SAS AB (publ) 0,02
SAS-aktien har klaret sig forfærdeligt i de sidste 5 år og virksomheden har ikke formået at tjene penge, men har i stedet fået en stor gæld, som de flere gange har bedt aktionærerne om hjælp til at betale. Virksomheden SAS blev oprettet i 1946, som en sammenlægning af Det Danske Luftfartsselskab, Det Norske Luftfartsselskab og Svensk Interkontinental Lufttrafik AB. Det oprindelige SAS-konsortium samarbejdede kun om interkontinentale ruter, men i 1948 blev European SAS oprettet med samarbejde om europæiske ruter. SAS har hovedsageligt satset på forretningskunder siden 1980'erne. I 2001 blev SAS omskabt til ét stort aktieselskab, kendt som SAS AB. Her ejede den svenske stat 21 procent, den danske og norske stat hver ejede 14 procent, mens resten af aktierne var ejet af private aktionærer. I dag ejer den danske og svenske stat hver knap 22 procent, efter at den norske stat solgte sine SAS-aktier i 2018. Siden slutningen af 00'erne har SAS haft ganske store økonomiske problemer, og det har ført til en masse spareplaner, omstruktureringer og frasalg. Således skilte SAS Group sig af med sin hotelvirksomhed med blandt andre SAS Radisson i 2007. Derudover ejede SAS Group tidligere en større del af airBaltic. Denne ejerandel blev solgt i 2008, og i 2009 blev størstedelen af Spanair, som SAS oprettede i 1986, også solgt. Endelig skilte SAS Group sig også af med sin ejerandel af British Midland i 2009. Netop i de økonomiske vanskeligheder og den store gæld er et af de fremtidige store problemer for SAS, som man skal være opmærksom på som aktionær. Læs mere
Kr. 188M Markedsværdi (Mcap)
Kr. 43,1B Omsætning
Luftfartselskab Industri
Danmark Handles på børsen
sasgroup.net Hjemmeside
Industri Sektor