Analyse af Ambu aktien

Derfor kan Ambu aktien blive den store vinder

Ambu kan blive en interessant aktie at følge i 2022, hvor flere kurstriggere kan få aktien til at stige.

Men mulige udfordringer lurer i horisonten og aktien er stadig historisk dyr målt på indtjening.
For aktionærer i Ambu har 2021 og 2022 været noget af en rutsjebanetur.

Få video analyse af Ambu aktien her:


Ambu aktien forsøger at ændre retningen, men har nøgletallene imod sig. Nedtrenden udfordres, efter at Ambu er steget små 20 %

Trenden er ned og det har været det siden Jan 2021. – BEMÆRK at Trenden kan være at ændres til op! (5 april 2022)

Ambu fortsat nedad af i 2022 og vi afventer stadig en vending af trenden.

I løbet af de sidste år er Ambu aktien faldet fra 320 kr til 100 kr (altså et tab på 68% på kun et år – fra april 2021 til april 2022).

Ambu aktien forsøger at bygge end bund, men det er ikke sket endnu.
Så de fleste køb og hold investorer i Ambu har tabt mange penge det seneste år.
Heldigvis, har tabet ikke været så stort for vores brugere i TradeDesk, hvor vores algoritme holder os ude af faldende aktier.
Men måske sidder du nu og stiller dig selv spørgsmål som:

  • ”Hvorfor er Ambu faldet så meget?”,
  • ”Er Ambu aktien et godt køb?”
  • ”Skal jeg købe Ambu nu?”

De spørgsmål vil vi gerne forsøge at besvare her, hvor vi undersøger, om der er potentiale for fremtidige aktiegevinster, hvis man satser sine penge på Ambu.
Men først, så lad os tage et kig på forretningen Ambu.

 

Hvad laver Ambu?

Ambu er et dansk medicoselskab med hovedkvarter i Ballerup. Selskabet udvikler, producerer og markedsfører medicinsk udstyr til hospitaler og redningstjenester.

Ambu skriver selv, at millioner af patienter og sundhedspersonale verden over er afhængige af selskabets produkter. Det er for eksempel engangsendoskoper, hvor Ambu er førende i verden med flere end 1,5 millioner solgte engangsendoskoper, hvilket er flere end alle andre engangsendoskopifirmaer tilsammen.

Endoskopi er en lægevidenskabelig metode, hvor man med avanceret udstyr kan se direkte ind i kroppens hulrum. Det kan for eksempel være maven, tarmene, ørerne eller næsen.

Ambus meste kendte produkt er dog ’Ambu Bag’, der er et selvopustende genoplivningsapparatet.
Det blev designet i 1956 og markedsført under navnet ’Ambu’.

Dengang gik selskabet under navnet Testa Laboratoriet, men skiftede i 1986 navn til netop Ambu.
Ambu gik på børsen i 1992 og har siden juni 2018 været en del af det danske OMX C25-indeks.

 

 

Sådan har Ambu-aktien klaret sig historisk set

Siden børsnoteringen i 1992 har Ambu-aktien levet et volatilt liv med mange større op- og nedture, hvilket især bliver tydeligt, hvis vi fokuserer på de sidste fem år:

Alligevel kan investorer, der har været med i Ambu-aktien de seneste fem år, glæde sig over et afkast på knap 200 %.

Siden midten af juni 2019, hvor aktien ramte en bund i kurs 90, oplevede aktien en lang opadgående tendens, der varede helt frem til Ambus ”all time high” i kurs 355 den 26. april 2021 og siden da har det kun været ned af.

Siden har aktiens tendens været nedadgående, og det blev for alvor skudt i gang, da selskabet kom med regnskab for andet kvartal den 12. maj.

Det var værre, end mange investorer havde regnet med for et vækstselskab som Ambu.

 

Hvorfor er Ambu aktien faldet så meget?

Det skyldtes, at Ambu var negativt påvirket af den tredje bølge af coronavirus i Europa.

Ikke-akutte behandlinger havde været sat på pause, og det manglende salg af medicinalvirksomhedens produkter, der bruges til disse behandlinger, betød, at omsætningen var lavere, og det skuffede investorerne.

Fredag den 2. juli faldt Ambu-aktien så igen massivt, efter at virksomheden dagen forinden havde sænket forventningerne til den organiske vækst i det forskudte regnskabsår 2020/2021 fra 17-20 procent til 17 procent.

Og i Q3 2021 blev forventningerne igen nedjusteret.

Så kort sagt Ambu falder pga.:

  • Aflyste operationer – grundet coronavirus ( mindre brug af udstyr – det er dog en midlertidigt ting )
  • Stigende renter, der rammer vækstselskaber (den er svær at se sig ud af)
  • Ambu var for højt prisfastsat på P/E
  • Fald i den organiske vækst i sidste kvartalsregnskab.
  • Inflation på transport af deres produkter.
  • Ambu aktien er faldt hårdt, fordi omsætningen og indtjeningen overordnet set var lavere end ventet flere gange i streng på regnskaberne.

     

Betaler Ambu udbytte?

Ja, Ambu er en udbytte aktie, men har ikke betalt et stort udbytte i de sidste par år.

Ambu udlodder typisk et årligt udbytte, men udbyttet kan både afvige og udeblive afhængigt af selskabets økonomiske resultater.

Selskabet har nemlig en generel målsætning om at udbetale 30 procent af årets resultat i udbytte, men årsresultatet varierer en del, og det ses også tydeligt i det årlige udbytte.

I 2021 udbetalte Ambu udbytte den 17. december (X-dag den 15. december) og gav 0,29 kroner i udbytte pr. aktie, hvilket sammen med udbyttet for 2020 er det laveste siden 2015: (ikke et positivt tegn)

Her kan du se historiske udbyttebetalinger fra Ambu.

2021: 0,29 kr. pr. aktie

2020: 0,29 kr. pr. aktie

2019: 0,38 kr. pr. aktie

2018: 0,40 kr. pr. aktie

2017: 0,37 kr. pr. aktie

Ambu er altså ikke en god udbytteaktie.

Er du på udkig efter en god udbytteaktie, vil vi gerne henvise til vores top10-liste over de bedste udbytteaktier i Danmark. Denne liste tager udgangspunkt i, hvilke virksomheder der procentvis betalte mest i udbytte senest.

Hvorfor skal jeg købe aktier i Ambu?

Det skal du ikke nødvendigvis, medmindre du vil satse på at virksomhedens udfordringer er på vej mod enden og at den historiske bund i omkring 100 holder. (afvent dog at markedet er villig til at betale mere for virksomheden)

Ambu-aktien er en ganske populær og heftigt debatteret, dansk aktie. Det både betyder og gør, at aktien er interessant på flere parametre.

Desuden har aktien flere kurstriggere, der kan betyde, at Ambu bliver den store vinder-aktie i 2022:

  • Ambus nye fabrik i Mexico står snart klar og kan øge selskabets produktion, der forhåbentligt vil følges op med et øget salg (og vækst)
  • Ambu har indgået flere aftaler med nogle af de største amerikanske indkøbsorganisationer.
  • Ambu vil træde ind på nye markeder for endoskoper og har lige nu et par håndfulde lanceringer i vente til næste år. Det giver en spændende pipeline, der er værd at følge med i.
  • Et andet interessant aspekt er det faktum, at Ambus administrerende direktør, Juan Jose Gonzalez, den 30. august købte aktier i selskabet for sammenlagt knap 26 millioner kroner fra sin egen private formue.
  • Dermed mere end fordoblede han sin beholdning af Ambu-aktier, og i alt ejer han aktier i selskabet for omkring 48 millioner kroner.

 


Men Ambu aktien er stadig forsat ned af, så timingen i direktørens handel har ikke været optimal.

 

 

Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis jeg overvejer at købe aktier i Ambu?

Ambu har været hårdt ramt af Corona, men krisen var ikke evigt.
Du kan se flere detaljer i billedet her, der viser highlights fra Ambus Q3 2021.

Især på grund af coronapandemien har 2020 og 2021 været et par udfordrende år for Ambu, og netop coronapandemien gør den kortsigtede fremtid en smule usikker for selskabet, som fik deres organiske vækst i Ambu halveret til 7% fra 14%.

I 2022 er problemet inflation og transportomkostninger og Carnegie forventer endnu en nedjustering på næste regnskab.

Så hvis du tror, at coronapandemien slipper taget på verden, så ikke-akutte behandlinger atter kan finde sted i mere normalt omfang, så ser den umiddelbare fremtid relativt lys ud for Ambu.


Men hvis du er af den overbevisning, at 2022 kommer til at blive præget af corona, inflation og rentestigninger, så kommer dette igen til at ramme Ambu.

Hvorfor falder Ambu aktien?

Ambu falder da den er vækstaktie, hvilket ofte indikeres ud fra en høj P/E og aktiemarkedet har fokuseret mere på indtjening i 2022.

Samtidigt har Ambu ikke leveret vækst, eller nået deres mål.

P/E for Ambu i 2021 er 141 (dvs. uden vækst ville det tage dig 141 år at tjene dine penge ind – det er en meget lav rente)

 

Så selv om Ambu er faldet rigtig meget, så er aktien stadig meget dyr på de vigtigste nøgletal.

Her ser du de forekastede værdier for de næste 12 mdr.

Så nej, Ambu er ikke billig, bare fordi den er faldet, den er stadig dyr på P/E, da den er en vækst aktie, med et enormt højt (EPS) forecast, som måske er lige optimistisk nok.

Men hvis Ambu begynder at levere på deres forekast, så skal de nok stige, men indtil da, så sker der ikke noget.

Hvad har Ambus P/E-værdi, så at gøre med eventuelle udfordringer i 2022?

På grund af Ambus høje P/E og generelle betragtning som vækstaktie er Ambu i skudlinjen – ligesom mange andre vækstaktier – hvis renten stiger. 

I tilfælde af rentestigninger vil investorer nemlig typisk sælge fra i vækstselskaber, der tjener færre penge til investorerne end eksempelvis klassiske valueaktier.’

Hvis du synes, at Ambu er for dyr til en langsigtet investering, så tag et kig på de 10 billigste danske aktier, målt på P/E her i stedet.

https://tradedesk.dk/blog/de-billigste-danske-aktier-mlt-p-price-earnings-p-e-i-2021

 

9 Aktier – du bør købe i stedet for Ambu

Her får du listen over de danske virksomheder, der er en bedre investering end Ambu lige nu.
Selskaberne er udvalgt på baggrund af finansielle nøgletal.

Få listen med de 9 aktier her:

* indicates required


Kursmål for Ambu aktien

Her er 4 kursmål på Ambu aktien, som er gældende i de næste 6-12 måneder.

  • Bank of America har 95 kr, som kursmål på Ambu.
  • DNB har sænket sit kursmål til 165 kr – siger stadig køb.
  • Amerikanske JPMorgan har også sænket sit kursmål for Ambu fra 154 kr. til 141.
  • Artha Kapitalforvaltning siger også 95 kr.

Kursmålene for Ambu er blevet sænket løbende over det sidste år (opd. april 2022)

Carnegie var for nylig ude og sable Ambu aktien (marts 2022):

“However, provided that the company continues to grow

revenue by 10–20% per year, profitability will eventually

improve within 4–5 years,” – Carnegie says

Hvis man ser på overall konsensus på Ambus kursmål om 6-12 mdr, så mener de fleste, at der skulle være en upside i forhold til de 103 kr, som aktien er i lige nu. Der vurderes, at der er 49 % upside i AMBU aktien fra 103 kr. hvilket er omkring 150 kr.

Så upside er stor og aktien er shortet, hvilket kan give hurtige voldsomme bevæglser i aktien.

 

Anbefalinger af Ambu aktien

Vi har taget et kig på analytikernes aktieanbefaling på Ambu og ser stor spredning på, hvorvidt man som investor skal vælge at købe, eller sælge Ambu aktien i 100 området.

3 analytikere siger køb
2 analytikere siger hold
4 analytikere siger salg

Pricetarget for Ambu er på ca. 150 kr om 12 mdr.

 

Hvad siger TradeDesk om Ambu aktien? (opd. 5.april 2022)

Aktien er gået i køb og er steget 20% siden køb. 

Det kan være en potentiel trendvending.

Hvorfor stiger Ambu aktien?

Ambu aktien er steget 15% på 2 dage, og der var ingen forklaring. Først ser vi prisstigningen, også kommer forklaringen.
Der er åbentbart kommet mere simple regler fra FDA, og det nyder Ambu godt af.
Spørgsmålet er om vendingen er langsigtet, lige nu ser det ud som om, at man skal springe på.

Her kan du købe aktier i Ambu

Ambu gik på børsen for 30 år siden i 1992 og handles på Nasdaq Copenhagen, hvor det også er muligt at investere i virksomheder som Vestas, Demant, GN Store Nord og Danske Bank, der ligesom Ambu er en del af det danske eliteindeks, C25. 

Ambus ISIN-kode er DK0060946788.

Med ovenstående på plads kan vi nu kigge nærmere på, hvor du kan købe (og sælge) aktier i Ambu.

De to oplagte muligheder er enten via din bank, som dog kræver et gebyr for at foretage handlen for dig, eller du kan vælge selv at handle aktien igennem investeringsplatforme som Saxo Bank, Nordnet, eToro eller en helt fjerde.

 

Sådan køber du aktier i Ambu

Opret en investeringskonto via din bank eller en investeringsplatform.

Lav en indbetaling (så du har midler at investere for).

Søg efter Ambu eller AMBU_B (tickerkode).

Klik på Køb, Handl eller lignende.

Angiv ønsket handelsbeløb eller ønskede antal aktier.

Afslut din ordre (om lidt er Ambu officielt en del af din portefølje).

 

Nyheder om Ambu

Vælger du at investere i Ambu, så kan du med fordel følge med i, hvordan det går virksomheden fremadrettet.

På Ambus corporate-hjemmeside opdaterer selskabet løbende med nyheder og pressemeddelelser
(
https://www.ambu.com/corporate-info/investors/news-from-ambu).

Derudover kan du med fordel følge med i selskabets udvikling via medier som Børsen, Finans.dk og Euroinvestor.

Et godt tip er desuden at oprette Google Alerts, hvor du kan bede om at blive underrettet via mail, når der bliver udgivet nyheder, der direkte eller indirekte handler om Ambu. 

Nu kan det selvfølgelig godt være, at Ambu ikke er en aktie for dig, men er du interesseret i at finde andre gode aktier inden for sundhed, så kan du her se listen over alle de andre virksomheder som opererer indenfor sundhed her.

Du kan selvfølgelig følge med her på TradeDesk, hvor vi altid er fulgt opdaterede den tekniske analyser og købs og salgsanbefalinger på aktier.