Uge 5: DeepSeek skaber Rav i den og Tech falder.

🤖 AI-panik på markedet: DeepSeek gav tech- investorerne et chok

Mandag faldt Nasdaq Composite med 3,1 %, og Nvidia styrtdykkede 17 % efter rygter om, at kinesiske DeepSeek havde kopieret OpenAI’s AI-teknologi for blot 6 mio. USD. Men panikken var baseret på en misforståelse. DeepSeek’s reelle udviklingsomkostninger er langt højere, og AI-infrastrukturinvesteringer vil fortsætte med at vokse.

Analyse:
Historien om DeepSeek er et klassisk eksempel på, hvordan sociale medier kan skabe markedsuro uden et solidt datagrundlag. Selvom DeepSeek opgav et træningsbudget på 6 mio. USD, dækker dette kun den sidste træningsfase – ikke udviklingsomkostninger, GPU-køb eller eksperimenter. Det reelle beløb er sandsynligvis langt højere. Kinesiske myndigheder har netop annonceret en støttepakke på 137 mia. USD til AI-udvikling, og DeepSeek’s egen ledelse erkender, at USA’s eksportrestriktioner på AI-chips stadig er en alvorlig udfordring. Det understreger, at Kina ikke har overhalet USA på AI-fronten fra den ene dag til den anden.

Betydning for investorer:
Den kortsigtede nedtur i AI-aktier kan være en overreaktion. AI-markedet er stadig i en eksplosiv vækstfase, og store spillere som Meta og Microsoft øger deres investeringer markant. Meta har netop annonceret et AI-budget på op til 65 mia. USD for 2025, og Nvidia’s teknologi er stadig essentiel for både træning og inference af AI-modeller. For investorer kan det være en mulighed at købe kvalitetsaktier inden for AI-sektoren på en rabat efter denne kortsigtede panik. Historien viser, at øget effektivitet typisk fører til større efterspørgsel – ikke et kollaps i markedet.

“Computing obeys the gas law. Making it dramatically cheaper will expand the market for it.” – Tidligere Intel-CEO Pat Gelsinger

Kilde: Barron’s, 28. januar 2025

💻 Kinesisk AI presser USA – men hvor langt er de egentlig?

Anthropic-CEO Dario Amodei mener, at DeepSeeks AI-modeller stadig halter efter amerikanske – og at USA’s eksportrestriktioner virker. DeepSeek har udviklet en model, der konkurrerer med amerikanske systemer, men ifølge Amodei er deres resultater 7-10 måneder bagud. Nvidia-aktien faldt dog kraftigt tidligere på ugen, da DeepSeeks gennembrud satte spørgsmålstegn ved de enorme AI-investeringer i USA.

Analyse:
Markedet reagerede voldsomt på DeepSeeks fremgang, men Amodei påpeger, at deres model kun har indhentet ældre amerikanske systemer – ikke overgået dem. Dette kan betyde, at de massive AI-investeringer i USA stadig giver et teknologisk forspring, men DeepSeek viser, at AI-udviklingen bliver billigere og mere tilgængelig. Samtidig blander politikerne sig: Den kommende Trump-administration overvejer strengere eksportkontrol og højere toldsatser for at bremse Kinas adgang til AI-hardware. Hvis det sker, kan det give amerikanske virksomheder en fordel – men også skabe flere globale spændinger og mulige modsanktioner fra Kina.

Betydning for investorerne:
🔹 Nvidia & AI-aktier: Det langsigtede AI-potentiale er intakt, men DeepSeeks fremgang kan presse marginerne på AI-infrastruktur. Kortvarige kursfald kan give købsmuligheder for langsigtede investorer, der tror på virksomhederne.

🔹 Geopolitisk risiko: Hvis Trump strammer restriktionerne, kan det give kortsigtet beskyttelse til amerikanske virksomheder – men også skubbe Kina til at udvikle egen chipproduktion hurtigere end forventet.

🔹 Tech-markedets fremtid: Billigere AI-udvikling kan presse værdiansættelsen af AI-aktier. Spørgsmålet er, om nuværende aktiekurser stadig afspejler AI’s reelle værdi eller om vi ser de første tegn på en AI-boble? (et spørgsmål som vil blive ved med at dukke op)

Kilde: TechCrunch, CNBC, Reuters
https://techcrunch.com/2025/01/29/anthropics-ceo-says-deepseek-shows-that-u-s-export-rules-are-working-as-intended/

Til dem, som stadig er interesserede i AI, så kan du finde virksomheder i AI-Infrastrukturen her:

Liste over AI aktier

1️⃣ Hardware – AI-chips, datacentre & netværk
Disse selskaber producerer de nødvendige komponenter til AI-træning og inferens (realtids beregning).
Nvidia (NASDAQ: NVDA) – Verdens førende producent af AI-GPU’er.
Broadcom (NASDAQ: AVGO) – Leverer netværkschips og specialdesignede AI-acceleratorer.
Arista Networks (NYSE: ANET) – Udvikler højhastighedsnetværk til AI-datacentre.

2️⃣ Software & Cloud – AI-platforme & datahåndtering
Disse virksomheder leverer cloud-tjenester, AI-software og databaser.
Microsoft (NASDAQ: MSFT) – Azure tilbyder AI-cloudløsninger og eksklusiv adgang til OpenAI-modeller.
Snowflake (NYSE: SNOW) – Specialiserer sig i cloud-baserede databaser til AI-analyser.
Datadog (NASDAQ: DDOG) – Overvågning og analyse af AI-drevet infrastruktur.

3️⃣ Energi & Køling – Datacentre & strømforsyning
AI-datacentre kræver store mængder energi og avancerede køleløsninger.
Vertiv Holdings (NYSE: VRT) – Leverer kølesystemer og strømstyring til AI-datacentre.
Vistra Corp. (NYSE: VST) – Strømforsyning til AI-datacentre, især i USA.
NextEra Energy (NYSE: NEE) – En af verdens største leverandører af vedvarende energi til cloud- og AI-datacentre.

📈 Anbefalinger og kursmål på Danske Aktier – Uge 5, 2025 📊

Positive Nyheder:

💉 Novo Nordisk – Intron Health hæver kursmålet til 880 kr. fra 800 kr. Anbefalingen “køb” gentages. Novo har desuden fået FDA-godkendelse af Ozempic til behandling af kronisk nyresygdom type-2 i USA – et potentielt stort marked.
🛍️ Pandora – Jefferies opgraderer til “køb” fra “hold” og øger kursmålet til 1550 kr. (fra 1300 kr.). SEB hæver også kursmålet til 1500 kr..
🦻 Demant – SEB hæver kursmålet til 325 kr. fra 310 kr. og gentager sin “køb”-anbefaling.
📦 Netcompany – SEB opgraderer til “køb” fra “hold”, mens Carnegie og ABG Sundal Collier fastholder positive vurderinger.
🏗️ MT Højgaard – SEB hæver kursmålet til 375 kr. fra 320 kr. med en fortsat “køb”-anbefaling.
🚢 A.P. Møller – Mærsk – Ocean Network Express opjusterer deres indtjeningsforventninger markant, hvilket kan have en positiv afsmitning på Mærsk.
💊 ALK-Abelló – Jefferies opjusterer aktien til “køb” fra “hold” og hæver kursmålet til 185 kr. fra 153 kr. på baggrund af vækstforventninger i allergimarkedet.
🩺 Ambu – JPMorgan hæver kursmålet til 90 kr. fra 76 kr., men fastholder en “neutral” anbefaling. Regnskabet viser stærk vækst inden for pulmonologi, men svagere resultater inden for urologi og øre-næse-hals-segmenterne.

Negative Nyheder:

📉 Novo Nordisk – Zacks sænker anbefalingen til “underperform” og kursmålet på den amerikanske notering til 69 USD fra tidligere 90 USD.
📉 Ørsted – Carnegie sænker kursmålet til 350 kr. fra 460 kr. Goldman Sachs sænker også kursmålet til 355 kr. fra 365 kr., men anbefalingen er fortsat “neutral”. Samtidig forlader CEO Mads Nipper selskabet.
📉 Vestas – Goldman Sachs sænker kursmålet til 205 kr. fra 236 kr. Købsanbefalingen fastholdes dog.
📉 Torm – Evercore ISI sænker kursmålet til 179 kr. fra 260 kr., men fastholder sin “outperform”-anbefaling.
📉 Mærsk – Deutsche Bank sænker kursmålet til 9000 kr. fra tidligere 9973 kr. Anbefalingen “sælg” fastholdes.
📉 Zealand Pharma – SEB sænker anbefalingen til “hold” fra “køb” og nedjusterer kursmålet til 800 kr. fra tidligere 1135 kr.
📉 Solar – SEB sænker kursmålet til 310 kr. fra 340 kr.
📉 Nordea – SEB sænker sin anbefaling til “hold” fra “køb”, mens Inderes Research også sænker anbefalingen til “akkumuler” fra tidligere “køb”.
Neutrale eller Blandede Nyheder:
🏠 Huscompagniet – SEB sænker kursmålet til 70 kr. fra 75 kr., men fastholder “køb”.
🩺 Coloplast – Bernstein opgraderer til “outperform” fra “market perform”, men sænker kursmålet til 980 kr. fra 1005 kr.
🏦 Nordea – Jefferies hæver kursmålet til 99,24 kr. fra 92,53 kr. Jyske Bank hæver også til 100 kr..

Øvrige Finansielle Nyheder:

🔬 Genmab – Novartis’ stærke salg af Kesimpta betyder højere royaltyindtægter for Genmab.
🚚 DSV – Bestyrelseskaos efter tre medlemmer trak sig grundet interne magtkampe.
🌍 ISS – Forlænger stor rengøringsaftale med Salling Group til 2030 med en værdi over en halv milliard kroner.
🚖 Uber – Genoptager aktiviteter i København i samarbejde med taxaselskabet DRIVR.
💰 Danske Bank – Indgår nyt samarbejde med Blackrock om investering i rådgivning for velhavende kunder.

Alle aktier analyseres i TradeDesken, men ikke alle er værd at købe, se hvilke i systemet.

Tak for nu.
De bedste aktiehilsner,
Troels.