og se, hvad aktierne har gjort siden. Solgte du vinderne og beholdt taberne?
Find de fejl, du laver igen og igen, og byg en regel omkring hver af dem. De mest almindelige er at kigge for tit, handle for meget og sælge vinderne for tidligt. Skriv ned, hvorfor du køber, og hvornår du sælger, før du handler, og kig på porteføljen på et fast tidspunkt, fx én gang om ugen. Efter et halvt år kan du se, hvilke regler du brød, og hvad det kostede.
Ved at have et system og holde fast i det. I et stort amerikansk studie af 66.465 husholdninger (1991-1996) fik de 20 %, der handlede mest, 11,4 % om året efter omkostninger, mens markedet gav 17,9 %. Forskellen var omkostningerne, ikke aktievalget. En god investor handler sjældnere, spreder sig og lærer af sine egne fejl.
Brug faste regler, som er testet over mange år, og ikke dagens nyheder. Forskningen og mine egne målinger peger samme vej: aktier med størst kursstyrke har oftere fortsat end vendt, og ingen salgsregel, jeg har målt, gav mere end at beholde aktierne. Skriv reglen ned, før du handler, så den ikke ændrer sig med humøret.
Fordi det gør ondt at tage et tab, og det føles godt at tage en gevinst. I Terrance Odeans studie af 10.000 konti (1987-1993) solgte investorerne deres vindere 1,5 gange så tit som deres tabere. De vindere, de solgte, gav året efter 3,4 procentpoint mere end de tabere, de beholdt.
Så sjældent, at du ikke reagerer på støj, fx på et fast tidspunkt hver uge. S&P 500 lukkede lavere på 46 % af dagene siden 1950, på 40 % af månederne og i 20 af 75 kalenderår (1951-2025).
Sæt listen ind fra din netbank, og se med det samme hvilke af dine aktier der står svagt, og om du er for tungt inde ét sted.
Få en gratis gennemgang af dine aktier →Læs også: Data frem for mavefornemmelse · Hvornår skal jeg sælge? · Kan man slå aktieindekset?
Dette er information, ikke individuel investeringsrådgivning. Du træffer selv din beslutning — og husk at sprede din risiko. Læs fuld ansvarsfraskrivelse.