Er Rockwool en god aktie at købe?
Rockwool aktien er en meget interessant dansk aktie, som er oplagt at have i porteføljen over de næste mange år.
Men spørgsmålet er, hvornår du så skal vælge at købe aktier i Rockwool, hvis du ikke allerede ejer en position i din portefølje.
Aktien er nemlig faldet vanvittig meget under Krigen mellem Ukraine og Rusland og stigende energipriser.
Rockwool aktien er en kvalitetsaktie, der leverer gode økonomiske resultater og en høj ROC 15,7%, ROE 13,5% og Operating Margin (12,99%)
Selv om aktien er faldet en del, så er den ikke billig på P/E endnu (16,5).
Den er dog faldet så hurtigt, at den bør rette sig.
Aktien er i nedtrend og skal først stige over det 20 dages glidende gennemsnit (grøn), før et køb kan retfærdigøres.
Rockwool har været en god investering over de seneste par år.
Selskabet er veldrevet og sundt, og så rider Rockwool med på den grønne bølge, som for alvor tog fart i 2020, men siden har sat farten en anelse ned. Ja, den er nærmest sat i bakgear.
Udviklingen i aktiekursen toppede – ligesom mange andre aktier (specielt de danske) - i slutningen af september 2021, og siden har Rockwool-aktiekursen befundet sig i en stort set uafbrudt nedadgående trend.
Trenden blev dog brudt den 9. februar 2022 i forbindelse med et fint regnskab, hvor selskabet blandt andet præsenterede en fremtidig sammenlægning af Rockwools A- og B-aktier. Men siden er aktiekursen atter begyndt at falde – endnu en gang ligesom stort set alt andet grundet generel uro i aktiemarkedet og uro i international politik, hvor især konflikten mellem Ukraine og Rusland fylder en helt del.
Derfor kan det være, at du nu sidder og stiller dig selv spørgsmål som “er det et godt tidspunkt at købe Rockwool?” eller “er Rockwool en god langsigtet investering?”, og de spørgsmål vil vi gerne forsøge at besvare her, hvor vi undersøger, om der er potentiale for fremtidige aktiegevinster, hvis man satser sine penge på Rockwool.
Hvad laver Rockwool?
Rockwool International A/S, som er Rockwools fulde, officielle navn, er en dansk virksomhed, der blev grundlagt i 1909.
Virksomheden Rockwool leverer:
Produktionen af stenulden, som er det produkt, som Rockwool er mest kendt for og opkaldt efter, startede i 1937 baseret på en amerikansk licensaftale hjembragt af Finn Henriksen. I dag er Rockwool verdens førende producent af stenuldsbaserede løsninger, der hjælper til isolering af bygninger, og da god isolering er lig med mindre varmeforbrug og dermed mindre afbrænding af eksempelvis kul, sættes Rockwool ofte i samme båd som grønne virksomheder.
I dag har Rockwool to fabrikker i Danmark og omkring 800 ansatte, men på verdensplan beskæftiger koncernen 11.500 medarbejdere spredt over 47 fabrikker i 68 lande.
Sådan har Rockwool-aktien klaret sig historisk set
Rockwool har siden 1996 været børsnoteret på Nasdaq Copenhagen, hvor den har præsteret flot med en samlet stigning på over 1.000 procent:
Som det illustreres af grafen oven over (som dog ikke er dækkende for hele den børsnoterede periode) har Rockwool-aktien oplevet tre kæmpe stigninger, der tilfældigvis alle toppede i september-måned i henholdsvis 2007, 2018 og 2021.
Aktien har oplevet en forholdsvis volatil tilværelse.
Det er bedst illustreret ved følgende praktiske eksempel: Havde du købt dine Rockwool-aktier den 22. november 2004 til kurs 260 og helt undgået at kigge på dem indtil præcis fire år senere, ville du se, at du havde et afkast på lige præcis 0 procent, selvom aktiekursen i mellemtiden havde været helt oppe og toppe i kurs 2.000!
Betaler Rockwool udbytte?
Ja, Rockwool er en udbytteaktie (link til ordbog: udbytte).
Rockwool har en målsætning om at udbetale et udbytte svarende til minimum en tredjedel af overskuddet. I de seneste to år har payout-ratio ligget på 33,3 og 37,7 procent.
Det var sidste udbyttebetaling 2% af aktiekursen
Desuden skal det tilføjes, at Rockwool i 2022 ventes at udbetale 35 kroner i udbytte pr. aktie.
Dette udbytte udbetales den 11. april 2022 med X-dag formentlig den 4. eller 5. april.
Herunder ses en tabel for Rockwools seneste fire års udbyttebetalinger:
Udbyttedato X-dag Udbytte/aktie
12.4.2021 8.4.2021 32 DKK
6.4.2020 2.4.2020 32 DKK
8.4.2019 4.4.2019 29,9 DKK
16.4.2018 12.4.2018 24,1 DKK
Læg især mærke til den stigende udbytteudbetaling over de seneste fire år.
Dermed er Rockwool altså en god udbytteaktie, og hvis du er på udkig efter andre gode udbytteaktier, vil vi gerne henvise til vores top10-liste over de bedste udbytteaktier i Danmark. https://tradedesk.dk/blog/de-10-bedste-udbytteaktier-i-danmark-top10) Denne liste tager udgangspunkt i, hvilke virksomheder der procentvis betalte mest i udbytte senest.
Nogle aktieselskaber opdeler deres aktiekapital i forskellige klasser med forskellige rettigheder.
A-aktier giver for eksempel flere stemmer pr. aktie end B-aktien. Modsat er B-aktierne ofte mere likvide og har derfor ofte en højere kurs, selvom der normalt er tale om den samme ejerandel i selskabet.
Dette er tilfældet for Rockwool, og her er det relevant at tænke sig om, når man har udbytte for øje.
For mens både A- og B-aktien giver udbytte, så er aktiekursen forskellig, og da udbytte udbetales pr. aktie, vil der altså være idé i at købe aktien med lavest værdi for at sikre sig flest mulige aktier og dermed mest muligt udbytte.
Hvorfor skal jeg købe aktier i Rockwool?
Som skrevet tidligere er Rockwool er godt, sundt og veldrevet firma, der tjener godt med penge.
Der vil derfor være god mulighed for både at tjene penge på afkast og udbytte fra Rockwool-aktien i fremtiden.
I en analyse skriver Sydbank, at Rockwools fremtidsudsigter er attraktive, og selskabet står godt positioneret til at tage gavn af den grønne omstilling.
Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis jeg overvejer at købe aktier i Rockwool?
På den korte bane skal man være opmærksom på råvarepriserne, der kan påvirke Rockwools mulighed for indtjening, ligesom den høje energipris også rammer selskabet, da produktionen af stenuld kræver store mængder energi. (og derfor er aktien faldet vildt)
Ifølge en analyse fra Sydbank ser det dog ud til, at Rockwool kan holde presset fra de stigende råvarepriser på afstand over længere tid gennem både prisforhøjelser og god omkostningskontrol.
På den lange bane skal man som investor have en god tro på, at stenuld også er fremtidens foretrukne isoleringsmateriale, eller at Rockwool vil kunne omstille sig, hvis der pludselig kommer et nyt, bedre og muligvis billigere produkt på markedet, for Rockwool har specialiseret sig i stenuld og kan derfor stå overfor en mulig udfordring, hvis en konkurrent kommer på markedet med et bedre produkt.
Her kan du købe aktier i Rockwool
Rockwool er noteret på Københavns Fondsbørs og er en del af C25-aktieindekset. (link c25)
Aktien har ligesom eksempelvis A.P. Møller - Mærsk både en A- og en B-aktie, hvilket er relevant at være opmærksom på, når man handler aktien.
Mens A-aktien giver flest stemmer til generalforsamlingen, er B-aktien mere likvid, hvorfor det som privatinvestor oftest giver mest mening at købe dén aktie, hvor man finder den største handelsvolumen.
Rockwools A-aktier har ISIN-kode DK0010219070, mens B-aktiernes ISIN-kode er DK0010219153 (link til ordbog: https://tradedesk.dk/glossary/isin).
Med ovenstående på plads kan vi nu kigge nærmere på, hvor du kan købe (og sælge) aktier i Rockwool.
De to oplagte muligheder er enten via din bank, som dog kræver et gebyr for at fortage handlen for dig, eller du kan vælge selv at handle aktien igennem investeringsplatforme som Saxo Bank, Nordnet, eToro eller en helt fjerde.
Sådan køber du aktier i Rockwool
Opret en investeringskonto via din bank eller en investeringsplatform.
Lav en indbetaling (så du har midler at investere for).
Søg efter Rockwool International, Rockwool, ROCK A (tickerkode for A-aktien) eller ROCK B (tickerkoden for B-aktien).
Beslut dig for, om du vil købe A- eller B-aktierne.
Klik på Køb, Handl eller lignende.
Angiv ønsket handelsbeløb eller ønskede antal aktier.
Afslut din ordre (om lidt er Rockwool officielt en del af din portefølje).
Nyheder om Rockwool
Vælger du at investere i Rockwool, så kan du med fordel følge med i, hvordan det går virksomheden fremadrettet.
På Rockwools corporate-hjemmeside opdaterer selskabet desuden løbende med nyheder og pressemeddelelser (https://www.rockwool.com/group/about-us/investors/).
Derudover kan du med fordel følge med i selskabets udvikling via medier som Børsen, Finans.dk og Euroinvestor.
Et godt tip er desuden at oprette Google Alerts, hvor du kan bede om at blive underrettet via mail, når der bliver udgivet nyheder, der direkte eller indirekte handler om Rockwool.
Du kan selvfølgelig også altid vælge at følge med her på TradeDesk.