Vi tager et kig på Carlsberg, som er ude med regnskab i dag og Rheinmetall, som kommer med en stærk opjustering inden regnskabet d. 8 maj.
Begge 2 stærke kandidater, som bliver ved med at klare sig godt.
Carlsberg offentliggjorde tirsdag morgen sit regnskab for første kvartal 2025. Omsætningen landede på 20,1 mia. kr. – tæt på analytikernes forventede 20,38 mia. kr. Den organiske vækst var på hele 17,4 %, men en stor del skyldes integrationen af Britvic, der nu optræder i koncernen efter opkøbet i januar.
Samtidig justerede Carlsberg ned for valutaeffekten – fra en tidligere positiv påvirkning på +150 mio. kr. til nu –200 mio. kr. Væksten ser overbevisende ud på toplinjen, men det er primært opkøb, der driver fremgangen.
Aktuel status på aktien (TradeDesk-data):
– Kurs: 890 kr.
– Dagens udvikling: +0,4 %
Tekniske købsindikationer.
– MA20: 867,13 kr. | MA50: 865,99 kr.
→ Aktie ligger over begge gennemsnit → Positiv teknisk trend.
– RSI: 61 → Neutral til svagt positiv (ikke overkøbt – fint).
– MACD: 9,46 vs. signal på 5,04 → Positivt signal (MACD brudt over signal og begge positive – optrend)
Fundamentaler:
– Value-score: 72 → Aktie er rimeligt prissat – tendens til billig.
– Momentum-score: 89 → Stærk kursudvikling på det seneste.
– Kvalitetsscore: 55 → Middelmådig forretningssundhed.
Peger på strukturelle udfordringer med marginer og/eller vækst.
Sammenfatter man nøgletallene, fremstår Carlsberg som en aktie med solid værdi og god momentum, men kun en OK forretningskvalitet.
Vurdering:
Nyheden om Q1 understøtter Carlsbergs strategi med Britvic og den defensive værdiorientering. Asien leverer, og integrationen ser fornuftig ud. Alligevel mangler vi klare beviser på organisk vækst uden opkøb.
Det betyder, at aktiens potentiale pt. er begrænset og aktien er 7% over kursmål.
52-week-high ligger på 962,88 kr. – en potentiel upside på ca. 8,2 % fra nuværende niveau. Ikke prangende, men acceptabelt for investorer, der søger stabilitet og forsigtigt afkast.
I en portefølje med fokus på stabil indtjening, lav volatilitet og udbytte kan Carlsberg være en del af den defensive andel – men aktien er ikke oplagt til kortsigtede gevinster.
Anbefaling: “Neutral til let positiv vurdering – køb kun med langsigtet sigte.”
Kursmål: 950–960 kr. i 2025 (baseret på nuværende momentum og uden væsentlige opjusteringer).
Handlingssignal: Køb – Værd at overveje nu – men kun til en defensiv portefølje med tålmodig tidshorisont.
Carlsberg er en teknisk stærk aktie, men mangler markante fundamentale drivere. Den passer godt til investorer, der søger lav risiko og stabilitet. Men forvent ikke hurtige kursgevinster.
Risiko:
– Standardafvigelse: 26,47 → Moderat risiko. Svinger, men ikke voldsomt.
– Vigtigste risikopunkter: Europæisk forbrug, valutamodvind, integration af Britvic.
Samlet vurdering:
Carlsberg er ikke en raket. Men den er et robust lokomotiv, der tålmodigt kan trække porteføljen fremad – hvis du tror på ledelsens strategi og markedernes udvikling i Asien. Har du allerede defensiv eksponering, så vent.
Rheinmetall overraskede markedet med sit Q1-regnskab og leverede en omsætning på €2,31 mia. (+46 %) og et EBIT på €199 mio. (+49 %) – markant over analytikernes forventninger.
Den største nyhed var dog ordreindgangen: €11 mia., en stigning på 181 % fra året før. Aktien steg 6 % samme dag og er nu oppe 130 % siden årsskiftet.
Det viser en eksplosiv efterspørgsel efter forsvarsteknologi – drevet af geopolitisk uro, især i Ukraine og Østeuropa. Rheinmetall befinder sig i centrum af en strukturel, langvarig trend: markant øgede forsvarsbudgetter i Europa og NATO.
Det løfter selskabets vækstmuligheder og styrker dets markedsposition betydeligt.
Dog bemærker selskabet selv, at der er tale om såkaldte “pull-forward-effekter”, hvor visse ordrer er blevet fremrykket til Q1. Det kan dæmpe Q2, og endelige regnskabstal (offentliggøres 8. maj) kan indeholde ekstraordinære poster. Vær opmærksom her.
Aktuel status på aktien (TradeDesk-data):
– Kurs i dag: 1418,5 EUR (+130 % YTD)
– MA20: 1365,8 | MA50: 1234,9 → Kursen ligger pænt over begge → Positiv trend
– RSI: 50,3 → Neutral zone (hverken overkøbt eller oversolgt)
– MACD: Under signallinjen – men tæt på kryds → Teknisk set tæt på nyt købssignal
Fundamentaler:
– Value-score: 43 → Aktien er fair prissat, ikke billig
– Momentum-score: 99 → Ekstremt stærkt moment og investor interesse
– Kvalitetsscore: 69 → Forretningen er solid og veldreven, men ikke i absolut top
Vurdering:
Rheinmetall er i en gunstig position, både teknisk og fundamentalt.
Ordrebogen, væksttallene og sektortrenden (forsvarsoprustning i Europa) underbygger den aktuelle styrke. Med et kursmål på 1577,80 EUR er der stadig en mulig upside på 11,2 %.
For en langsigtet, balanceret portefølje er Rheinmetall en stærk kandidat som vækst- og sektorbet. Risikoen er til stede (standardafvigelse på 44,23 %), men vurderes som acceptabel for afkastpotentialet.
Køb nu – eller vente til efter regnskabet?
Kursen ligger i optrend, RSI er neutral, og et potentielt MACD-købssignal er undervejs. Man får ikke nødvendigvis en bedre entry ved at vente. Med 8. maj-regnskabet som næste milepæl, er det et godt tidspunkt at positionere sig og vurdere om man er med inden regnskabet.
Handlingssignal: Køb værd at overveje nu
– Momentum, teknisk trend og sektorvind blæser i aktiens favør
– Risiko: Middel – men under kontrol
– Strategi: Køb med mulighed for trailing stop-loss for at beskytte gevinst ved uventede nyheder (hvis de kommer mens markedet er åbent – ellers kan SL ikke bruges.)
Konklusion:
Rheinmetall er ikke bare en krigsbølge – det er en langsigtet megatrend i forsvarsinvesteringer. Aktien har bevist, at den kan levere, og tekniske indikatorer støtter et køb.
Ps. Missede du disse aktier? – Så kan et medlemskab på TradeDesken hjælpe dig i fremtiden. Så kan du bedre holde øje med alle aktier på en nem og overskuelig måde. Se efter aktier, som stadig er i momentum og med kvalitet og fang vinderne før næste gang. Log ind nu for at komme i gang.