Er Meta (FB) aktien et godt
køb?
Meta – det tidligere Facebook – har oplevet en kæmpe
nedtur siden september 2021, og spørgsmålet er, om bunden er nået, så
vækstrejsen atter kan fortsætter, mens det stort anlagte metaverse bliver
etableret? Det undersøger vi i denne artikel, hvor vi vil gøre dig meget
klogere på Meta som en mulig investering.
Meta Platforms Inc., eller blot Meta i denne artikel, er på mange måder en ekstremt interessant aktie. Det skyldes ikke mindst det største “ben” i virksomheden, Facebook, som dagligt har lige i underkanten af to milliarder brugere.
Selv før børsnoteringen af Facebook, som Meta som bekendt hed indtil oktober 2021, var selskabet på manges læber, da det sociale medier bredte sig over hele verden og dagligt fik millioner af nye brugere.
Mange af os har enten brugt eller stadig bruger Facebook,
og Meta går en virkelig spændende fremtid i møde, hvor alt fra metaverse til
e-commerce kommer til at spille en stor rolle for selskabet.
Men efter knap 10 års nærmest uafbrudt vækstrejse er Meta faldet med 200 $ siden aktiekursens top i begyndelsen af september 2021:
Så nu sidder du måske stiller dig selv spørgsmål som “har Meta ramt bunden?”, “er det et godt tidspunkt at købe Meta?” eller “er Meta en god langsigtet investering?”, og de spørgsmål vil vi gerne forsøge at besvare her, hvor vi undersøger, om der er potentiale for fremtidige aktiegevinster, hvis man satser sine penge på Meta.
Hvad laver Meta Platforms?
Alle, der har set filmen ‘The Social Network’ ved, hvad
verdens største sociale medie, Facebook, handler om.
Men Meta Platforms Inc., eller blot Meta – er meget mere
end “bare” Facebook, hvilket også var grunden til, at selskabet officielt
skiftede navn den 28. oktober 2021.
Kort fortalt er Meta et amerikansk, internationalt
teknologikonglomerat, der ejer en bred vifte af teknologivirksomheder. Det er
blandt andet Facebook, Instagram, WhatsApp, Oculus, Giphy og Mapillary.
Selskabet er en del af FAANG-gruppen, der desuden inkluderer tech-giganterne Alphabet, Amazon , Apple og Netflix.
Meta tjener primært sine penge gennem salg af reklamer og
annoncer på virksomhedens sociale medier, hvor selskabet desuden har adgang til
enorme mængder data om de enkelte brugere, hvorfor det er muligt at skræddersy
annoncer til at ramme specifikke grupper af brugere.
Sådan har Meta-aktien klaret sig historisk set
Meta, som dengang hed Facebook, blev børsnoteret på den
amerikanske børs NASDAQ den 12. maj 2012.
Siden, er aktien steget med 354% procent:
Som det ses af grafen oven over, nåede Meta-aktien kun at
opleve enkelte, relativt kortvarige fald, og hvis man udelukkende kigger på
perioden fra børsnoteringen i 2012 indtil det store fald i aktiekursen den 3.
februar 2022, var aktiekursen faktisk steget med imponerende 647 procent:
Hvis vi kigger på den seneste 5-årige periode, kan vi se, at
Meta i denne periode er steget med 63 procent:
I løbet af de seneste 5 år har Meta-aktien oplevet tre
større nedture:
Den første var sidste halvdel af 2018, hvor dengang
Facebook-aktien faldt kraftigt sammen med resten af FAANG. Det skete i kølvandet på handelskrigen mellem Kina og USA under daværende præsident
Donald Trump.
Det andet fald skyldtes corona-pandemien, der som bekendt ramte aktiemarkedet
hårdt i marts 2020, og det tredje og sidste fald, der stadig er i gang, skyldes
i første omgang en generel nedgang i aktiemarkedet pga. blandt andet inflation, samt et meget skuffende regnskab i februar 2022.
Betaler Meta udbytte?
Nej, Meta
betaler ikke udbytte
Flere
analytikere spekulerer dog i, at Meta i den nærmeste fremtid vil begynde at
udbetale udbytte grundet virksomhedens store indtjening og dermed muligvis vil
følge i fodsporene på andre store tech-giganter, der udbetaler udbytte som
eksempelvis Apple.
Dog har Meta
store udgifter til opbygningen af sit metaverse, hvorfor der realistisk set er
længe til, at udbyttebetaling bliver aktuelt for Meta.
Meta er altså
ikke en god udbytteaktie lige nu, men du er på udkig efter nogle gode
udbytteaktier, vil vi gerne henvise til vores top10-liste over de bedste udbytteaktier i Danmark.
Denne liste tager udgangspunkt i, hvilke virksomheder
der procentvis betalte mest i udbytte senest.
Hvorfor skal jeg købe aktier i Meta?
Ambitionerne hos Meta fejler bestemt ikke noget, for mens Facebook for længst for mange brugere nærmest er blevet en del af infrastrukturen på internettet - altså selve adgangen til den digitale omverden i form af kontakt med venner, shopping og ikke mindst nyheder – er Mark Zuckerberg klar til at tage det hele til det næste niveau: Metaverse.
Men hvad er the Metaverse ? Se videoen her.
- Metaverse er den næste grænse.
Fra nu af vil vi være metaverse først, ikke Facebook først, sagde Mark Zuckerberg under en præsentation i oktober 2021.
"Metaverse" er betegnelsen for en omfattende og
forbundet verden med virtual reality, som man kan tilgå via en lang række
platforme og enheder, eksempelvis også briller og høretelefoner.
Foto: Meta handout
Ifølge Mark Zuckerberg vil Metaverse – eller Meta Universe, som det også kaldes - først blive mainstream om 5-10 år, men allerede nu har selskabet investeret enorme milliardbeløb for at realisere de drømmende ambitioner om en helt ny måde for mennesker at interagere på i en virtuel, digital verden.
Foto: Meta handout
Facebook vil ansætte 10.000 medarbejdere i EU i løbet af de
kommende fem år til at bygge den nye onlineverden, og hvis du som investor enten
skal købe eller beholde dine Meta-aktier, skal du gøre op med dig selv, om du
tror på dette storstilede projekt og potentialet heri eller ej.
En anden grund til at overveje Meta-aktien handler om
e-commerce - altså onlinehandel – fordi flere analytikere vurderer, at Meta
vokser ind på betalingsområdet og e-handelsområdet.
For eksempel er WhatsApp-segmentet ikke blevet ordentlig
monetariseret endnu, og det samme gælder for Instagram, hvor man formentligt
fremover vil kunne købe varer direkte fra den reklame man ser, i stedet for
først at skulle ind på den enkelte forretnings hjemmeside.
På den måde bliver Meta mere og mere en butik, og da handlen
foregår online sparer Meta fx på leje af en fysisk butik. Så også her vil der
være mulighed for øget indtjening for Meta i fremtiden.
Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis jeg overvejer at
købe aktier i Meta?
I begyndelsen af februar begyndte der at florere rygter
om, at Meta skulle overveje at trække tjenester som Facebook og Instagram fra
det europæiske marked efter uenigheder om dataoverførsler mellem EU og USA.
I selskabets regnskab for fjerde kvartal fremgik det
nemlig, at Meta kan være "ude af stand" til at tilbyde en række
services i Europa, hvis ikke en transatlantisk dataaftale indgås, og HVIS det
skulle ende med, at Meta fjernede adgangen til Facebook og Instagram for
europæiske brugere, så ville det have enorm betydning for Metas muligheder for
indtjening.
Meta har dog selv været ude for at afvise rygterne:
-
Vi har absolut intet behov for at
trække os fra Europa - selvfølgelig har vi ikke det. Den enkle sandhed er, at
Meta som så mange andre forretninger, organisationer og services er afhængig af
dataoverførsler mellem EU og USA for at drive vores globale services, skrev
Meta i en pressemeddelelse den 9. februar 2021.
Et andet opmærksomhedspunkt som mulig investor i Meta
handler om data, for Meta lever i høj grad af adgangen til meget specifikke
brugerdata, når de sælger annoncer til selskaber på Metas platforme, og
aktiemarkedet er meget bekymret for, hvorvidt Meta kan imødegå
styresystems-opdateringen fra Apple, der kræver tilladelse fra brugeren, før en
app kan indsamle data til målretning af reklamer.
Størstedelen af brugerne svarer nemlig 'nej' til at blive
sporet, hvilket har gjort det sværere for annoncørerne at ramme den målgruppe,
de går efter, og det rammer altså Meta på indtjeningen - også i fremtiden, hvis
denne tendens fortsætter.
Her kan du købe aktier i Meta
Meta er noteret på en lange række børser verden over, men den primære børsnotering er på den amerikanske Nasdaq-børs.
Her har Metas aktier ISIN-koden US30303M1027.
Med ovenstående på plads kan vi nu kigge nærmere på, hvor
du kan købe (og sælge) aktier i Meta.
De to oplagte muligheder er enten via din bank, som dog
kræver et gebyr for at fortage handlen for dig, eller du kan vælge selv at
handle aktien igennem investeringsplatforme som Saxo Bank, Nordnet, eToro eller
en helt fjerde.
Sådan køber du aktier i Meta (FB)
Nyheder om Meta
Vælger du at investere i Meta, så kan du med fordel følge
med i, hvordan det går virksomheden fremadrettet.
Metas finanskalender for 2022 ser således ud:
·
Den 2. februar 2022: Årsrapport for
2021
·
Den 27. april 2022: Delårsrapport for
første kvartal 2022
·
Den 27. juli 2022: Halvårsrapport for
2022
·
Den 2. november 2022: Delårsrapport
for tredje kvartal 2022
På Metas corporate-hjemmeside opdaterer selskabet desuden
løbende med nyheder og pressemeddelelser (https://investor.fb.com/home/default.aspx ).
Derudover kan du med fordel følge med i selskabets
udvikling via medier som Børsen, Finans.dk og Euroinvestor.
Et godt tip er desuden at oprette Google Alerts, hvor du
kan bede om at blive underrettet via mail, når der bliver udgivet nyheder, der
direkte eller indirekte handler om Meta.
Du kan selvfølgelig også altid vælge at følge med her på TradeDesk.
TradeDesk aktieanbefaling af Meta Platforms inc (FB)
Vi opdaterer dagligt alle vores tekniske aktieanalyser, så de altid er 100% up to date og giver derved dig de bedste muligheder for at lykkes.