Røde lys alle steder

Markedet er fortsat fyldt med røde signaler, som vi skal respektere, men vi har set store skifte i markedet i sidste uge, hvilket skyldes, at der købes op, når markedet er falder og vurderes billigt / oversolgt, men disse stigninger holder ikke længe, da den negative stemning stadig er alt afgørende for tiden. 

Det danske indeks omx25 er faldt med ca. – 1,27% og det Amerikanske S&P 500 indeks – 2,8 % på ugebasis.

Nærmest alt faldt på ugebasis, men det største fald i en de store amerikanske aktier, var at finde hos Apple, som har været i nedtrend, siden sidst i aug. Aktien faldt yderligere 3% i fredags og er godt på vej mod den sidste “bund” i 130. Pt. er der dog ingen styrke at se i grafen. og den tekniske vurdering har også indikeret at trenden pt. vender den forkerte vej længe nu.

Så selv om Apple på historiske nøgletal har været et fantastisk kvalitetsselskab og vi nok nærmer os et købstidspunkt, så skal der nok ventes lidt endnu.

På den positive side, har vi ikke set markedet bryde støtten for alvor i 3650 på S&P500 (selv om det ser grimt ud, efter sidste uge, vi ligger lige i 3600). Dvs. at “Juni bunden” stadig er et vigtigt område, hvor markedet enten kan starte et rally, eller bryde ned igennem det og tage endnu en ordentlig nedtur. 

Grunden til stigningerne, som vi så i Juni (som jeg kalder “Juni bunden”) var, at man på det tidspunkt forventede at inflationen var toppet og at nu skulle vi op igen. Men det var blot en stakket frist, da det ikke er nemt at slippe af med inflation, uden at stramme økonomien op, grundet de enorme pengemængder der var pumpet ud i markedet under Corona og i de sidste mange år, hvor pengepressen har kørt derud af sammen med et glohedt arbejdsmarked.

Vi har også det 200 ugers glidende gennemsnit i S&P500, som støtte (3580). 

Der er altså et par tekniske indikationer på, at vi ligger i et muligt opkøbsområde. 

Pt. mangler vi mangler dog noget, som kan sætte gang i et evt. rally, f.eks. at beskæftigelsen (non farm payrolls på fredag d.7 okt – ændring i antallet af ansatte, i den tidligere måned) falder i USA, så FED står på bremsen og ikke fortsætter med rentestigningerne.


Sker det ikke, ja så skal vi længere ned…

Så selv om en teknisk rebound måske nærmer sig, så kommer der sandsynligvis ikke “en rigtig bund i markedet”, før at renten stabiliseres i USA, og vi har set, at de højeste rentestigninger ligger bag os, og de begynder at blive mindre.


Hvis jeg alligevel, skal pege på de sektorer, som jeg tror på på kort sigt, så kunne energi og materialer godt være stedet, der kunne drage nytte af et evt. tilbagefald i en rekord stærk dollar i de næste par uger, men husk at få taget profitten og læg et trailling stoploss, så du kommer ud igen, hvis du prøver lykken, for markedet er meget omskifteligt for tiden, og et enkelt skævt nøgletal, kan blive enten dyrt eller profitabelt for dig.