Det Amerikanske valg nærmer sig og de Amerikanske aktier fortsætter med at klare sig godt.
De danske aktier, på den anden bane klarer sig dårligt og stemningen har været sløv den seneste måned.
Men usikkerheden lurer lige om hjørnet, inden valget på tirsdag og der har også været mange regnskaber som pga. de høje værdiansættelser specielt tech har stor betydning for om vi får en korrektion.
📊 Positionér dig før valget: Hvilke aktier får medvind, hvis Haris eller Trump vinder?
Med valget lige om hjørnet kan den kommende præsidents politiske kurs få betydning for amerikanske aktier og specifikke sektorer.
Mens markedsudviklingen ofte drives af globale tendenser, er der vigtige forskelle i fokus mellem Demokraterne og Republikanerne, som kan påvirke aktiekurserne, specielt lige når vi har en vinder, men også på den lidt længere bane.
Her får du en oversigt over, hvordan de to partier traditionelt set prioriterer forskellige sektorer og eksempler på aktier, der kan få medvind under hver af de fem kategorier.
Grøn Omstilling og Klima politik
-
- Demokraterne: Har en stærk klimadagsorden med målsætninger om reduktion af CO₂-udledning og investeringer i vedvarende energi. Dette skaber langsigtede muligheder for virksomheder inden for vind, sol og elbiler. Det gavner selskaber som Vestas, Tesla og First Solar.
-
- Republikanerne: Under Trump var fokus mere på energiuafhængighed og støtte til fossil energi. Dette giver muligheder for traditionelle energiaktier som ExxonMobil og Chevron, samt de virksomheder, der er mindre afhængige af regeringsstøtte til grøn energi. Omstillingen til grøn energi sker stadig globalt, men i et langsommere tempo under en republikansk præsident.
Skattelettelser og regulering af virksomheder
-
- Demokraterne: Har mere fokus på retfærdig beskatning og kan hæve selskabsskatten eller regulere finans- og teknologisektoren tættere. Det kan påvirke bankaktier og tech-giganter, som er afhængige af en fri markedsstruktur. Disse selskaber kan stå over for højere driftsomkostninger og lavere overskud under Demokraternes politik.
-
- Republikanerne: Har generelt en skattelettelsesorienteret politik og favoriserer mindre regulering. Skattelettelser under Trump reducerede selskabsskatten fra 35 % til 21 %, hvilket gav aktiemarkedet et betydeligt løft og en stigning i virksomhedernes overskud. Mindre regulering, især inden for finanssektoren, gav virksomheder større fleksibilitet.
Handelspolitikken i USA
-
- Demokraterne: Biden-administrationen har opretholdt nogle toldsatser, men med et mindre konfrontatorisk forhold til internationale partnere. En demokratisk præsident som Harris kunne videreføre denne linje, hvor USA samarbejder med europæiske allierede og Asien om fælles standarder og mere stabilt handelsmiljø, som kan gavne eksportorienterede virksomheder.
-
- Republikanerne: Trump-administrationen indførte en protektionistisk handelspolitik med høje toldsatser på kinesiske varer og truer også med det på europæiske varer. Dette skabte usikkerhed for tech-selskaber og produktionsvirksomheder med leverandørkæder i Kina, som f.eks. Apple og Boeing.
Sundhed og infrastruktur i USA
-
- Demokraterne: De har en bredere sundhedspolitik og støtter initiativer til at øge tilgængeligheden af sundhedsydelser og medicin. Dette betyder flere investeringer i sundhedssektoren, især inden for bioteknologi og offentlige sundhedsordninger. Store farmaceutiske selskaber som Pfizer og sundhedsplejeselskaber som UnitedHealth kan drage fordel.
-
- Republikanerne: Foretrækker mindre regeringsindblanding og ønsker at holde sundhedssektoren privat. Dette betyder færre reguleringer og potentielt lavere omkostninger for sundhedsvirksomheder, men også mindre støtte til tilgængeligheden af offentlige sundhedsydelser.
Cybersikkerhed og teknologi
-
- Demokraterne: Typisk mere tilbøjelige til at regulere teknologigiganter som Meta og Google og styrke cybersikkerhedspolitikken gennem offentlige investeringer. Dette kan give muligheder for sikkerhedsfokuserede tech-aktier og selskaber inden for cloud-løsninger og datasikkerhed.
-
- Republikanerne: Har også fokus på cybersikkerhed, men er mere modvillige over for regulering af Big Tech, hvilket kan gavne de store tech-selskaber på kort sigt. Dog kan de være hårde mod selskaber, der samarbejder tæt med udenlandske aktører, som kinesiske virksomheder.
- Republikanerne: Har også fokus på cybersikkerhed, men er mere modvillige over for regulering af Big Tech, hvilket kan gavne de store tech-selskaber på kort sigt. Dog kan de være hårde mod selskaber, der samarbejder tæt med udenlandske aktører, som kinesiske virksomheder.
Vær opmærksom på at præsidenten selvfølgelig ikke er det “eneste” som bestemmer den fremtidige kursudvikling, men på den korte bane kan det give skulp.
📈 Anbefalinger og kursmål på Danske Aktier 📊
Positive Nyheder:
🛢️ A.P. Møller – Mærsk B: Kursmål hævet til 17.310 kr. fra 11.948 kr. af Arctic Securities efter opjustering af forventninger til 2024. Forventer nu et driftsresultat på 11-11,5 mia. dollar og EBIT på 5,2-5,7 mia. dollar.
🩺 Coloplast: Deutsche Bank indleder dækning med anbefalingen “køb” og et kursmål på 1020 kr.
🚛 DSV: JPMorgan hæver kursmålet til 1685 kr. fra 1450 kr. og gentager “overvægt”. HSBC opjusterer anbefalingen til “køb” med et kursmål på 1700 kr. fra 1300 kr. efter positivt kvartalsregnskab.
🏠 Rockwool B: SEB hæver kursmålet til 3500 kr. fra 3350 kr. og gentager “køb”-anbefaling.
🏦 Ringkjøbing Landbobank: Banken præciserer sine forventninger til 2024 og forventer nu at lande i toppen af sin tidligere prognose på 2000-2350 mio. kr. I tredje kvartal opnåede banken et overskud på 589 mio. kr. efter skat mod 561 mio. kr. samme periode sidste år.
🔋 SP Group: SEB indleder dækning med “køb” og kursmål på 400 kr.
🏦 Skjern Bank: Banken gentager forventninger til 2024, efter et overskud på 70,6 mio. kr. i tredje kvartal, en stigning fra sidste år.
🏠 HusCompagniet: Opnået byggetilladelse til opførelse af 153 rækkehuse i Haslev i samarbejde med Velkomn. Byggeriet starter dette kvartal, og levering er planlagt til 2026.
Negative Nyheder:
📉 NNIT: ABG Sundal Collier sænker kursmålet med 11 % til 120 kr. fra 145 kr. på baggrund af nedjusterede forventninger til vækst og overskud for 2024.
📉 Nilfisk: Nedjusterer sin vækstforventning for 2024 til 1-3 % fra tidligere 3-6 %. EBITDA-marginen justeres ned til 13-14 %. Årsagen er faldende efterspørgsel i Americas-regionen.
📉 Better Collective: Nedjusterer omsætningsforventningen for 2024 til 355-375 mio. euro fra tidligere 395-425 mio. euro. EBITDA ses nu på 100-110 mio. euro fra tidligere 130-140 mio. euro.
📉 Torm: Jefferies sænker kursmålet til 276,20 kr. fra 299,32 kr., men fastholder “køb”-anbefalingen.
📉 Trifork: Berenberg sænker kursmålet til 145 kr. fra 150 kr., dog fastholdes anbefalingen “køb”.
📉 Novo Nordisk: Den amerikanske konkurrent Eli Lilly lancerer lægemidlet Mounjaro til svær overvægt i Danmark i næste uge. Mounjaro kan give konkurrence til Novo Nordisk på det danske marked.
📉 ISS: Kan holde øje med regnskabet fra den franske servicekoncern Sodexo, da udviklingen kan påvirke servicesektoren.
Neutrale eller Blandede Nyheder:
🔬 GN: Kursmål sænket til 195 kr. fra 205 kr. af Nordea, men “køb”-anbefalingen gentages. Samtidig rapporterer den schweiziske konkurrent Logitech om en vækst på 6 % i headsets.
🍺 Carlsberg: Kan sammenligne med Heinekens regnskab, som viste lidt lavere vækst end forventet, men med stabile helårsforventninger til organisk vækst i driftsresultatet.
🏢 Novozymes: Den store franske fødevarekoncern Danone kommer med sit kvartalsregnskab, hvilket kan påvirke Novozymes som leverandør.
🔋 FLSmidth: Kan notere et stærkt kvartal fra konkurrenten Epiroc, der viser høj efterspørgsel og solide udstyrsordrer, men Metso skuffede i sit regnskab.
God weekend.
Troels.