Cbrain aktien – imponerende track record men…

Hvad laver Cbrain?

Cbrain A/S er en dansk softwarevirksomhed der udvikler, markedsfører og sælger software til styring af digitaliseringsprocesser som sagsgange, forretningsprocesser og vidensprocesser.

Cbrain udvikler digitale platforme har leveret klimasoftware til Kenya og Californien, og en løsning til gældsinddrivelse i Emiraterne, alt sammen baseret på deres F2-løsning, der nemt kan tilpasses de enkeltes processer på få måneder, uden at det skal kodes fra bunden af.

I videoen her, kan du se de problemer, som Cbrain løser for deres kunder.

cBrain har en solid position i den danske centraladministration, og mere end halvdelen af departementerne i de danske ministerier bruger i dag standardsystemet F2, både Statsministeriet og Udenrigsministeriet. cBrain bor på Østerbro i København og har ca. 170 medarbejdere. 

De sælger deres software på abonnement, og har derfor en løbende indtjening.

” Men det mest imponerende er nok, at alle kunder, både danske og internationale, kører på præcis samme platform blot med brug af forskellige sprogtabeller. cBrain frigiver en ny versioner af F2 om året, og når en kunde opgraderer, hvilket i gennemsnit sker en gang årligt, opgraderes kunden til den nyeste version.” – fra cBrains egen hjemmeside

Om virksomheden – cBrain A/s

  • Markedsværdi – Kr. 3,3B
  • Omsætning –Kr. 155M
  • Hjemland –Danmark
  • Sektor – Teknologi
  • Industri –Software-Application
  • Hjemmeside – cbrain.com

Finansielle nøgletal for cBrain.

Årsregnskab for Cbrain 2018-2021 (tusind DKK)

category_local
2021202020192018
Omsætning154.662120.11996.41283.473
Omkostninger20.56821.32621.75317.939
Bruttoresultat134.09498.79374.65965.534
Driftsomkostninger95.38078.00063.78962.141
Driftsresultat38.71420.79310.8703.393
Resultat før skat38.98920.09710.7993.206
Resultat efter skat31.00615.5368.1102.493

Balance (tusind DKK)

category_local
2021202020192018
Anlægsaktiver112.93759.27652.57145.128
Omsætningsaktiver30.73344.98037.24631.305
Egenkapital134.877105.92791.88685.295
Langfristet gæld46.97816.59110.7127.371
Kortfristet gæld33.99632.58118.42611.911
Gældsgrad (%)60,0346,4231,7122,61

Stærk udvikling, specielt i omsætningen, profitmargin og resultatet efter skat. Cbrain er en pengemaskine.

Valueparametre (2021)

  • P/E: 106,238
  • P/S: 21,110
  • P/B: 24,700

Kvalitetsparametre (2021)

  • Profitmargin 20,05%
  • Driftsmargin 25,03%
  • Egenkapitalafkast (ROE) 25,75%
  • Afkastningsgrad (ROA) 13,05%

Er cBrain en god investering?

Ja, cBrain har været en enorm god investering, aktien gik på børsen i 2006 og har siden da gået fra bare 6 kr 450 kr, da den var på sit højeste til bare 176 kr i dag. cBrain aktiens stigninger tog for alvor fat i januar 2020, sammen med de øvrige IT-aktier under corona-pandemien, hvor aktien gik fra 92 kr. til dens foreløbige top i 450 kr. Siden da et cbrain faldet meget tilbage, men virksomheden cbrain er en af de bedste kvalitetsvirksomheder vi har i Danmark, når vi ser på operating margin, egenkapital forretning og afkastgrad. De har marginer på over 20% og har i gennemsnit vækstet cbrain med 16,5% over de seneste 5 år. Det gør cbrain til af de bedste sofwarehuse, som du har kunnet investere i. Virksomheden cbrain har leveret et utal af opjusteringer i den seneste år række og har en imponerende trackrecord.

Cbrains aktiekurs 2006-2022


Cbrains aktiekurs ligger pt i området omkring 178 kr, den har været faldende i 2022, hvor specielt IT-virksomheder har vendt tilbage til virkeligheden siden Corona. Stigningen løb fra virkeligheden og virksomheder, som cbrain, der handler med en dyr P/E er faldet med mere end 50% siden toppen.

Betaler Cbrain udbytte?

Ja, Cbrain betaler et meget lille årligt udbytte. Cbrain gav sidst et udbytte på 17 øre i 2021 (udbetalt i 2022) og forventes at udbetale 27 øre i 2022.

Cbrain aktien kan derfor ikke kategoriseres, som en god udbytteaktie, da udbyttet er meget lavt. Dividend yield fra cbrain aktien er under 0,10 %, så der er ikke meget at hente for udbytte investorer

Udbytte i dkr  og år

0,140 kr i 2020

0,170 kr i 2021

0,290 kr i 2022

0,570 kr forventes i 2023

Så investorer, der leder efter gode udbytte aktier, vil springe cbrain over. Cbrain er i stedet en vækstaktie. Hvis du leder efter gode udbytte aktier, så se vores top 10 udbytte aktier her.

Kursmål for Cbrain aktien

Cbrain aktien er en lille en og der er derfor ikke mange kursmål på aktien. Investeringsbanken Carnegie har sat et kursmål på cBrain på 215 kr., hvilke er en sænkelse at deres oprindelige kursmål på 275 kr.

Kursmålet for cBrain aktien er gældende i 12 mdr. og kursmålet er senest opdateret d.10 feb 2022 og siden da er aktiens kurs faldet yderligere.

Cbrain handlede i skrivende stund i 178 kr. Carnegie anbefalede at man holdte aktien, hvilket, indtil videre ville have givet et tab fra 207,50 kr til 178 kr på -14,2 %. Den potentielle upside i en investering i cBrain vil være på 22%, såfremt man tror på Carnegie kan ramme rigtigt med deres kursmål.

Disse kursmål er forbundet med en stor usikkerhed og derfor bør man aldrig investere udelukkende ud fra investeringsbankernes kursmål. På kortsigt kan et kursmål godt påvirke aktiekursen, men på længere sigt er det virksomhedens performance.

Her kan du se et billede af de givne kursmål for cbrain aktien, der er kun et. 

Anbefalingen er at holde Cbrain med en neutral anbefaling.

Skal jeg købe aktier i Cbrain?

Historisk set, har cbrain været en god investering og virksomheden er super god på nøgletal. Men aktien stiger ikke, og er ikke i en optrend.

Markedet er pt. ikke villig til at betale for IT virksomheder med en høj P/E og derfor sættes cBrain aktien på kandidatbænken, mens der ventes på bedring i aktie markedet. Cbrain aktien skal nok komme tilbage igen, men det er ikke endnu, det helt rigtige tidspunkt at købe aktien på.

Vores seneste aktieanalyse af cbrain, baseret på nøgletal og teknisk analyse siger at:

Vi bør afvente en vending i aktien på dagsbasis, som minimum, så vi ikke bliver fanget i en faldende og spekulativ aktie, som bevæger sig hurtigere ned, end det øvrige aktiemarked. Virksomheden er god, og er blandt de bedste i TradeDesk på kvalitet, men aktien er gul på value, og derfor ikke et godt tilbud i 178 kr på nuværende tidspunkt. Samtidigt er momentum i cbrain meget svag, hvilket indikerer yderligere fald i aktien. Derfor kan vi ikke anbefale et køb af cbrain pga. det nuværende aktie miljø og da cbrain er i nedtrend.

Vi opdaterer dagligt mere end 600 aktier i TradeDesk, så du ved hvad der er op og ned i aktiemarkedet. På under 2 min, kan du selv vurdere og analysere aktier på både teknisk aktieanalyse og fundamental analyse. Samtigt har du mulighed for at få signaler, på de handler systemet dagligt vil foretage.

Ønsker du i stedet at finde alternative virksomheder til Cbrain?

Så tag et kig på andre virksomheder indenfor teknologi sektoren her:
https://tradedesk.dk/sector/technology

Hvor kan jeg købe aktier i cBrain?

Cbrain aktien er noteret på Københavns Fondsbørs (nasdaq omxnordic)

Cbrain aktier har ISIN-kode DK0060030286 og er kun noteret på den danske børs, så der er ikke så meget at være i tvivl om.

Med ovenstående på plads kan vi nu kigge nærmere på, hvor du kan købe (og sælge) aktier i Cbrain.

De to oplagte muligheder er enten via din bank, som dog kræver et gebyr for at fortage handlen for dig, eller du kan vælge selv at handle aktien igennem investeringsplatforme som Saxo Bank, Nordnet, som er billige på danske aktier (29kr) eller en helt fjerde.

Sådan køber du aktier i Cbrain (trin for trin)

Opret en investeringskonto via din bank eller en investeringsplatform.

Lav en indbetaling (så du har midler at investere for).

Søg efter Cbrain eller CBRAIN (tickerkode).

Klik på Køb, Handl eller lignende.

Angiv ønsket handelsbeløb eller ønskede antal aktier.

Afslut din ordre (om lidt er Cbrain officielt en del af din aktieportefølje).

Nyheder om Cbrain

Vælger du at investere i Cbrain, så kan du med fordel følge med i, hvordan det går virksomheden fremadrettet.

Cbrain er rigtig gode til at komme med nyheder, og du kan finde dem på deres hjemmeside, eller tilmelde dig deres nyhedsbrev på deres hjemmeside.

Derudover kan du med fordel følge med i selskabets udvikling via medier som Børsen, Finans.dk og Euroinvestor.

Et godt tip er desuden at oprette Google Alerts, hvor du kan bede om at blive underrettet via mail, når der bliver udgivet nyheder, der direkte eller indirekte handler om Cbrain

 


Her ser du et overblik over deres tidligere nyheder.

De nyheder, som oftest er nye ordre.

cBrain skal levere klimasoftware i Egypten

Fondsbørsmeddelelse nr. 12/2022

cBrain skal levere klimasoftware i Egypten København, 24. maj 2022 cBrain har indgået aftale med the Environmental Compliance Office (ECO), som er en afdeling under the Federation of Egyptian Industries (FEI). cBrain skal levere en F2-løsning, der skal understøtte udstedelse af lån til egyptiske virksomheder i forbindelse med energieffektivisering. Energieffektivisering er et centralt element i den nationale egyptiske klimaindsats. Som led i denne indsats kan egyptiske virksomheder optage lån med henblik på omstille deres produktion, så den bliver mere energieffektiv, og lånene tilbagebetales baseret på reduceret energiforbrug. Med den nye F2-løsning bliver det muligt for de egyptiske virksomheder at ansøge om lån via en selvbetjeningsløsning på engelsk og arabisk. Låneansøgninger sagsbehandles efterfølgende i F2, og samtidig bliver det nu muligt for ECO at få et overblik over udstedelse og status på lånene samt effekter i forbindelse med de realiserede energibesparende projekter. Aftalen er et resultat af møder på COP26 i Glasgow, hvor cBrain mødte repræsentanter fra den egyptiske regering og ECO. Det er målet, at den nye løsning skal konfigureres og sættes i drift i løbet af få måneder, således at den kan demonstreres på COP27 i Egypten. Den nye F2-løsning i Egypten leveres på kort tid, og den leveres samtidig som en cloud service. Aftalen underbygger dermed cBrains position og satsning som leverandør af klimasoftware, herunder cBrains evne til at levere løsninger på kort tid. Samtidig demonstrerer aftalen, hvordan danske erfaringer på tværs af digitalisering og klima kan genanvendes internationalt.

cBrain skal levere klimasoftware i Kenya

Fondsbørsmeddelelse nr. 11/2022

cBrain skal levere klimasoftware i Kenya København, 12. maj 2022 cBrain har vundet et udbud i Kenya. cBrain skal levere en national digital platform, som skal understøtte udvidet producentansvar og cirkulær økonomi. Cirkulær økonomi, reduceret plastikforurening og udvidet producentansvar er vigtige områder i den globale klimadagsorden, og områder som stadig flere lande og EU arbejder med. cBrain skal levere en digital løsning, som understøtter hele værdikæden, herunder registrering af alle aktører, betaling af materiale- og affaldsafgifter samt udbetaling af subsidier til de aktører, som sikrer genbrug. Den nye digitale platform vil samtidig kunne levere nationale markedstal for den cirkulære økonomi, herunder mængder og genbrug. Den nye platform baseres på cBrains standardsoftware F2, som i kraft af teknologien hurtigt kan konfigureres til at understøtte de relevante processer på en effektiv og gennemsigtig måde, hvilket er helt afgørende for, at ambitionerne om reduceret forurening og øget genanvendelse bliver til virkelighed. Klimasoftware til myndigheder udgør et stadig vigtigere element i cBrains vækst- og eksportstrategi, og cBrain påbegyndte i sommeren 2021 opbygningen af en dedikeret enhed, som skal understøtte satsningen på klimasoftware. Som led i dette arbejde har cBrain øget sit engagement i relation til den globale klimadagsorden, bl.a. med deltagelse på COP26 i Glasgow. Aftalen underbygger cBrains internationale satsning og initiale succes, som leverandør af klimasoftware til myndigheder. —- Kenya arbejder med en ny ambitiøs lovgivning, som indfører udvidet producentansvar i Kenya for at fremme en cirkulær økonomi med mere genanvendelse og mindre affald. Den nye lov betyder, at alle virksomheder, som sælger varer i Kenya, holdes ansvarlig for det affald, deres produkt skaber. I praksis betyder det, at alle virksomheder skal betale en afgift for den emballage (plast, glas, pap, aluminium osv.), som indføres på det kenyanske marked. Parallelt hermed etableres en fuld værdikæde, som understøtter den cirkulære økonomi fra producent til genbrug, idet der indføres betaling til de aktører, som sikrer indsamling, sortering og genbrug af materiale. —- Som leverandør til bl.a. Miljøstyrelsen har cBrain opbygget ekspertise og en bred portefølje af F2-baserede løsninger, som understøtter myndighedernes arbejde i relation til klimaindsatsen. cBrain kalder denne type af løsninger for “klimasoftware”, og ved at understøtte en hurtig digitalisering af myndighedsprocesser kan cBrain bidrage til klimaindsatsen, herunder både genopretning af naturen og reduktion af drivhusgasudledning. Aftalen med Kenya er derfor vigtig for cBrain. Den giver cBrain en stærk position som EPR-leverandør (den internationale betegnelse for “Udvidet producentansvar”: Extended Producer Responsibility), og cBrain har en forhåbning om, at den nye digitale platform til Kenya vil kunne anvendes i andre lande, i takt med at landene indfører lovgivning på området. Løsningen til Kenya skal leveres som en cloud løsning. Dette underbygger, at løsningen nemt vil kunne eksporteres og genanvendes i andre lande og regioner.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen indfører F2

Fondsbørsmeddelelse nr. 10/2022

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen indfører F2 København, 10. maj 2022 cBrain glæder sig over at have indgået aftale med Uddannelses- og Forskningsministeriet om leverance af F2 til ministeriets koncern. Det betyder, at cBrain får en ny styrelse som kunde, idet Uddannelses- og Forskningsstyrelsen nu indfører F2 som styrelsens digitale platform. cBrain står stærkt på det danske marked, hvor mere end 75 myndigheder i dag anvender F2 som deres digitale platform. Aftalen er derfor vigtig for cBrain. Den underbygger, at cBrain fortsat formår at vinde markedsandele og udbrede F2 i Danmark, hvilket er vigtigt både for cBrains danske forretning og som grundlag for eksportindsatsen. cBrain har således lige offentliggjort, at selskabet har vundet et udbud i Tyskland. Her skal cBrain levere en F2-løsning, som understøtter tilskudsadministration, og dette udbud er netop vundet med afsæt i cBrains referenceposition som leverandør til de danske styrelser.

cBrain vinder ny kunde i Tyskland

Fondsbørsmeddelelse nr. 9/2022

cBrain vinder ny kunde i Tyskland København, 10. maj 2022 cBrain har vundet et offentligt EU-udbud hos Investitionsbank Schleswig-Holstein, som er en offentligt ejet bank i delstaten. cBrain skal levere en F2-løsning, som skal understøtte administration af EU-midler i forbindelse med den såkaldte European Regional Development Fund (ERDF), der styres af Investitionsbank Schleswig-Holstein. cBrain har udviklet den tilbudte F2-løsning i samarbejde med danske myndigheder, bl.a. Miljøstyrelsen, som anvender F2 som digital platform for et større antal tilskudsordninger hos styrelsen. Projektet hos Investitionsbank Schleswig-Holstein er således et godt eksempel på, hvordan standardsoftware og løsninger hos danske myndigheder kan eksporteres og genbruges. cBrain glæder sig naturligvis over at have vundet en ny kunde i Tyskland. Ordren understøtter cBrains internationale vækstplan, som er baseret på gensalg af danske løsninger.

Referat af ordinær generalforsamling 2022

Fondsbørsmeddelelse nr. 8/2022 Referat af ordinær generalforsamling 2022 København, 28. april 2021 På cBrains ordinære generalforsamling torsdag den 28. april 2022 blev: Bestyrelsens beretning godkendt, Årsrapport 2021 godkendt og bestyrelsens forslag om et udbytte på DKK 0,17 per aktie vedtaget. Peter Loft, Thomas Qvist og Per Tejs Knudsen genvalgt til bestyrelsen. EY valgt som uafhængige revisorer. Generalforsamlingen godkendte endvidere bestyrelsens forslag til: Vederlagsrapport 2021. Fastholdelse af bestyrelseshonorarets størrelse. Ændring af vedtægternes punkt 9.9 vedr. afgivelse af brevstemme. Bemyndigelse til bestyrelsen om at måtte erhverve egne aktier op til 10% af aktiekapitalen til den på erhvervelsestidspunktet gældende kurs plus minus 10%. Der blev ikke på generalforsamlingen oplyst forhold, der ikke tidligere er blevet offentliggjort.

Alle disse nyheder kommer fra cbrains hjemmeside, hvor du altid kan finde de nyeste nyheder.

https://cbrain.dk/nyheder-new