Amazon.com, Inc

Amazon.com, Inc

179,17

Om Amazon.com, Inc

Amazon.com, Inc., der er Amazons fulde, officielle navn, er en amerikansk internethandelsvirksomhed med hovedsæde i Seattle og udgør et af A’erne i FAANG-betegnelsen. Selskabet blev stiftet af Jeff Bezos den 5. juli i 1994, men Amazon.com startede først året efter. Amazon var oprindeligt en internet-boghandel med handel i USA, men i dag er Amazon en verdensomspændende e-handelsplatform, der sælger stort set alt. Ifølge tal, der godt nok stammer fra 2020, har Amazon et produktsortiment på mere end 350 millioner produkter og et gennemsnitligt salg på 4.000 ordrer i minuttet alene i USA. Så forstår man bedre, hvorfor Amazon bliver kaldt for “The Everything Store”... Selskabet næsten 850.000 ansatte fordelt på kontorer og lagre i over 20 lande. E-handel er stadig Amazons primære ben, men i løbet af især de seneste år er der kommet endnu flere ben til forretningen med fokus på områder som cloud computing, streaming, kunstig intelligens, elbiler og meget andre. Amazon er også kendt for e-bogssystemet Kindle, men mest af alt er Amazon nok kendt for sin grundlægger, formand og tidligere administrerende direktør, Jeff Bezos, der tidligere har været verdens rigeste person. Amazon er et vækstfirma, og derfor rammer rentestigninger og rygter herom hårdt. Med de store fald, som man har set hos især tech-aktierne de seneste måneder, kan man foranlediges til at tro, at rentestigningerne allerede er priset ind i blandt andet Amazon-aktiens nuværende værdi, men det kan man aldrig være sikker på, at det skal man være opmærksom på som potentiel fremtidig Amazon-investor. Et andet opmærksomhedspunkt er den undersøgelse, som den amerikanske kongres har foretaget om monopolmagten hos de store teknologifirmaer – blandt andet Amazon. Denne diskussion har efterhånden været i gang i flere år, og for Amazon kan det betyde, at selskabet skal adskille sine private mærker og enheder fra sin online markedsplads. Om det udelukkende er negativt for Amazon-aktien er svært at svare på, men det vil under alle omstændigheder skabe noget uro. Læs mere
$ 1,9T Markedsværdi (Mcap)
$ 575B Omsætning
Internetforhandler Industri
USA Handles på børsen