Skal du have Tesla aktier?

Skal du stadig have en aktie i Tesla?
Tesla aktien er ligesom vejret – alle har en holdning til den, men ingen ved i virkeligheden, hvordan det ser ud i morgen. Det store spørgsmål for Tesla-aktien er, om vi allerede har set toppen, eller om de største stigninger stadig ligger og venter ude i fremtiden.

 

Kort video analyse af Tesla aktien 
Er Tesla aktien en investering værdig?
Her får du en 3 mins kort analyse af Tesla, som pt. ikke er super interessant.

Virksomheden Tesla er rigtig fint og har stærke nøgletal og penge på bogen, men investorerne er ikke villige til at betale for Tesla aktier, som er faldet i 2022.



Volatilitet og Tesla-aktien er (næsten) to ord, der rimer.

 

Hvis man kigger på Teslas aktiekurs inden for det seneste år, så støder man i hvert fald på volatilitet, for mens aktiekursen “kun” er steget med omkring 18 procent i løbet af de sidste 12 måneder, så har aktiekursen både testet en bund i kurs 563 dollars og en top i kurs 1.230 dollars. Det svarer til en stigning på 118 procent mellem aktiekursens top og bund i løbet af det seneste år.

 

Sådan har Tesla-aktiens kurs udviklet sig i løbet af de seneste 12 måneder:

 

Tesla aktie en volatil aktier der ser ud til at have toppen.

 

Som det ses af grafen herover, ramte Tesla-aktien en imponerende stigning – eller bull-run – fra bunden den 19. maj 2021, hvor aktien altså lukkede i kurs 563 dollars, til den 4. november 2021, hvor lukkekursen var 1.230 dollars:

 

Tesla aktie: Det ligner en top


 

Siden toppen den 4. november 2021 har det dog været mindre spændende at være investeret i Tesla aktien. I perioden fra toppen den 4. november 2021 til i dag er aktiekursen nemlig faldet med omkring 20 procent. Derfor kan det jo være, at du nu sidder og stiller dig selv spørgsmål som ”er Tesla et godt køb?”, “er Tesla en boble?” eller “er Tesla en god langsigtet investering?”, og de spørgsmål vil vi gerne forsøge at besvare her, hvor vi undersøger, om der er potentiale for fremtidige aktiegevinster, hvis man satser sine penge på Tesla.

 

Derfor elsker investorerne Tesla aktien (eller har gjort det tidligere – indtil renten steg og P/E blev vigtigt igen.)

 

 

 

Hvad laver Tesla?

Tesla laver hovedsageligt elbiler. Når vi skriver “hovedsageligt”, bundet begrebet i, at mens nogen mener, at Tesla skal ses og vurderes som en bilproducent, mener andre, at Tesla er meget mere end “bare” en bilproducent, og at det derfor aldrig vil give mening, at sammenligne hverken virksomheden Tesla eller Tesla-aktien med mere traditionelle bilproducenter som VW, Ford eller General Motors. I bund og grund har begge parter ret. Dette vil vi komme ind på senere i denne artikel.

 

Tesla Inc., som er Teslas officielle navn og har været det siden 1. februar 2017, hvor virksomheden skiftede navn fra Tesla Motors Inc., er et amerikansk selskab, der beskæftiger sig med design og produktion af elbiler, men også af batterier og andre produkter, der er relateret til bæredygtig energi. Det er eksempelvis  solcellepaneller.

 

Tesla blev

grundlagt i 2003 i den amerikanske stat Californien af en gruppe ingeniører, som havde en vision om at revolutionere markedet for elbiler. Selvom vi stadig befinder os i en tidlig fase for elbilens indtog på globalt plan, så må man sige, at dette lykkedes for ingeniørerne.

 

Det er i høj grad takket være verdens måske mest kendte forretningsmand: Elon Musk, Teslas administrerende direktør. Han overtog ledelsen af virksomheden som administrerende direktør og ansvarlig for produktudviklingen efter finanskrisen i  2008 og har en stor del af æren for Teslas succes.

 

 

Sådan har Tesla aktien klaret sig historisk set

Tesla blev børsnoteret den 28. juni 2010 på den amerikanske Nasdaq-børs, og børsnoteringen udbød 13.000.000 aktier til en pris på 17 dollars pr. aktie.

Hvis man var så heldig – og forudseende – at være hoppet med på aktien fra starten, så kunne man i dag sidde og glæde sig over et samlet afkast på vanvittige 25.800 procent! Det er især i løbet af de seneste tre år, at Tesla har gjort sit indtog som et af verdens absolut mest værdifulde selskaber målt ud fra aktieværdien. Her er både omtalen og aktieværdien steget enormt:

Tesla aktien har været på noget af en tur for dem som har været med hele vejen.


 

Mens mange naturligvis har glædet sig over at være med på rejsen, har mindst lige så mange ærgret sig over, at de aldrig nåede at købe Tesla-aktien, inden stigningen for alvor tog fart.

 

Endelig mener en tredje gruppe, at aktiekursen på ingen måde kan forsvares, og at Tesla-aktien er en boble, der kan springe hvert øjeblik. På den baggrund har mange forsøgt at shorte aktien. Her har enkelte haft succes, mens mange andre er mislykkedes og har tabt mange penge.

Det er umuligt at give et entydigt svar på, om Tesla-aktiens store stigninger skyldes det fundamentale eller hype/FOMO (fear of missing out). Svaret ligger nok et sted i midt imellem. Betaler Tesla udbytte? Nej, Tesla betaler ikke udbytte. Dermed er Tesla altså ikke en god udbytteaktie, men hvis du er på udkig efter en god udbytteaktie, vil vi gerne henvise til vores Top 10-liste over de bedste udbytteaktier i Danmark. Denne liste tager udgangspunkt i, hvilke virksomheder der  procentvis betalte mest i udbytte senest. Hvorfor skal jeg købe aktier i Tesla? Det helt store spørgsmål, hvis du gerne vil investere i Tesla, er todelt:

 

1. Kan du formå at se bort fra de store stigninger, som aktiekursen allerede har været igennem?

2. Tror du på Teslas fremtid som indeholdende mere end elbiler?

 

Hvis du kan svare “ja” til begge ovenstående spørgsmål, så kan du med forholdsvis ro i sindet investere i Tesla.

 

Selskabet har førertrøjen på, når det gælder produktion og salg af elbiler, og denne førertrøje har givet Teslas et teknologisk stort forspring til de nærmeste konkurrenter.

 

Men dette forspring vil formentlig gradvis blive mindre (læs mere om dette under punktet ‘Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis jeg overvejer at købe aktie i Tesla?’), og derfor kommer en stor del af Teslas fremtidige vækst til at ligge i selskabets sekundære fokusområder som blandt andet batterier og solcelleanlæg.

 

Ovenstående gælder især for den langsigtede investor.

 

Hvis du er mere kortsigtet investor, er der et par mulige katalysatorer, der kan blive spændende for Tesla-aktien her i 2022:

 

1. En robust kinesisk efterspørgsel på elbiler

2. Nye fabriksåbninger i USA og Tyskland

 

Katalysatorerne er fremhævet af finanshuset Wedbush, der i slutningen af december 2022 spåede, at Tesla-aktien kan stige med op til 30 procent over de efterfølgende 12 måneder.

 

 

Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis jeg overvejer at købe aktier i Tesla?

Det er oplagt at skrive til dig, kære læser, at du skal være opmærksom på aktiekursen, der af mange eksperter ligger til den høje side. Omvendt har Teslas aktiekurs stort set altid ligget til “den høje side”, hvorfor man med denne tankegang er gået glip af mange store stigninger.

 

En anden ting, som du nok skal være opmærksom på, hvis du vælger at investere i Tesla, er selskabets topchef, Elon Musk.

 

Der er meget få, der sætter spørgsmålstegn ved hans evner, men han betegnes ofte som en “loose cannon” – især på det sociale medie Twitter, hvor han på ganske få sekunder og ofte kun med ét enkelt post kan påvirke Tesla-aktiekursen i større eller mindre grad.

 

Det kan være et bekymringspunkt for nogen, mens det for andre betyder knap så meget.

 

Omvendt har Elon Musk stor betydning for driften af Tesla, og spørgsmålet er, hvordan selskabet ser ud og fungerer, når og hvis Elon Musk en dag ikke længere står i spidsen for foretagendet. 

 

I midten af december meddelte han således i et kortfattet opslag på Twitter, at han overvejer at forlade Tesla og i stedet søge nye karrieremuligheder: 

 

“Overvejer at opsige mine jobs og blive influencer på fuld tid,” skrev han.

 

Et tredje opmærksomhedspunkt er den fremtidige konkurrence for Tesla på markedet for elbiler. Som tidligere skrevet har Tesla førertrøjen på, men der er et større skifte i gang blandt de traditionelle bilproducenter, som vil ændre på det frem mod 2024. Det vurderer den amerikanske storbank Bank of America.

 

Banken anslår, at Teslas markedsandel på det amerikanske marked vil falde fra 69 procent i 2021 til blot at ligge på 21 procent i 2024. Dette skyldes, at nye aktører vil liste sig ind på markedet for elbiler og sammen med etablerede bilproducenter som General Motors og Ford Motor Company skrue voldsomt op for lanceringen af nye elbiler.

 

 

Her kan du købe en Tesla aktie

Tesla er hovednoteret på den amerikanske Nasdaq-børs, men den er også noteret på en række andre børser rundt om i verden – blandt andet i Tyskland. 

 

I USA er tickerkoden TSLA, og det anbefales ofte at købe aktier på den børs, hvor aktien er hovednoteret, og hvor handelsvolumen er størst. Teslas ISIN-kode. er US88160R1014. Med ovenstående på plads kan vi nu kigge nærmere på, hvor du kan købe (og sælge) aktier i Tesla.

 

De to oplagte muligheder er enten via din bank, som dog kræver et gebyr for at fortage handlen for dig, eller du kan vælge selv at handle aktien igennem investeringsplatforme som Saxo Bank, Nordnet, eToro eller en helt fjerde.

 

 

Sådan køber du en Tesla aktie

1. Opret en investeringskonto via din bank eller en investeringsplatform.

 

2. Lav en indbetaling (så du har midler at investere for).


3. Søg efter Tesla eller TSLA (tickerkode på den amerikanske børs).


4. Klik på Køb, Handl eller lignende.


5. Angiv ønsket handelsbeløb eller ønskede antal aktier.


6. Afslut din ordre (om lidt er Tesla officielt en del af din portefølje).

 

 

Nyheder om Tesla

Vælger du at investere i Tesla, så kan du med fordel følge med i, hvordan det går virksomheden fremadrettet, og på Teslas corporate-hjemmeside opdaterer selskabet desuden løbende med nyheder og pressemeddelelser (https://ir.tesla.com/#tab-quarterly-disclosure).

 

Derudover kan du med fordel følge med i selskabets udvikling via medier som Børsen, Finans.dk og Euroinvestor, ligesom hjemmesiden teslarati.com har specialiseret sig i at levere nyheder specifikt om Tesla.

 

Et godt tip er desuden at oprette Google Alerts, hvor du kan bede om at blive underrettet via mail, når der bliver udgivet nyheder, der direkte eller indirekte handler om Tesla. 

 

Du kan selvfølgelig også altid vælge at følge med her på TradeDesk.