Du behøver hverken være økonom eller have mange penge for at købe aktier. Men du skal vide, hvad du går ind til: aktier kan stige, og de kan falde — også meget. Her er de syv ting, der er værd at have styr på, før du køber din første aktie. Skrevet på almindeligt dansk.
En aktie er en lille ejerandel i et selskab. Ejer du en aktie i et selskab, der tjener penge, kan du få del i overskuddet på to måder: som udbytte, hvis selskabet udbetaler penge til ejerne, og som kursstigning, hvis andre vil betale mere for aktien, end du gav.
Kursen bestemmes af købere og sælgere på børsen hver dag. Den kan derfor også falde — fordi selskabet klarer sig dårligere, eller fordi hele markedet falder på én gang.
For at købe aktier skal du have et depot — et sted, hvor dine aktier ligger — i din bank eller hos en netbank. Du kan også vælge en aktiesparekonto, som er et depot med sin egen, lavere skat.
| Almindeligt depot | Aktiesparekonto | |
|---|---|---|
| Skat | 27 % / 42 % | 17 % |
| Hvornår | Når du sælger (og ved udbytte) | Hvert år, også uden salg |
| Loft | Nej | Ja — se årets loft |
| Hvor mange | Så mange du vil | Kun én |
Prisen for at handle er forskellig fra bank til bank. Se kurtage og gebyrer hos seks udbydere.
Køb kun aktier for penge, du ikke skal bruge de næste mange år. Aktier kan falde meget på kort tid, og hvis du bliver nødt til at sælge i et dårligt år, har du et tab, du ellers kunne have ventet ud.
Mange starter med et mindre beløb for at lære, hvordan det føles, når kursen går op og ned — og sætter så løbende penge ind.
En enkelt aktie står og falder med ét selskab. Går det galt — i værste fald konkurs — kan aktien blive værdiløs.
En ETF er en børshandlet fond, der ejer mange aktier på én gang. Med én handel spreder du pengene over mange selskaber og lande. Mange bruger en bred ETF som fundament og køber et par enkeltaktier ved siden af.
Vil du have en udenlandsk ETF på en aktiesparekonto, skal den stå på Skats positivliste. Se omkostninger og afkast på de største ETF'er.
Hver gang du køber eller sælger, betaler du kurtage til banken. De fleste har en minimumskurtage — et mindste beløb pr. handel. Den betyder mest, når du handler for små beløb:
Gevinst og udbytte fra aktier kaldes aktieindkomst. I 2026 betaler du 27 % af de første 79.400 kr. og 42 % af resten. Har du et dansk depot, indberetter banken dine køb og salg, og Skattestyrelsen kan som regel regne gevinst og tab ud for dig — men tjek altid årsopgørelsen.
Taber du penge på børsnoterede aktier, kan tabet trækkes fra i dine gevinster og udbytter. Læs mere om skat af aktier.
Det svære ved aktier er sjældent at købe — det er at vide, hvornår man skal sælge. Mange holder for længe på en aktie, der falder, eller sælger en god aktie i panik.
Det hjælper at bestemme på forhånd, hvad der skal til, før du sælger. TradeDesk giver hver aktie et signal — Køb, Hold eller Sælg — ud fra kursens trend, og et stop-niveau: den kurs, hvor modellen siger, at det er tid til at komme ud. Så kender du grænsen, før du står midt i et fald. Vi kan ikke spå om markedet; signalet siger, hvad trenden viser i dag.
Køb, Hold eller Sælg på de største aktier i Danmark og resten af verden — opdateret hver dag.
Se alle aktier med signalDu opretter et depot eller en aktiesparekonto i din bank eller hos en netbank, flytter penge ind på den tilknyttede konto og finder aktien ved navn eller ISIN-kode. Så skriver du, hvor mange aktier du vil købe, og til hvilken kurs. Handlen går igennem, når en sælger vil handle til den kurs. Det hele kan klares på nettet med MitID.
Ja, hvis aktien koster mindre end det. Men hold øje med minimumskurtagen — det mindste, banken tager pr. handel. Koster en handel fx 29 kr., er det 5,8 % af et køb på 500 kr., og du betaler igen, når du sælger. Så skal aktien stige en del, bare for at du går lige op. Små beløb ad gangen er derfor dyrere, end de ser ud.
I 2026 betaler du 27 % af de første 79.400 kr. i aktieindkomst — altså gevinst ved salg og udbytte tilsammen. Det, der ligger over, beskattes med 42 %. For et ægtepar, der bor sammen, er grænsen 158.800 kr.. Kilde: skat.dk.
En aktie er en lille ejerandel i ét selskab. En ETF er en børshandlet fond, der ejer mange aktier på én gang — fx de største selskaber i verden. Med én ETF spreder du pengene over mange selskaber i én handel; med én aktie står og falder du med det ene selskab.
På en aktiesparekonto er skatten 17 % af årets stigning — hvert år, også når du ikke har solgt. I et almindeligt depot er skatten 27 % eller 42 %, men først når du sælger (udbytte beskattes, når det udbetales). Aktiesparekontoen har et loft for, hvor meget du må sætte ind, og du må kun have én. Mange fylder den først og lader resten stå i et depot.
En tommelfingerregel: del 72 med den årlige stigning i procent, så får du omtrent det antal år, det tager at fordoble et beløb. Ved 6 % om året: 72 / 6 = 12 år. Reglen forudsætter, at stigningen er den samme hvert år — og det er den aldrig med aktier.
På én enkelt aktie, ja — går selskabet konkurs, kan aktien blive værdiløs. Det er grunden til, at de fleste spreder pengene over mange selskaber, fx med en bred ETF. Selv en spredt portefølje kan falde meget på kort tid, når hele markedet falder. Brug derfor kun penge, du ikke skal bruge de næste mange år.