Hvilke aktier skal man købe?

Hvilke aktier skal man købe?

Der er al mulig god grund til at komme i gang med aktieinvestering – jo tidligere, desto bedre. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at det med at vælge de rigtige aktier kan være lettere sagt end gjort. Globalt set findes der mange tusinde forskellige aktier, og det gør selvfølgelig ikke valget lettere.


Din fornemmeste opgave er at finde vinderne og navigere uden om taberne, så du kan få dine penge til at arbejde for dig. Det ér svært, men gør du dit forarbejde ordentligt, så vil du kunne købe aktier, der vil generere store afkast. Nysgerrig? Så læs videre og bliv inspireret til at købe aktier med et stort potentiale.


I guiden vil du i øvrigt blive præsenteret for en række fejltagelser, som du skal undgå at begå, når du køber og sælger aktier. 


Drømmen om at finde den næste Facebook, Tesla eller Apple

Facebook, Tesla og Apple er eksempler på selskaber, der har klaret sig rigtig godt gennem tiden. Investerede du bare et lille beløb i disse virksomheder for en håndfuld år siden, så ville din investering have vokset sig markant større. Det er altid let at være bagklog, men pointen er selvfølgelig, at du skal forsøge at finde den næste Facebook, Tesla eller Apple – altså den næste store vinder på aktiemarkedet. 


Det er ikke sikkert, at du rammer plet hverken første, anden eller tredje gang, men med et mindset om, at du vil finde vinderne, så er det mere sandsynligt, at det bliver en realitet en dag.
I de kommende afsnit vil du få en lang række input omkring, hvilke aktier du skal købe. 


Et sted at starte, er at se efter virksomheder der vækster omsætningen år efter år, men ikke nødvendigvis tjener penge på bundlinjen lige nu – bare dekommer til det senere.
Samtidigt skal du undgå aktier som falder og falder, i stedet er det bedre at fokusere på aktier der allerede udvikler sig positivt.

Hvilke aktier skal jeg købe i dag?

Nok introduktion for denne gang. Nu skal det handle om at vælge de rigtige aktier.
Du skal nemlig have valgt nogle aktier til din portefølje, der har potentiale til at generere et solidt afkast. Allerede nu kan vi afsløre, at vi ikke kommer til at præsentere dig for en liste over selskaber, som du bare skal investere i. Det ville selvfølgelig være det letteste, men det er vigtigt, at du får valgt nogle selskaber, der passer til dig og din portefølje.


  1. Sæt ikke alle dine midler i én aktie – Det er sjældent en god idé at lægge alle sine æg i én kurv, og slet ikke når det kommer til aktieinvestering. Har du f.eks. 100.000 kr. at investere for, og vælger du at købe Vestas aktier for hele beløbet, så er din investering og dens performance udelukkende afhængig af, at Vestas klarer sig godt på aktiemarkedet. I stedet for at købe én aktie, så vælg snarere 5-10 selskaber, som du mener har potentiale til at udvikle sig gunstigt. 


  1. Vær opmærksom på købstriggers – Købstriggers handler i det store hele om at trykke på knappen, når det gælder. Det er ikke ualmindeligt at lide af køberfrygt, men det er alfa og omega, at du får købt de gode aktier i tide. Det har jeg skrevet et blogindlæg om, som du skal være meget velkommen til at læse. Her præsenteres du for de vigtigste købstriggers.

  2. Sæt dig grundigt ind i selskabet – Jo mere du får sat dig ind i det givne selskab mht. koncept, målsætninger, økonomi, ledelse og andre faktorer, desto bedre forudsætninger har du for at træffe en beslutning. Du skal nemlig finde ud af, om det givne selskab er værd at investere i. Du skal tro på casen, og du skal forstå, hvilken virksomhed du har at gøre med.

  3. Køb aktien hos platformen med den laveste kurtage – Når du har fundet ud af, hvilken aktie du vil købe, så skal du overveje, hvor du skal købe den. En god idé er at købe aktien, der hvor det er billigst. I den anledning skal du være opmærksom på kurtagen. Kurtage er det gebyr, du betaler, når du køber (eller sælger) en aktie.

Begå ikke disse fejltagelser i dit valg af aktier

De fleste nybegyndere på aktiemarkedet begår fejl, men nogle fejl er dyrere end andre.
Det er korrekt, at man kan lære en masse af sine fejltagelser, men tænk nu, hvis du kunne undgå at begå de samme fejl som alle andre? Så kunne du måske undgå at lide de samme økonomiske tab, som mange andre nybegyndere har gjort.

Mange af de mest gængse fejl, der begås på aktiemarkedet, handler om udvælgelse af aktier. 

Disse fejltagelser vil du blive introduceret for herunder.

Her er fejlene:

  1. Du investerer med hjertet – Det er i mange livssammenhænge en god idé at have hjertet med, men lige når det kommer til aktieinvestering, så er det tilstrækkeligt at have hjernen med. Du bør f.eks. ikke udelukkende investere i BIF (Brøndbyernes IF Fodbold A/S), fordi det er dit favorithold eller i McDonald’s (McDonald’s Corporation), fordi det er dit foretrukne spisested. Gør det gerne til en vane at spørge dig selv, om du reelt ser det som en god investering, eller om du udelukkende vælger den givne aktie med hjertet.

  2. Du køber udelukkende danske aktier – Det er ingen hemmelighed, at danske aktionærer er vilde med at købe og sælge danske aktier. Det er der flere forskellige grunde til.
    Eksempelvis kan det handle om, at man gerne vil støtte dansk erhvervsliv, eller at man har et forudgående kendskab til det givne selskab. Ikke desto mindre er der stor risiko forbundet med udelukkende at købe danske aktier.

  3. Du vælger dine aktier tilfældigt – Det kan være svært at beslutte sig for, hvilke aktier man skal købe, men aktier bør aldrig vælges tilfældigt. Du kan være heldig at ramme plet, men at vælge aktier tilfældigt har som udgangspunkt ikke noget med investering at gøre (det er snarere gambling). Brug i stedet tid og energi på at få valgt de helt rette aktier. 


  1. Du tror og lytter til medierne – Det er fristende at lytte til eksperterne, bankerne og nyhederne. Men det er ikke særlig profitabelt, tænk hvis blot du skulle følge nyhederne, så kunne alle blive rige på rekordtid. Det kan ofte betale sig at gå imod den mest udbredte holdning. Når først du hører om noget i mainstream media, så er det for sent.

  2. Du køber aktier der er billige – inden de vender rundt  – Ofte bliver billigere aktier billigere og dyre aktier dyrere. Følg trenden og rid på de store bølger, i stedet for at prøve at ramme bunden.

Du kan time dine køb og salg af aktier i samarbejde med TradeDesk

Hos TradeDesk scanner vi markedet for dig, og vi holder dig opdateret, så du ved, hvornår du skal købe og sælge dine aktier.

Endvidere kommer vi med konkrete anbefalinger til, hvilke aktier du skal købe til din portefølje.

Dermed slipper du for at skulle bruge alle dine vågne timer på at holde øje med aktiemarkedet – Det klarer vi for dig. 

Og det bedste af det hele? Du kan prøve TradeDesk helt gratis.