DCF og WACC: sådan regner du en akties værdi, og hvor usikkert det er

DCF regner fremtidens penge om til dagens

Idéen er enkel. En aktie er værd det, selskabet tjener til sine ejere fremover. Men 100 kr. om 10 år er mindre værd end 100 kr. i dag, fordi du kunne have fået renter på dem imens.

Derfor regner man hvert års pengestrøm tilbage til i dag (det hedder at diskontere): nutidsværdi = pengestrøm / (1 + afkastkrav)^år. Lægger man alle årene sammen, har man selskabets værdi i dag.

Man kan ikke regne år for år i al evighed. Derfor regner man typisk 5-10 år frem og sætter så en terminalværdi på resten: pengestrømmen året efter / (afkastkrav − evig vækst). Det er den såkaldte Gordon-formel.

Regnestykke: 100 / (1 + r)¹⁰ og 100 / (r − 2 %). Ikke data, kun formlen.

Den højre kolonne er pointen: går afkastkravet fra 6 til 9 %, falder værdien af den evige pengestrøm med 43 %. Selskabet er det samme. Det er kun antagelsen, der er ændret.

WACC er afkastkravet for hele selskabet

Et selskab betales af to slags penge: aktionærernes (egenkapital) og långivernes (gæld, fx obligationslån, banklån og kredit). Långiverne kræver en rente. Aktionærerne kræver mere, fordi de står bagest i køen, hvis det går galt.

WACC (weighted average cost of capital, på dansk den vægtede gennemsnitlige kapitalomkostning) er snittet af de to, vægtet efter hvor stor en del hver udgør:

WACC = E/V × afkastkrav på egenkapital + D/V × lånerente × (1 − skat)

• E er markedsværdien af aktierne, D er gælden, og V = E + D.
• Afkastkravet på egenkapital regnes tit med CAPM: risikofri rente + beta × risikopræmie. Beta siger, hvor meget aktien svinger i forhold til markedet.
• (1 − skat) er der, fordi renteudgifter trækkes fra i skat. Selskabsskatten i Danmark er 22 % (selskabsskatteloven § 17). Regeringen har foreslået at sænke den til 19 % over tre år, men det er ikke vedtaget.

Kortfristet gæld som en kassekredit og langfristet gæld som obligationslån har forskellig rente. I praksis bruger man selskabets samlede renteudgift delt med den rentebærende gæld som et groft bud på lånerenten.

Renten flytter svaret mest

Den risikofri rente er bunden i hele regnestykket, og den har svinget voldsomt. Den 10-årige danske statsobligation:

Kilde: Danmarks Statistik, tabel MPK3 (10-årig statsobligation, rente ultimo måneden), hentet 13/11-2026. Danmarks Statistik reviderede serien i august 2026.

Et regneeksempel: Aswath Damodaran (NYU) satte risikopræmien på aktier til 4,23 % i januar 2026, og Danmark har ingen ekstra landerisiko i hans tal. Med beta 1 giver det et afkastkrav på 3,77 % med renten fra december 2020 og 7,59 % med renten fra september 2026.

Sætter man de to afkastkrav ind i den evige pengestrøm med 2 % vækst, bliver 100 kr. om året til 5.650 kr. med det lave krav og 1.789 kr. med det høje. Det er godt tre gange så meget, alene fordi renten steg.

Hvilke tal fra regnskabet du skal bruge

Til en simpel DCF skal du bruge disse linjer fra årsrapporten, gerne for de seneste 5 år:

• Pengestrøm fra driften (cash flow from operations) og investeringer i materielle aktiver (capex). Frit cash flow = de to trukket fra hinanden.
• Nettorentebærende gæld: gæld minus likvider. Den trækkes fra selskabets værdi for at få aktiernes værdi.
• Renteudgifter og skatteprocent, hvis du vil regne WACC.
• Antal aktier, så du kan dele værdien ud pr. aktie.

Hvorfor 5 år? Fordi et enkelt år kan narre. Her er Novo Nordisk:

Kilde: TradeDesks regnskabsdata (årsregnskaber), hentet 13/11-2026.

Pengestrømmen fra driften stod næsten stille fra 2024 til 2025, men investeringerne steg til 90 mia. kr., så det frie cash flow faldt til 29 mia. kr. En DCF, der starter i 2025, giver derfor under halvdelen af værdien af en, der starter i 2023. Om investeringerne giver penge senere, står ikke i tallene endnu.

Sådan gør min model, og hvad den viser

Jeg regner en DCF-værdi for de aktier, hvor det giver mening. Den regner pengestrømmen 10 år frem, hvor væksten gradvist falder mod en evig vækst lig med den lange statsrente, og sætter en terminalværdi på resten. Afkastkravet bygger på den lange statsrente og hvor meget aktien svinger. Banker og forsikring regnes på en anden måde, fordi deres gæld er deres vare.

Den er forenklet på ét punkt: den bruger afkastkravet på egenkapitalen som afkastkrav for hele selskabet i stedet for en WACC med gælden vægtet ind. For et selskab med meget gæld giver det en lavere værdi, end en fuld WACC ville give.

Kilde: TradeDesks DCF-beregning for 343 aktier, opdateret 30. oktober til 12. november 2026, kun aktier hvor værdien er i samme valuta som kursen. Afkastkravet lå mellem 6,25 og 14 %, i snit 9,5 %.

Kun hver syvende aktie har en DCF-værdi tæt på kursen. Det betyder ikke, at markedet tager fejl om resten. Det betyder, at en DCF med standardantagelser giver meget forskellige svar, og at én antagelse (væksten, afkastkravet eller startåret) kan flytte værdien mere end hele forskellen til kursen.

Terminalværdien fylder mest. Når jeg regner 10 år frem med et afkastkrav på 7-10 %, udgør den 49-71 % af værdien. Wall Street Prep skriver, at terminalværdien normalt står for omkring tre fjerdedele af den samlede værdi.

Det kan jeg ikke sige

• Om aktier med en høj DCF-værdi i forhold til kursen stiger mere bagefter. Jeg gemmer kun den seneste beregning, så det kan ikke måles endnu.
• Hvilket afkastkrav der er det rigtige. Det er en antagelse, og det er netop den, der flytter svaret mest.

Konklusion

DCF regner en akties værdi ud som nutidsværdien af de penge, selskabet tjener fremover, og WACC er det afkastkrav, man regner tilbage med: et vægtet snit af hvad aktionærer og långivere kræver, med skatten trukket fra lånerenten. Formlerne er enkle, men svaret er det ikke. Går afkastkravet fra 6 til 9 %, falder værdien af en voksende pengestrøm med 43 %, og den danske 10-årige rente er gået fra −0,46 % i 2020 til 3,36 % i september 2026. Terminalværdien står for det meste af værdien, og hvilket år du starter fra, betyder meget: Novo Nordisks frie cash flow faldt fra 70 til 29 mia. kr. på to år, fordi investeringerne steg. I min egen beregning ligger kun 48 af 343 aktier inden for 20 % af kursen. Brug derfor DCF til at forstå, hvad kursen forudsætter, og ikke som et facit.

Én ting er værd at tjekke: find pengestrømmen fra driften og investeringerne for de seneste 5 år i årsrapporten for en aktie, du ejer, og se hvor meget det frie cash flow svinger. Svinger det meget, er en DCF på ét år et gæt.

Ofte stillede spørgsmål