Inflation betyder ifølge ordbogen stigning i pris- og lønniveauet med bl.a. et fald i pengenes købekraft til følge – altså det modsatte af deflation.
Høj inflation har en negativ indflydelse på købekraften, og det giver et fald i valutaens værdi. Denne tilstand har store økonomiske konsekvenser for samfundet – og ikke mindst for din opsparing.
Der kan være mange årsager til, at priserne generelt stiger i samfundet. Det vil langt hen ad vejen skyldes forholdet mellem udbud og efterspørgsel. En høj efterspørgsel og et lavt udbud vil typisk medføre en stigning i en vares pris.
I dette blogindlæg vil du få en masse viden om, hvilke konsekvenser der er ved høj inflation, hvad du kan gøre for at beskytte din formue mod inflation, hvordan inflation beregnes og meget mere.
Video – hvad er inflation ?
Hvem mærker inflationen stige?
Høj inflation påvirker samfundet generelt, men det er ikke alle, der lægger mærke til de stigende priser. At inflationen stiger er nemlig ikke ensbetydende med, at priserne på alle varer stiger. Typisk er det stigende priser på nogle få ting, der får forbrugerprisindekset til at stige. Det kan f.eks. være stigende priser på benzin, el, gas eller tobak. I dette eksempel vil du sandsynligvis ikke mærke det store til inflationen, hvis du hverken har en benzinbil, hvis du ikke ryger, og hvis du ikke bruger gas som varmekilde.
Ingen kan spå om, hvilke varer og tjenesteydelser der kommer til at stige i pris i fremtiden, og derfor er det også svært at sige noget om, hvorvidt du vil komme til at mærke noget til fremtidig inflation.
Som vi vil komme ind på senere, så er der nogle varer og tjenesteydelser, der vægtes højere end andre, når det kommer til beregning af forbrugerprisindekset og inflation. Prisernes betydning for forbrugerprisindekset afhænger i høj grad af husholdningernes gennemsnitlige udgifter til de givne varer eller tjenesteydelser.
Danmarks inflation siden 1945
Der er sket rigtig meget i det danske samfund siden 1945 – både økonomisk og på mange andre områder. I årene fra 1945 og indtil nu har vi oplevet både inflation og deflation. I 2015 oplevede vi f.eks. deflation i Danmark, hvor priserne generelt faldt i samfundet. Selvom faldende priser kan lyde som noget positivt i forbrugernes ører, så vil længerevarende deflation kunne bevirke nedgang i et lands vækst.
Siden 1990’erne har inflationen i Danmark været nogenlunde stabil. Inflationen har ligget på omkring 2 %. Nogle årtier tidligere, i 1970’erne, så det dog mindre positivt ud – her var inflationen helt oppe omkring 15 %. Foruden 1970’erne, der var præget af høj inflation, så er det værd at fremhæve efterkrigstiden, der blev indledt med en høj inflation på omkring 12 %.
En stabil inflation er selvsagt at foretrække, idet det er et tegn på, at der er en god efterspørgsel, og at forbrugerne bruger penge på varer og tjenesteydelser.
Konsekvenser ved høj inflation
Som nævnt i forrige afsnit, så er en stabil inflation at foretrække. Det har måske fået dig til at tænke på, hvilke konsekvenser der i bund og grund er ved høj inflation. Dette vil vi nu gøre dig klogere på.
Penge bliver mindre værd – Den første – og måske største – konsekvens ved høj inflation handler om, at penge bliver mindre værd. Når priserne på varer og tjenesteydelser stiger, så vil du nemlig kunne købe mindre for de samme penge. Det forklarer, hvorfor 100 kr. ikke er det samme værd i dag, som det var for få år siden. Den høje inflation udhuler med andre ord pengenes købekraft.
Det kan skabe uigennemskuelige priser – Ved stabil inflation stiger priserne langsomt, og det gør det mere gennemsigtigt for såvel forbrugere som virksomheder. Når priserne stiger hurtigt ved høj inflation, så vil det til gengæld skabe uigennemskuelige priser, hvilket kan påvirke både forbrugere og virksomheder. Det gør det nemlig sværere at træffe beslutninger, for bliver priserne ved med at stige, eller er toppen nået?
Det kan påvirke et lands konkurrenceevne – Høj inflation vil ikke kun kunne mærkes hos forbrugerne, men også hos virksomhederne. Når priserne generelt stiger i samfundet, så vil det ofte også påvirke virksomhedernes konkurrencedygtighed, idet de vil føle sig nødsaget til at sætte deres priser op, og dermed vil de ikke være lige så konkurrencedygtige som tidligere. Dette vil helt naturligt påvirke hele samfundet, da det kan betyde faldende eksport.
Dette kan du gøre for at beskytte din formue mod (høj) inflation
Som forbruger og borger har du af gode grunde ingen nævneværdig indflydelse på, hvordan forbrugerprisindekset – og dermed inflationen – udvikler sig. Til gengæld har du mulighed for at beskytte din formue mod inflation, og dén mulighed bør du gribe. Gør du ikke noget, så kan der nemlig kun ske én ting; dine penge vil blive mindre værd i takt med de stigende forbrugerpriser.
Som udgangspunkt er kontanter en dårlig aktivgruppe at placere sig i, da den høje inflation blot vil udhule værdien af pengene. Ønsker du derfor at beskytte din formue mod høj inflation, så er du nødt til at få dine penge ud at arbejde.
Investering er selvfølgelig løsningen, hvis man ønsker at beskytte sin formue mod høj inflation. Men hvad skal du investere i, tænker du måske? I dag kan du investere i stort set alt – lige fra guld og sko til aktier og obligationer. Det mest oplagte er dog at investere i aktier. Det er nemt at komme i gang, og aktieinvestering har historisk set været en rigtig god investeringsform. Måske kan du endda finde nogle virksomheder at investere i, der nyder godt af høj inflation i samfundet. Dem findes der en del af.
Sådan beregnes inflation i euroområdet (HICP)
Du ved nu, hvad inflation er, og hvilke konsekvenser der kan være ved høj inflation, men hvordan beregnes inflation i bund og grund? Lad os kigge på det nedenfor.
I euroområdet måles inflation i forbrugerpriserne vha. et harmoniseret forbrugerprisindeks. Dette indeks er kendt som HICP (forkortelse for Harmonised Index of Consumer Prices). Alle lande i EU, inkl. Danmark, gør brug af HICP til beregning af inflation i forbrugerpriserne.
HICP beregnes på følgende måde:
Indsamling af 1,8 mio. priser månedligt – Måned efter måned sørger prisindsamlere for at indsamle omkring 1,8 mio. priser i mere end 200.000 detailforretninger. Dette foregår i omkring 1.600 større og mindre byer. I hvert land indsamles der priser på omkring 700 repræsentative varer. Det er varer som benzin, forsikringer, el, tøj og meget mere.
Vægtning af varegrupper – Ikke alle varegrupper har lige stor betydning i husholdningsbudgettet. Derfor vægtes forskellige varegrupper forskelligt. Dette beregnes ud fra resultater af en lang række spørgeskemaundersøgelser, hvor husholdninger – såvel rige som fattige og unge som gamle – har oplyst, hvordan de bruger deres penge. Vægtningen ændres år efter år for at tage højde for ændrede forbrugsmønstre.
Beregning af HICP i de enkelte lande håndteres af nationale statistikkontorer.
I Danmark håndteres det af Danmarks Statistik.