Bliver Genmab aktien en god investering

Kan Genmab aktien blive en vinderaktie i 2024?

Et fald på 30% det seneste år er ikke godt og der sker ikke ret meget i Genmab aktien for tiden. I artiklen her ser vi på Genmab aktien og hvad der kan få aktien til at stige igen?

Genmab fik en hård start på året, hvilket oversigten for Genmab-aktiens kursudvikling for 2020-2024 også viser:

Aktien tog et hårdt fald med 24 procent over en periode på cirka to uger i marts.

Årsagen var nervøsitet op til præsentationen af Genmabs årsregnskab, der viste sig at være en smule skuffende – i hvert fald i forhold til forventningerne for 2021.

Egentlig var det fremlagte årsregnskab for 2020 overraskede positivt, hvor omsætningen og driftsindtjeningen gik markant frem, men investorerne straffede selskabets aktiekurs, da samme årsregnskab afslørede, at Genmab forventede, at både omsætningen og driftsresultatet ville skrumpe for 2021.

Det er ikke noget investorerne kan lide at høre og aktien tog et hurtigt dyk. Men efter to ugers nedtur ramte Genmab-aktiekursen en bund, og det store fald blev afløst af en lang og imponerende stigning, som kan ses på grafen her.

 

Fra bunden den 5. marts 2021 til toppen den 6. september 2021 – altså over en periode på et halvt år – steg aktien nærmest uafbrudt og klatrede hele 63 procent op. Det er lige præcis optrends som disse vi er på jagt efter i TradeDesk hvor aktierne laver højere bunde og toppe og udvikler sig positivt.

Siden har aktien været igennem en svær periode og er faldet en del. Kursbevægelserne for Genmab- aktien minder dog i store træk om bevægelserne i det danske C25-indeks, hvorfor det til dels kan konkluderes, at Genmab har været udsat for samme udfordringer i efteråret, som man andre dyre danske aktier har: Nemlig høj inflation, rentespekulationer og nervøsitet for coronavarianten omikron.

 

Måske sidder du nu og stiller dig selv spørgsmål som: ”Er Genmab aktien et godt køb?”, “skal jeg købe Genmab aktier lige nu?” eller “er Genmab aktien en god langsigtet investering?”

De spørgsmål vil vi gerne forsøge at besvare her, hvor vi undersøger, om der er potentiale for fremtidige aktiegevinster, hvis man satser sine penge på Genmab.

Hvad laver Genmab?

Genmab er et internationalt selskab, der blev stiftet i 1999 og har rødder i Danmark og i USA. Genmab specialiserer sig i at udvikle antistoffer, der kan bruges til behandling af kræft, og har tidligere i 2021 rundet 1.000 ansatte fordel på arbejdspladserne i Danmark, Utrecht i Holland, New Jersey i USA og Tokyo i Japan.


Selskabet har tre store, godkendte midler på markedet: Darzxalex, Tepezza og Kesimpta. Udover de allerede godkendte produkter har Genmab også en spændende pipeline, der indeholder flere end 20 produkter, der befinder sig i alt mellem pre-clinical-fasen og Fase 2.

Genmabs forretningsmodel bygger blandt andet på at forske og udvikle egne midler og lave partnerskaber med andre store biotek- og medicinalselskaber, der kan hjælpe med at distribuere, sælge og producere de godkendte midler. Typisk modtager Genmab så royalties baseret på omsætning.

Genmab aktien blev børsnoteret i år 2000 blot ét år efter grundlæggelsen. Ved børsnoteringen, der faktisk var en dobbelt, fordi børsnoteringen foregik på både Nasdaq Copenhagen og den tyske børs Frankfurt Stock Exchange Neuer Markt, lykkedes det selskabet at hente over 1,5 milliarder kroner.

To år senere blev aktien imidlertid afnoteret fra børsen i Frankfurt igen, men er i dag også optaget til handel på Nasdaq Global Select Market i USA under samme ticker som i Danmark: GMAB.

Genmab har nogle store spillere i ryggen, da både investeringsselskabet BlackRock og Artisan Partners Limited Partnership begge er storaktionærer i selskabet. Desuden har Genmab over 10 år samarbejdet tæt med medicinalgiganten Johnson & Johnson.

Sådan har Genmab-aktien klaret sig historisk set

Siden børsnoteringen i 2000 har Genmab-aktien i høj grad kun for alvor oplevet optur, og man kan derfor anskue sit afkast med tilfredshed, hvis man har været med på størstedelen af rejsen.

På de 21 år siden børsnoteringen er Genmab-aktien steget med næsten 1.000 procent. Hvis vi fokuserer på de sidste fem år er aktien steget med 122 procent:

Coronakrisen i foråret 2020 gav en kort, midlertidig nedtur i aktiekursen, men Genmab-aktien er kommet stærkt efter det, og siden corona-bunden er aktien steget med cirka 100 procent.

Genmab aktiens kursudvikling
Genmab aktiens kursudvikling

Betaler Genmab aktien udbytte?

Nej, Genmab betaler ikke udbytte.

Genmab skriver på sin hjemmeside, at selskabet er ved at opbygge en pipeline i topklasse i bestræbelserne på at imødekomme deres mål om at udvikle produkter, der gør en ægte forskel for kræftpatienter. Derfor vil Genmab hellere investere de indtjente penge i at accelerere udviklingen af potentielle “næste vindere”, som de skriver. Desuden ønsker de at fastholde en stærk kapital for at bevare investorernes og kreditorernes tillid.

På den baggrund planlægger Genmab altså ikke på nuværende tidspunkt at betale udbytte til investorerne.

 

Det understregede selskabets administrerende direktør, Jan van der Winkel, desuden i et interview med Børsen i november, hvor han blandt andet udtalte, at han ikke kan se selskabet betale udbytter lige foreløbigt, da der efter hans mening er mest værdi for aktionærer i, at selskabet investerer i de næste vindermolekyler.

 

Ovenstående betyder naturligvis, at Genmab altså ikke er en god udbytteaktie, men hvis du er på udkig efter en god udbytteaktie, vil vi gerne henvise til vores top10-liste over de bedste udbytteaktier i Danmark. (https://tradedesk.dk/blog/de-10-bedste-udbytteaktier-i-danmark-top10) Denne liste tager udgangspunkt i, hvilke virksomheder der procentvis betalte mest i udbytte senest.

Hvorfor skal jeg købe aktier i Genmab?

Annonceringer i sidste halvdel af 2021 indikerer, at Genmab går et spændende 2022 i møde.

For eksempel fik Genmab og partneren Seagen i september en hastegodkendelse fra de amerikanske sundhedsmyndigheder til midlet Tisotumab Vedotin, der bruges til behandling af tilbagevendende eller metastatisk livmoderhalskræft.

Og i begyndelsen af november, hvor Genmab præsenterede sit regnskab for tredje kvarter af 2021, var selskabets regnskab et vidnesbyrd om, at selskabet begynder at få flere finansielle ben at stå på med efterhånden meget meningsfyldte indtægter fra midlerne Tepezza og Kesimpta.

Desuden vokser royalty-bidraget for særligt øjenmidlet Tepezza støt.

Alt i alt er der flere spændende ting i vente for Genmab, der både er et veldrevent selskab og vokser solidt.

Netop på grund af Genmabs voksende størrelse som selskab flytter Genmab i et nyt dansk hovedkvarter i Kontorværket i Valby, som forventes at stå indflytningsklar i første kvartal 2023.

Nu er det ikke, at man kan sætte lighedstegn mellem et nyt hovedkvarter og en stigende aktiekurs, men det er alligevel en indikation på, at det går den rette vej for Genmab, og så har selskabets administrerende direktør udtalt, at det nye hovedkvarter vil komme til at huse Genmabs bioteknologiske eksperter og give et nyt og kreativt arbejdsmiljø i bestræbelserne på at indfri missionen om at transformere kræftbehandling.

 

Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis jeg overvejer at købe aktier i Genmab?

Genmab er en kvalitets virksomhed, men prisen på aktien er høj.

Genmabs aktiens nøgletal
Genmabs aktiens nøgletal

Dette kan give store udsving omkring regnskaber og små skuffelser kan give store udsving i kursen. Men da virksomheden er af god kvalitet, ser den ofte ud til at den kommer igen efter et fald. Det vigtigste er, at du er inde i Genmab, når den er i en stigende trend og ikke køber dig for tidligt ind, når den falder.

Genmab opererer med en relativ høj P/E-værdi på omkring 48.

Til sammenligning ligger for eksempel Novo Nordisk med en P/E på 31.

Med sin relativt høje P/E kan vi godt lægge Genmab-aktien i den kategori, der kaldes “vækstaktier”, selvom der naturligvis er langt op til Ambus meget høje P/E-værdi på hele 167.

Men hvad har Genmabs P/E-værdi så at gøre med eventuelle udfordringer i 2022?

På grund af Genmabs relativt høje P/E og generelle betragtning som vækstaktie er aktien i skudlinjen – ligesom mange andre vækstaktier – hvis renten stiger. I tilfælde af rentestigninger vil investorer nemlig typisk sælge fra i vækstselskaber, der tjener færre penge til investorerne end eksempelvis klassiske valueaktier.

 

Her kan du købe aktier i Genmab

Genmab gik på børsen i år 2000 og handles i dag på Nasdaq Copenhagen, hvor det også er muligt at investere i virksomheder som Vestas, Ambu, Bavarian Nordic og Danske Bank, der ligesom Genmab er en del af det danske eliteindeks, C25.

Genmabs ISIN-kode er DK0060946788.

Med ovenstående på plads kan vi nu kigge nærmere på, hvor du kan købe (og sælge) aktier i Genmab.

De to oplagte muligheder er enten via din bank, som dog kræver et gebyr for at fortage handlen for dig, eller du kan vælge selv at handle aktien igennem investeringsplatforme som Saxo Bank, Nordnet, eToro eller en helt fjerde.

Sådan køber du aktier i Genmab

  • Opret en investeringskonto via din bank eller en investeringsplatform.

  • Lav en indbetaling (så du har midler at investere for).

  • Søg efter Genmab eller GMAB (tickerkode).

  • Klik på Køb, Handl eller lignende.

  • Angiv ønsket handelsbeløb eller ønskede antal aktier.

  • Afslut din ordre (om lidt er Genmab officielt en del af din portefølje).

 

Nyheder om Genmab aktien

Vælger du at investere i Genmab, så kan du med fordel følge med i, hvordan det går virksomheden fremadrettet

På Genmabs corporate-hjemmeside opdaterer selskabet løbende med nyheder og pressemeddelelser (https://ir.genmab.com/genmab-news#content).

Derudover kan du med fordel følge med i selskabets udvikling via medier som Børsen, Finans.dk og Euroinvestor.

Et godt tip er desuden at oprette Google Alerts, hvor du kan bede om at blive underrettet via mail, når der bliver udgivet nyheder, der direkte eller indirekte handler om Genmab.

Nu kan det selvfølgelig godt være, at Genmab ikke er en

aktie for dig, men er du interesseret i at finde andre gode aktier inden for

sundhed, så kan du her se listen over alle de andre virksomheder som opererer indenfor sundhed her.