DSV suser afsted, mens Tesla og Novo bremser op.

Det har været 2 dyre uger for Novo / Eli Lilly og fedme aktierne generelt, men det går til gengæld godt for Roche.

Teknologi aktierne har også taget et fald, efter skuffende regnskaber fra Tesla og Alphabeat.

Til gengæld klarer DSV sig godt – gad vide om det smitter af på NTG?

I denne uge ser vi på 3 vigtige nyheder og slutter af med kursmål og anbefalinger for danske virksomheder.

🚚 DSV overgår forventningerne i Q2

Den danske transport- og logistikkæmpe DSV har leveret et stærkt regnskab for andet kvartal, der overgår forventningerne, især takket være vej- og lagerdivisionen. Air & Sea-divisionen viste blandede resultater med bedre volumenudvikling i luftfragt, men lavere yield i søfragt. DSV har hævet deres forventninger til driftsindtjeningen til 15,5-17,0 mia. kr. og lancerer et effektiviseringsprogram, der forventes at spare 750 mio. kr. årligt fra 2025.

Analyse:

DSV’s stærke Q2-resultater og opjusterede forventninger peger på en positiv kursudvikling. Effektiviseringsprogrammet og aktietilbagekøbsprogrammet på 1,5 mia. kr. viser ledelsens tillid til fremtidig vækst. På kort sigt forventes aktien at outperforme markedet.

Betydning for investorerne:

Investorer bør overveje at fastholde eller øge deres eksponering mod DSV. Effektiviseringsprogrammet og forbedrede driftsindtjeningsforventninger styrker DSV’s position i markedet og gør aktien attraktiv i en volatil markedssituation.

“DSV bliver ved med at presse citronen. Og på den måde sigter de fortsat efter at have markeds stærkeste lønsomhed og indtjeningsmarginaler,” siger Sydbanks senioranalytiker Mikkel Emil Jensen.

📉 S&P 500’s største fald siden 2022 efter skuffende regnskaber fra Alphabet og Tesla

Onsdag faldt S&P 500 med 2,2%, det største fald siden december 2022. NASDAQ Composite faldt 3,6%, og Dow Jones Industrial Average tabte 504 point (1,3%). Faldet skyldtes skuffende kvartalsregnskaber fra Alphabet og Tesla.

Tesla falder på dårlige resultater

Tesla-aktien dykkede 12% efter skuffende kvartalsresultater med faldende køretøjssalg og lave profitmarginer. Priserne blev sænket for at håndtere stigende konkurrence, især i Kina. Trods udfordringer er nogle analytikere optimistiske om Teslas fremtidige vækst inden for robotaxi og AI.

“While the margin weakness is weighing on the stock … the next phase of the Tesla growth story is around autonomous, Robotaxis, and AI playing out for Musk & Co. in our view and that vision is on the doorstep,” udtaler Wedbush.

Alphabet skuffer trods stærke resultater

Alphabet faldt næsten 5% trods bedre end forventede resultater, drevet af øget annonceomsætning og cloud-efterspørgsel. Deutsche Bank påpegede, at YouTube og Google Network fortsat viser svaghed.

Betydning for investorerne

Kort sigt: Volatiliteten i tech-sektoren kræver forsigtighed. De skuffende regnskaber kan føre til yderligere udsving i markedet.

Lang sigt: Langsigtede investorer kan se muligheder for at købe kvalitetsaktier til lavere priser. Teslas fokus på robotaxi og AI samt Alphabets stærke position i cloud og søgning kan gøre dem attraktive på lang sigt.

📉 120 milliarder udslettet i markedsværdi – Novo Nordisk-konkurrent Eli Lilly i værste fald siden 2020

Eli Lilly, en af Novo Nordisks største konkurrenter på fedmemarkedet, har oplevet en dramatisk nedgang i markedsværdi. Over 120 milliarder dollars er blevet udslettet efter positive nyheder fra konkurrenterne Viking Therapeutics og Roche.

Eli Lilly-aktien faldt med 4,5% torsdag og har mistet 14% over de sidste otte handelsdage – det største fald siden 2020.

Konkurrence fra Viking og Roche

Viking Therapeutics har rapporteret fremskridt med deres vægttabssprøjte og en ny pille, hvilket førte til en aktiekursstigning på 39%. Roche har meddelt, at de vil fremskynde udviklingen af deres fedmemiddel baseret på lovende resultater.

Analyse

Markedets reaktion på nyhederne fra Viking og Roche viser øget konkurrence på fedmemarkedet, som forventes at nå 130 milliarder dollars inden 2030. Analytiker Jared Holz fra Mizuho advarer om, at dette udfordrer Eli Lilly og Novo Nordisks dominans.

Eli Lilly’s markedsværdi er nu under 800 milliarder dollars, på trods af at aktien stadig er oppe med cirka 41% i år. Denne nedgang kan også skyldes, at investorer flytter kapital væk fra store aktier til mindre.

Betydning for investorerne

Den øgede konkurrence udgør en potentiel risiko for markedsandele og vækst for Eli Lilly og Novo Nordisk. Nye udviklinger fra Viking og Roche kan føre til øget volatilitet. Investorer bør følge kommende rapporter, især Eli Lilly’s regnskabsfremlæggelse den 8. august.

“Antagelsen er, at det her ikke er et duopol til al evig tid,” – Jared Holz, analytiker fra Mizuho.

📈 Anbefalinger og kursmål på Danske Aktier 📊

Her har du ugens opdatering på kursmål for danske aktier og justerede anbefalinger fra førende finanshuse. Kursmål for aktierne er typisk gældende i 12 mdr og er et estimat for, hvorvidt aktien er over eller undervurderet, i forhold til den aktuelle pris.

I sig selv, kan du ikke direkte handle på et kursmål, men det giver en vis tryghed for nogle investorer at vide, at andre mener at aktien burde være mere værd.

Kursmål ændres ofte og vi får løbende nye kursmål på baggrund af regnskaber, nyheder og op og ned justeringer fra virksomhederne.

Positive Nyheder:

🍀 Coloplast : Barclays har opgraderet Coloplast til “overvægt” fra “ligevægt” og øget kursmålet til 1015 kr. fra 880 kr.

🏦 Danske Bank – : Arctic Securities har hævet kursmålet til 245 kr. fra 230 kr. og fastholder anbefalingen “køb”.

Der varsles en stor udlodning til aktionærerne på op til 27 mia. kr. i 2024.

🚚 DSV – : DSV fik løftet kursmål fra flere analytikere efter at have leveret et bedre end ventet regnskab. HSBC hæver kursmålet til 1300 kr., SEB til 1410 kr., Nordea til 1475 kr., DNB til 1465 kr., Goldman Sachs til 1640 kr. og Carnegie til 1670 kr. Driftsresultatet er nu forventet at blive mellem 15,5-17,0 mia. kr.

🔬 Embla Medical – : Embla Medical har opjusteret forventningerne til 2024 efter et rekordhøjt salg i andet kvartal. Selskabet forventer nu en organisk vækst på 6-8 % og en EBITDA-margin på omkring 20 %.

⚕️ Genmab – : Genmab har fået hævet kursmålet til 2378 kr. fra 2242 kr. af Goldman Sachs, som fastholder anbefalingen “neutral”.

💉 Bavarian Nordic – : Bavarian Nordic har fået en ekspertanbefaling fra det europæiske lægemiddelagentur for en opdatering af markedsføringsgodkendelsen for Imvanex, deres vaccine mod mpox.

🍀 Novo Nordisk – : Novo Nordisk har fået godkendelse i Storbritannien til at bruge Wegovy til forebyggelse af hjerteproblemer og slagtilfælde, hvilket kan skabe yderligere efterspørgsel for produktet.

🔧 NKT – : NKT’s franske konkurrent, Nexans, har opjusteret deres forventninger efter et stærkt første halvår. Dette forventes også at skabe positiv opmærksomhed omkring NKT.

⚗️ Demant – : Demant har fået opgraderet sin anbefaling til “køb” af Morningstar, der også løftede kursmålet til 290 kr. fra 280 kr. Selskabet nedjusterede tidligere deres forventninger til hele 2024, hvilket pressede aktien.

🌬️ Vestas – : Vestas har modtaget en repowering-ordre i USA med en kapacitet på 136 megawatt. Aftalen inkluderer også support.

Negative Nyheder:

🚢 Mærsk – : Mærsk får i dag opdatering fra SCFI-rateindekset, som måler fragtrater fra Kina. Tidligere på ugen viste Drewry’s indeks et fald på 2,2 %, hvilket er første fald efter 12 ugers stigning.

🎧 GN – : GN’s konkurrent Logitech har opjusteret forventningerne for 2024/2025, hvilket har påvirket GN negativt. Logitechs nye salgsprognose er på 4,34-4,43 mia. dollar mod tidligere 4,3-4,4 mia. dollar.

📉 Ørsted – : Ørsteds norske konkurrent, Equinor, præsenterede bedre resultater end forventet i andet kvartal. Ørsted afventer senere i dag også resultater fra den spanske rival Iberdrola.

🚗 Tesla : Tesla oplevede sit største kursfald i næsten fire år, ned 12,3 % efter skuffende regnskabstal for andet kvartal.

Tesla rapporterede en EPS på 0,54 USD mod forventede 0,60 USD, og har udskudt lanceringen af deres selvkørende Robotaxi med to måneder.

🚗 Ford : Fords aktie faldt med 11,5 % efter et skuffende regnskab for andet kvartal.

Ford rapporterede en justeret EPS på 0,47 USD mod forventede 0,67 USD, og et justeret EBIT på 2,8 mia. USD mod forventet 3,7 mia. USD.

Neutrale eller Blandede Nyheder:

💳 American Express – 242,52: Nyhedsreaktion på øgede marketinginvesteringer efter fremlæggelsen af kvartalsregnskabet førte til et fald på 2,7 %.

📹 Alphabet – 174,39 USD: Alphabet faldt med 5,0 % på trods af bedre end ventede regnskabstal for andet kvartal. Investorerne var bekymrede over det øgede investeringsniveau og mindre stærke resultater fra YouTube. Alphabet rapporterede en omsætning på 84,7 mia. USD og en EPS på 1,89 USD.

Alle nævnte aktier kan findes i TradeDesken, hvor de vurderes hver dag på value, kvalitet og momentum, så det er nemt at finde ud af hvilke aktier, som du skal have i porteføljen.

Se hvordan du gør, i vores korte demo – her